9. december 2010

Notat Nr. 1037

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2010 og 2011

I 2010 forventes der et resultat fra svineproduktionen på -24 kr. pr. gris, hvilket er 40 kr. bedre end i 2009. Resultat i 2011 er præget af usikkerhed om udviklingen i såvel købs- som salgspriser.

Sammendrag

Den seneste prisprognose fra Landbrug & Fødevarer (L & F) viser, at den gennemsnitlige afregningspris, inkl. efterbetaling pr. kg i 2010 forventes at blive 9,87 kr. ved en efterbetaling på 95 øre. Stigningen på 25 øre i forhold til seneste prisprognose, skyldes at efterbetalingen er blevet hævet med samme beløb. Afregningsprisen i 2010 forventes at ligge 50 øre over afregningsprisen i 2009. Noteringen har udviklet sig mere negativt end forventet fra 3. kvartal 2010, hvilket skyldes at produktionen af svinekød i EU ligger noget højere end forventet. Dette smitter også af på forventningen til 2011.

De højere foderpriser, der er afledt af højere kornpriser, medfører en dårligere rentabilitet i svineproduktionen på kort sigt, idet der først skal ske en tilpasning af udbudet af svinekød, før der kan forventes pristilpasninger, der svarer til de øgede omkostninger. En forøgelse af foderpriserne med 10 øre pr. FEsv svarer til at omkostningerne pr. kg svinekød er øget med 30 øre. I det omfang at svineproducenterne har eget korn, der sælges til svineproduktionen internt på bedriften, øges indtjeningen på planteavlen tilsvarende tabet på svineproduktionen. De nuværende høje kornpriser påvirker derfor den samlede bedriftsøkonomi meget lidt hvor kornforsyningsgraden er høj, og meget hvor den er lav. I gennemsnit har svineproducenterne en kornforsyningsgrad på 60 pct. Endvidere er der svineproducenter med en lav selvforsyningsgrad af korn, der har indgået foder og kornkontrakter i maj og juni måned. 

Tilpasning af svineproduktionen skal ses internationalt. Videncenter for Svineproduktion måler løbende den internationale konkurrencesituation. Disse målinger viser at dansk svineproduktion har en god konkurrenceevne, ikke mindst målt på rentabilitet, hvilket bl.a. ses af at afregningsprisen nu er på niveau med den tyske afregningspris.

[PageBreak]

Forventninger til 2010

Det samlede økonomiske resultat for 2010 forventes nu på -24 kr. pr. gris i en integreret besætning; en forbedring i forhold til seneste temperaturmåling fra september, hvor forventningen var -47 kr. pr. gris. Forbedringen er primært pga. en ekstraordinær forhøjelse af efterbetalingen med 25 øre, så efterbetalingen for 2010 nu bliver på 95 øre.

Forventninger til 2011

Noteringen forventes at nå bunden omkring årsskiftet 2010/2011, eller i januar måned, inden et normalt sæsonmæssigt faldende udbud af svinekød på EU markedet vil betyde stigende priser i løbet af foråret/sommeren. Der forventes på nuværende tidspunkt en prisudvikling i 2011, der meget vil ligne udviklingen i 2010. Den forventede afregningspris for 2011 er således på 9,73 kr. pr. kg.

Produktionen af svinekød i EU ligger fortsat højt, og højere end samme tid sidste år. Også i første 1. halvår 2011 forventes på nuværende tidspunkt en EU produktion af svinekød lidt højere end året før. Den seneste svinetælling herhjemme indikerer ellers, at der i Danmark kan forventes et fald i produktionen i 2011.

Skulle der i den kommende tid komme svinetællinger fra de øvrige EU lande, der ligeledes viser markant faldende svinebestand, kan der senere være grundlag for en opjustering af prisprognosen.

På nuværende tidspunkt forventes for 2011:

  • Begyndende fald i EU produktionen af svinekød fra 2. halvår.
  • Stigende produktion af svinekød i USA fra 2. halvår.
  • Fortsat relativt stærkt internationalt marked for svinekød.
  • En efterspørgsel i EU, der hæmmes af økonomiske stramninger.

Det forventes at prisen på hvede vil ligge på et højt niveau frem til 2. kvartal af 2011, hvorefter den forventes at falde. Købsprisen i 2011 forventes i gennemsnit at blive på 127 kr. pr. 100 kg. Prisen på sojaskrå forventes at ligge i niveauet 240 kr. pr. 100 kg i 2011. Da det forventes at den gennemsnitlige hvedepris vil ligge højere i 2011, forventes foderpriserne også at være højere i 2011 end i 2010.

Forventningen om rentestigninger er blevet udskudt med et halvt år således, at den forventede rente i 2011 vil ligge i samme niveau som 2010.

For 2011 skønnes det, at resultatet for en integreret besætning bliver på -116 kr. Et fald i forhold til 2010 især på grund af højere foderpriser.


Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater for svinesektoren i Danmark. Besætningernes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der anvendes de gennemsnitlige effektivitets- og produktivitetsforbedringer.

Notering og afregningspris

Den forventede notering er en prognose for Danish Crowns notering. Metoden til at komme fra Danish Crowns notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der fratrækkes pt. 35 øre fra noteringen og tillægges forventet efterbetaling på 70 øre for at få afregningsprisen. For 2010 er efterbetalingen ekstraordinært på 95 øre.

De 35 øre i fradrag vil variere fra 10-50 øre pr. kg mellem besætninger. Hertil kommer forskelle i kødprocent, og vægtregulering mv. Fradraget på 35 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i noteringen hos leverandører til Danish Crown. Herfra skal trækkes produktionsafgiften på knap 5 øre pr. kg, hvis man ønsker nettoafregningsprisen. Priserne er uden tillæg for specialproduktion. Er der tale om UK produktion skal såvel afregningspriser som smågrisepriser korrigeres.

Tabel 1. Afregningsprisens sammensætning

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Danish Crown notering 9,55 8,99 9,27 9,38
Korrektion til DC-notering 0,30 0,32 0,35 0,35
Afregningspris 9,25 8,67 8,92 9,03
Efterbetaling, Danish Crown 0,66 0,70 0,95 0,70
Afregningspris, inkl. efterbetaling 9,91 9,37 9,87 9,73

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2009 er de gennemsnitlige opnåede priser. Forventningerne til Danish Crowns notering er baseret på prognosen fra Landbrug & Fødevarer. Smågrisepriserne er den offentliggjorte beregnede smågrisepris.

Foderpriserne er baseret på forventningerne til udviklingen i korn- og sojaskråpriserne. Der tages heri højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Kornpriserne har været stigende de seneste måneder og prisen på korn forventes at ligge på et højt niveau i 2011.

Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne; dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet, som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

[PageBreak]

Tabel 2. Årlige forudsætninger

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Danish Crown notering 9,55 8,99 9,27 9,38
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 9,91 9,37 9,87 9,73
7 kg pris 181 192 203 199
30 kg pris 322 328 338 334
Hvede pr. kg (købspris) 1,62 0,92 1,05 1,27
Soja pr. kg 2,60 2,54 2,30 2,40
Sofoder kr. pr. FE 1,96 1,35 1,41 1,62
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,23 1,85 1,90 2,07
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,85 1,34 1,42 1,66
Gns. betalt rente % 5,99 5,50 2,94 3,11


Tabel 3.
Kvartalsvise forudsætninger 2011

Forventet
1. kvartal
Forventet
2. kvartal
Forventet
3. kvartal
Forventet
4. kvartal
Danish Crown notering 8,75 9,50 9,75 9,50
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 9,10 9,85 10,10 9,85
7 kg pris 176 197 214 209
30 kg pris 302 333 353 346
Sofoder kr. pr. FE 1,69 1,71 1,56 1,51
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,14 2,15 2,03 1,98
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,73 1,75 1,61 1,56

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2010 at blive 92 kr. pr. gris, det samme som i 2009. I 2011 forventes der et DB på 75 kr. I forhold til seneste rapport er der sket en forbedring i prognosen for 2011, hvilket skyldes en opjustering af den forventede smågrisepris.

Omkostningen pr. 7 kg gris forventes at blive 228 kr. pr. gris stigende til 238 kr. i 2011 på grund af forventninger om øgede foderpriser.

[PageBreak]

Tabel 4. Smågriseproduktion med 7 kg grise

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Fravænnede grise pr. årsso 27,3 27,5 28 28,5
Bruttoudbytte 178 191 200 193
Stykomkostninger 134 100 108 118
Dækningsbidrag1 44 91 92 75
Kont. Kapacitetsomkostninger 63 64 60 60
Kapitalomkostninger 61 59 48 50
Resultat -81 -32 -16 -35
Omkostning pr. solgt gris 270 233 228 238

1 Uden Konjunktur

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2010 at blive 131 kr. pr. gris. I 2009 blev der opnået et DB på 136 kr. Regnskaberne viser, at der var en variation fra 82 kr. hos den dårligste fjerdedel til 177 kr. hos den bedste fjerdedel af smågriseproducenterne. I 2011 forventes der et DB på 106 kr., og et ligevægts DB på 158 kr. Den bedste fjerdel forventes at have overskud også i 2011.

Omkostningen pr. 30 kg gris forventes at blive 375 kr. pr. gris i 2010 stigende til 392 kr. i 2011 på grund af forventninger om øgede foderpriser.

