14. december 2010

Notat Nr. 1039

Grundlag for Den Beregnede smågrisenotering – December 2010

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer, baseret på DANISH CROWN's notering, som fratrækkes omkostninger og tillægges værdien af efterbetaling. Smågriseprisen er dermed baseret på den gennemsnitlige afregnede pris for almindelige slagtesvin. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger. Ud fra de samlede indtægter og udgifter kommer der et resultat på bundlinjen, som fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Det er forholdet mellem renter og afskrivninger ved at producere hhv. en smågris og et slagtesvin, der anvendes til at fordele under- og overskud mellem smågrise- og slagtesvineproducenten.

Baggrunden for dette princip er, at smågrise- og slagtesvineproducenten skal have samme afkast af den investerede kapital i produktionsapparatet.

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra DANISH CROWN’s gennemsnitlige afregningspris for almindelige slagtesvin. Alle former for specialproduktioner holdes udenfor afregningsprisen. Afregningsprisen korrigeres løbende ud fra den seneste offentliggjorte slagtesvinenotering fra DANISH CROWN. Hvis slagtesvinenoteringen suspenderes, offentliggøres Den beregnede Smågrisenotering uændret ugentligt, indtil en ny slagtesvinenotering foreligger. Den beregnede smågrisenotering er en beregnet gennemsnitlig pris for alle smågrise, dvs. inklusiv de grise som måtte have fejl, der medfører en mindre værdi.

Kontrakter der indgås mellem køber og sælger bør omfatte:

  • Hvilken eller hvilke noteringer grisene afregnes efter, samt hvilket grundlag et kvalitetstillæg eller fradrag til prisen beregnes ud fra.
  • Ligeledes skal parterne selv forholde sig til prisen på ukurante grise som f.eks. halvorner, grise med brok, grise med farvede aftegn, samt grise der i størrelse afviger fra det aftalte. Grise med brok som dør eller kasseres indgår i produktionsresultatet og dermed i smågriseprisen. Grise med brok der leveres og afregnes på normal vis er der ikke noget tab på. Grise med farvede aftegn er nu nede på et ubetydeligt niveau.
  • Det bør ligeledes være aftalt, hvordan køber og sælger skal forholde sig i tilfælde af, at der er fundet tabsvoldende sygdomme i købers eller sælgers besætning, herunder handlingsplaner til kontrol af sygdommen.

Reguleringer til Den beregnede Notering

Smågrisevægt 7 kg30 kg
SPF: +9 kr. pr. gris +9 kr. pr. gris
SPF+myc.: +5 kr. pr. gris +5 kr. pr. gris
UK tillæg: kg fra uge 01 2011 +12 kr. pr. gris +14 kr. pr. gris

    
Gå til den beregnede notering for smågrise (kan ses på www.vsp.lf.dk ).


Baggrund

Beregning af smågrisenoteringen foretages hver uge og offentliggøres hver torsdag kl. 13.00.

De samlede omkostninger ved at producere et svin og fordelingen mellem smågrisen og slagtesvinet anvendes til at beregne smågriseprisen. Det gøres ved at beregne omkostningen til at producere en smågris og tillægge eller fradrage en procentandel af fortjenesten eller tabet på slagtesvinet. Fordelingen af tab og fortjeneste foretages ud fra investeringens størrelse til henholdsvis at producere en smågris og slagtesvin.

Mindst en gang årligt tages samtlige forudsætninger op til ny vurdering for at blive tilpasset den løbende udvikling. Ændringer i noteringen, foderpriser og produktionsafgifter indgår dog i beregningen på det tidspunkt, de måtte fremkomme.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er fra effektivitetskontrollen, som er indsendt af de lokale rådgivningskontorer. Resultaterne indsamles en gang årligt og dækker et helt kalenderår. Resultaterne ses i tabel 1.

[PageBreak]

Tabel 1. Produktionsresultater

Gældende periodeTil uge 25/2010Fra uge 26/2010
Sohold
Antal besætninger 619 647
Antal søer pr. besætning 538 573
1. lægs kuld % 24,7 23,9
Levendefødte pr. kuld 14,1 14,2
Fravænnede pr. kuld 27,2 27,5
Sofoder pr. årsso* 1.520* 1526*
Smågrise:
Ud vægt, kg 31,7 31,5
FEsv pr. kg tilvækst 1,94** 1,91**
Døde grise, % 2,6 2,5
Daglig tilvækst, g 447 447
Slagtesvin:
Antal besætninger 721 823
Producerede grise pr. besætning 6.178 6.527
Slagtevægt, kg 80,9 81,4
Vægt ved indsættelse, kg 32,3 32,0
FEsv pr. kg tilvækst 2,82*** 2,81***
Daglig tilvækst, g 893 899
Døde, % 3,9 3,5
Kasserede, % 0,4 0,3

* Inkl. foder til sopolte
** Korr. til 30 kg ved afgang, marginal foderforbrug 2,4 FEsv pr. kg tilvækst
*** Korr. til 30 kg ved indsættelse, marginal foderforbrug 2,4, FEsv pr. kg tilvækst

For produktionsresultaterne gældende fra uge 26, 2010 er der anvendt nedenstående minimum- og maksimum grænser for at sikre, at de besætninger der indgår i resultatet, har haft et så normalt produktionsforløb og produktivitet som muligt.

Søer:MaksimumMinimum
Foder pr. årsso, FEso 1850 1150
Diegivningsdage pr. kuld 45 21
Fravænningsvægt, kg 11 6
Smågrise:
Vægt ud, kg 40 20
Daglig tilvækst, g 600 350
FEsv pr. kg tilvækst 2,5 1,5
Døde, % 10 0
Slagtesvin:
Daglig tilvækst 1100 600
Slagtevægt, kg 100 70
Døde,% 10 0
FEsv pr. kg tilvækst 3,3 2,5

Smågrisenoteringerne

De beregnede smågrisenoteringer er vejledende. Hvis man ønsker at korrigere noteringen lokalt eller mellem to parter, f.eks. fordi afregningsprisen inkl. efterbetaling er forskellig mellem DANISH CROWN og TiCan, gøres det ved at korrigere smågriseprisen med 4,20 kr. pr. 10 øre afvigelse i efterbetaling pr. 30 kg gris, og med 2,90 kr. pr. 10 øre i afvigelse i efterbetaling pr. 7 kg gris.

Nedenstående noteringer og slagtevægte indgår i Den beregnede Smågrisenotering

DANISH CROWN’s basisnotering for slagtesvin inkl. efterbetaling, korrigeret for kødprocent, fradrag for overvægtige og undervægtige grise, mængderabat, tidlig afhentning, læssebidrag samt fradrag for sygdomme. Kødprocent fradrag udgør ca. ÷11 øre, mængderabat ca. ÷7 øre, læssebidrag og tidlig afhentning udgør ca. ÷5 øre. Vægtfradrag udgør ca. 11 øre. Halvorner, sorte pletter (0,5 %), sygdomsbemærkninger udgør ca. 1 øre. Netto er den udbetalte pris, med det nuværende afregningssystem, ca. 35 øre under basisprisen. Brokgrise udgør ca. 1 % leveret til slagteriet, derudover dør/aflives der et antal. Disse indgår i produktionsresultat som døde grise.

  • Slagtesøer og gylte, notering III, inkl. efterbetaling
  • Slagtepolte, højeste vægtgruppe for slagtesvin inkl. efterbetaling for slagtesvin
  • Slagteorner
    [PageBreak]

Slagtevægte
    

Øverste vægtgrænse 87,9 kg
Slagtesvin, gennemsnitlig slagtevægt 83 kg
Søer og gylte 190,0 kg
Polte 83,0 kg
Orner 190,0 kg

Den økonomisk optimale slagtevægt er i intervallet 82-85 kg.

Efterbetalinger

For regnskabsåret 2009/10 udbetalte DANISH CROWN 80 øre pr. kg i efterbetaling, herudover blev der indsat 15 øre pr. kg på personlige andelshaverkonti, som har en værdi på 11 øre, når de udbetales otte år senere. Når den enkelte producent har indbetalt i otte år, udbetales de penge, der blev indsat otte år tidligere. Til gengæld indbetales der 15 øre pr. kg for det aktuelle år. I gennemsnit for alle DC leverandører bliver der herefter ikke den store forskel mellem ind- og udbetalinger, hvorimod der kan være stor forskel for den enkelte leverandør, f.eks. nye leverandører der skal indbetale i 8 år inden udbetalingerne begynder.