Tabel 5. Smågriseproduktion med 30 kg

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Producerede grise pr. årsso 27,3 27,5 28,0 28,5
Bruttoudbytte 320 328 338 330
Stykomkostninger 243 192 207 223
Dækningsbidrag1 77 136 131 106
Kont. Kapacitetsomkostninger 92 93 85 85
Kapitalomkostninger 90 87 71 73
Resultat -105 -44 -25 -52
Omkostning pr. solgt gris 437 382 375 392

1 Uden Konjunktur

Slagtesvineproduktion

Dækningsbidraget pr. slagtesvin forventes i 2010 nu at blive 103 kr. pr. gris. Forhøjelsen af efterbetalingen med 25 øre har givet godt 20 kr. ekstra pr. slagtesvin. I 2009 viser regnskaberne et DB på 91 kr. i gennemsnit, varierende fra 19 kr. hos den dårligste fjerdedel til 150 kr. hos den bedste fjerdedel af slagtesvineproducenterne. Ligevægts DB er i 2011 på 119 kr. pr. slagtesvin. Det forventes at den bedste fjerdedel vil have overskud også i 2011, selv om det gennemsnitlige DB kun forventes at blive 41 kr.

Tabel 6. Slagtesvineproduktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 474 400 425 417
Stykomkostninger 410 300 323 376
Dækningsbidrag1 63 100 103 41
Kont. kapacitetsomkostninger 52 52 49 50
Kapitalomkostninger 86 82 67 69
Resultat -74 -34 -14 -78

1 Uden Konjunktur

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget fra fødsel til slagtning forventes i 2010 at blive 254 kr. pr. gris, 2 kr. lavere end i 2009. Forhøjelsen af efterbetalingen med 25 øre giver den integrerede producent godt 20 kr. mere pr. svin. I 2011 forventes der et DB på 166 kr. Her er det igen forventningen om prisstigninger på foder, der er den primære årsag til det lavere DB. Også hos de integrerede besætninger forventes det at den bedste fjerdedel vil have et DB i 2011 pr. gris, der er højere end ligevægts DB på 282 kr.

Omkostningen pr. kg svinekød forventes at blive 10,17 kr. pr. kg i 2010, stigende til 10,97 kr. pr. kg i 2011 på grund af forventninger om øgede foderpriser. Største usikkerhed for resultatet er afregningsprisen og foderprisen.

[PageBreak]

Tabel 7. Integreret produktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget 2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 820 754 792 768
Stykomkostninger 661 498 538 602
Dækningsbidrag1 158 256 254 166
Kont. kapacitetsomkostninger 147 148 138 138
Kapitalomkostninger 179 172 141 144
Resultat -168 -64 -24 -116
Omkostning pr. kg svinekød 12,26 10,15 10,17 10,97

1 Uden Konjunktur

Budgettet for 2011

Af tabel 8 fremgår det forventede resultat for hvert kvartal, fordelt på de fire besætningskategorier i 2011. I alle kvartaler forventes der negative resultater for alle besætningstyper. I 3. og 4. kvartal forventes resultaterne, omend stadig negative, at blive bedre primært på grund af en forventning om at foderpriserne på det tidspunkt vil ligge lavere, mens noteringen vil ligge lidt højere.

0-punktsomkostningen for et kilo svinekød forventes at ligge lavere i de sidste to kvar-taler, hvilket skyldes forventninger om prisfald på foder på det tidspunkt.

[PageBreak]

Tabel 8. Det budgetterede resultat for hvert kvartal i 2011

Forventet
1. kvartal
2011
Forventet
2. kvartal
2011
Forventet
3. kvartal
2011
Forventet
4. kvartal
2011
Smågrise 7 kg
Dækningsbidrag 49 68 93 91
Resultat -61 -42 -17 -19
Nulpunkt pr. solgt gris 241 243 236 233
Smågrise 30 kg
Dækningsbidrag 69 97 131 129
Resultat -89 -61 -27 -29
Nulpunkt pr. solgt gris 398 401 387 382
Slagtesvin
Dækningsbidrag 8 33 63 61
Resultat -111 -87 -57 -59
Integreret produktion
Dækningsbidrag 95 148 213 209
Resultat -187 -134 -69 -73
Nulpunkt pr. kg solgt svinekød 11,22 11,31 10,77 10,57
[PageBreak]

Konklusion

Den seneste prisprognose for 2010 fra Landbrug & Fødevarer (L & F) viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling pr. kg i 2010 forventes at være 9,87 kr. ved en efterbetaling på 95 øre. Slagtesvinefoderpriserne forventes i gennemsnit at blive 1,42 kr. pr. FEsv. Renten bliver i gennemsnit 2,94 %. Det gennemsnitlige resultat ved fuld ejeraflønning bliver et minus på 24 kr. En forbedring på 40 kr. i forhold til 2009. Udsigterne for 2011 ser foreløbig ud til at ligne 2010, dog med højere foderpriser og deraf følgende lavere indtjening. USA's og EU's nationalbanker melder ligeledes, at de lave renter vil forblive lave en rum tid endnu; måske øges renterne i løbet af 2011.

Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Brian Oster Hansen, Finn K. Udesen

Udgivet: 9. december 2010

Dyregruppe: Svin

Fagområde: Produktionsøkonomi