Efterbetaling for 2009/10

Slagteri DC
Udbetalt efterbetaling 80
Værdi af indsættelse på personlige konti 11
Renteregulering – forubetaling for smågrisene* ÷1
Netto efterbetaling* 90
* Såfremt der foretages efterregulering svarer 10 øre til 2,9 kr. pr. 7 kg gris og 4,2 kr. pr. 30 kg gris

Efterbetaling for 2008/09

Slagteri DC
Udbetalt efterbetaling 55
Værdi af indsættelse på personlige konti 11
Renteregulering – forubetaling for smågrisene* ÷1
Netto efterbetaling 65
* Forudbetaling gælder den del af smågriseprisen som skyldes efterbetaling, der først udbetales til slagtesvineproducenterne i uge 49
[PageBreak]

Foderpriser

Der indhentes tre måneders kontraktpriser ultimo hvert kvartal, fra seks foderstoffirmaer, fordelt over hele landet. Prisniveauet er baseret på levering af hele træk (27-30 t) pr. gang. Herudover indhentes hver uge råvarepriser til beregning af en aktuel dagspris. Prisen der anvendes i den beregnede smågrisenotering er et gennemsnit af kontraktprisen og dagspriserne. Priserne sammenlignes en gang årligt med priserne fra Business Tjek, DB tjek og driftsgrensregnskaber.

Diverse styk- og kapacitetsomkostninger

Omkostningerne er afstemt med de omkostninger der findes i Business tjek, DB tjek og driftsgrensregnskaber. Transportomkostningerne dækker omkostningerne i griseringe.

Gældende Til 25/2010Fra 26/2010
Timeløn 160,00 kr. 163,00 kr.
Kw-timer pr. årsso (indtil frav.) 250 Kw 250 Kw
Kw-timer pr. smågris 10 Kw 10 Kw
Kw-timer pr. slagtesvin 12 Kw 12 Kw
Energi, pr. kw-time 0,65 kr. 0,65 kr.
Transport pr. smågris – griseringe 14,00 kr. 12,68 kr.
Transport af 7 kg grise – griseringe 9,00 kr. 7,34 kr.
Transport pr. sopolt 89,00 kr. 84,00 kr.
Produktionsafgift slagtesvin fra 1. oktober 2010 3,80 kr. 4,35 kr.
Produktionsafgift søer fra 1. oktober 2010 5,90 kr. 9,75 kr.
Genafgift pr. årsso 39,00 kr. 39,00 kr.
Rådgivning/dyrlæge 50 kr. medicin 185 kr. vaccine 150 kr. pr. årsso indtil fravænning 355,00 kr. 385,00 kr.
Rådgivning 1 kr., medicin 3 kr., vaccine 1 kr. pr. smågris til 30 kg 5 kr. 5 kr.
Rådgivning 2,00 kr., medicin 3,00 kr., vaccine 1 kr. pr. slagtesvin 6 kr. 6 kr.
Udbringning af gylle pr. ton, netto (20 kr.-5 kr.) 15 kr. 15 kr.
KS udgifter 33 kr. pr. sædportion x 5 inkl. levering/gebyrer 165 kr. 165 kr.
Diverse udgifter pr. so DAKA 45 kr., andet 155 kr. 190 kr. 200 kr.
Diverse udgifter pr. smågris (beskæftigelsesmateriale 1,0 kr., DAKA 0,5 kr., andet 1,5 kr.) 2,50 kr. 3,00 kr.
Diverse udgifter pr. slagtesvin (beskæftigelsesmateriale 2 kr., DAKA 2 kr., andet 2,0 kr.) 6,00 kr. 6,00 kr.
*) Gennemsnit af 75 % mindre virksomhed og 25 % større virksomhed

Bygninger

ByggepriserTil uge 25, 2010Fra uge 26, 2010
Sostalde, pr. so indtil fravænning – ESF/ Enkeltbokse 17.000 kr. 17.850 kr.
Smågrisestalde, pr. stiplads til 30 kg 1.825 kr. 1.825 kr.
Slagtesvinestalde, pr. stiplads fra 30 kg 3.275 kr. 3.275 kr.
Afskrivningsperiode, bygninger 25 år 25 år
Afskrivningsperiode, inventar 12 år 12 år
Råbygningers andel af totalinvesteringen, sohold 65 % 65 %
Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, sohold 35 % 35 %
Råbygningers andel af totalinvesteringen, slagtesvin 65 % 65 %
Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, slagtesvin 35 % 35 %
Gennemsnitlig betalt rente 4,1 % 3,5 %
Vedligehold pr. so indtil fravænning, årlig*) 185 kr. 194 kr.
Vedligehold pr. smågrisestiplads, fravænning til 30 kg, årlig*) 20 kr. 20 kr.
Vedligehold pr. slagtesvinestiplads*) 36 kr. 36 kr.
*) 0,6 % af nypris på råbygning og 2 % på inventar

Investering og arbejdsforbrug

Ved fastlæggelse af investering og arbejdsforbrug tages der udgangspunkt i en smågrise- og slagtesvinebesætning på 250 dyreenheder. Det medfører at sobesætningen er på 625 søer med salg af 30 kg grise, og slagtesvinebesætningen har 2.200 stipladser og en årlig produktion på 9.000 slagtesvin.

I løbeafdelingen er der fikserede søer i løbebokse, og søerne er opstaldet i bokse de fire første uger efter løbning. I resten af drægtighedsperioden er søerne opstaldet i dynamiske grupper og fodres individuelt med elektronisk sofodring, hhv. en ædeboks pr. so. Der anvendes en gennemsnitspris for de to systemer, som forventes at være lige udbredt på landsplan. I farestalden er der kassestier på 1,6 × 2,7 m med 1,2 m spaltegulv. Smågrisestaldene er med to-klimasystem, 2/3 del fast gulv og tørfodring. Der opstaldes tre kuld pr. sti. I slagtesvinestalden er der 1/3 drænet gulv og tørfodring. Både smågrise- og slagtesvinestalde er sektionerede. Priserne er inkl. gyllekumme og foderlade til opbevaring af indkøbt foder og udleveringsrum med rampe. Priserne er uden byggemodning af grunden (jord- og kloakarbejde) og der er ikke indregnet halmlade. Byggesagsomkostninger og miljøtilladelser er ikke medregnet i priserne.

Den samlede byggepris for et anlæg til søer med smågrise op til 30 kg er kr. 17.850 pr. so indtil fravænning plus 8.250 kr. for smågrisepladser, i alt 26.100 kr. inkl. gødningsfaciliteter og forrum mv., men eksklusiv jordarbejde og byggesagsomkostninger, som udgør 1.200-3.200 kr. pr. so.

Byggepriserne er indhentet ved telefon interview.

Miljøomkostninger

Der produceres 5,25 (5) ton gylle pr. so (22,6 t pr. DE), 0,11 ton pr. smågris (22 t pr. DE) og 0,49 ton pr. slagtesvin (17,7 t pr. DE). Kilde DJF, Rapport 2001. Gylle pr. so er øget med 5 %, fordi foderforbruget pr. so er øget med 5 % siden 2001. Omkostninger til udbringning af gyllen belaster økonomien i svineproduktionen. En del af gyllen anvendes på egen jord, der indregnes derfor en værdi af denne gylle. Gyllens værdi kommer dermed svineproduktionen til gode. Udbringningsomkostningerne inkl. transport udgør 20 kr. pr. t gylle. Der modregnes i gennemsnit 5 kr. pr. t gylle. således, at nettoomkostningen er 15 kr. pr. ton.

Arbejdsforbrug

I arbejdsforbruget indgår alle normale arbejdsoperationer inkl. driftsledelse. Arbejdsforbruget er fastsat til:
• 8,0 timer pr. årsso indtil fravænning
• 5,0 minutter (0,08 time pr. smågris) eller 2,6 timer pr. årsso fra fravænning til 30 kg
• 10 minutter (0,17 time pr. slagtesvin). 

Arbejdslønnen er baseret på tidsforbrug og lønniveauet fra DB tjek.

Besætningsværdi

Besætningsværdien beregnes ud fra indkøbsprisen, samt avls- og produktionsværdier for de forskellige dyrekategorier og sundhedsniveauer.

Fordeling af indtægter og udgifter

DB pr. slagtesvin er mindre end for smågrisen. Det skyldes, at smågriseprisen beregnes ud fra at resultatet på bundlinjen skal svare til forholdet mellem finansieringsomkostningerne for hhv. smågrisen og slagtesvinet. Finansieringsomkostningerne er lidt større for smågrisen end for slagtesvinet, derfor bliver tab og gevinst også lidt større for smågrisen. Dette forhold er vist i tabel 2.

Tabel 2. Fordeling af resultatet mellem smågrise og slagtesvin ved 0-punktsprisen på 10,15 kr.

Afregningspris inkl.
Efterbetaling
7 kg
smågrise
7 kg til
slagtning
30 kg
smågrise
30 kg til
slagtning
7-30 kg
Indtægt, 83,0 kg slagtevægt - 944 - 944 397
Smågrisepris 244 251 397 411 251
Stykomkostninger 130 516 233 405 99
DB pr. gris 114 177 164 128 47
Kapacitetsomkostninger 63 81 90 55 25
Resultat før kapitalomkostninger 51 96 74 73 22
Kapitalomkostninger 51 96 74 73 22
Resultat 0 0 0 0 0
Fordeling af finansierings- omkostninger mellem
smågrise og slagtesvineproducent, %
34,8 65,6 50 50 -

Vejledende kvalitetstillæg (SPF-, SPF+myc. og UK-tillæg)

Kvalitetstillæggene er kun vejledende, og det er op til køber og sælger at aftale retningslinjerne for eventuelle tillæg.

Grundlæggende er smågrisenes produktionsværdi afhængig af effektiviteten fra fravænning til slagtning (foderforbrug, daglig tilvækst, dødelighed, sundhed og kødprocent mv.). Derudover kan der være en værditilvækst i form af specialproduktion.

Det er op til smågriseproducenten at producere den vare (smågris), som køber (slagtesvineproducent) efterspørger. På baggrund af hvad sælgeren kan tilbyde, og de ønsker køberen har, er det op til parterne at blive enige om en eventuel merværdi på smågrisen i forhold til en gennemsnits smågris. Effektiviteten for en gennemsnits smågris fremgår af tabel 1. Udover effektivitet kan der være en række andre krav, f.eks. antal grise pr. leverance, ensartede grise mv., som skal værdisættes.

SPF- og MS+myc. tillæg

Resultaterne fra effektivitetskontrollen kan ikke længere bruges til at beregne SPF-tillæg. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering har derfor besluttet at fastfryse tillæggene på 7 og 30 kg grise på:

SPF+myc. 5 kr.
SPF 9 kr.

Kg-regulering

Tillæggene beregnes ud fra det princip, at DB pr. stiplads årligt skal være ens ved forskellige indgangsvægte. En fravænnet gris der vejer 9 kg, er en uge kortere tid om at nå en vægt på 30 kg end en fravænnet gris på 7 kg. En 7 kg gris skal også starte på en dyrere smågriseblanding end en gris på 9 kg.

UK-tillæg

Ændringerne i UK tillægget varsles ca. 3 måneder før de træder i kraft. For at opnå UK-tillæg kræves det, at søerne går løse i alle staldafsnit i hele gold- og drægtighedsperioden, indtil de flyttes til farestalden. Endvidere skal slagtevægten være indenfor basisvægtintervallet på 70-87,9 kg og kødprocenten skal være >= 58 %. Fejl ved grisene, f.eks. sorte pletter, halvorner og grise med ikke-læsbare tatoveringer, opnår heller ikke tillæg. Det forudsættes, at 2 % af grisene ikke får tillæg på grund af en eller flere af disse årsager.

Godkendelsesprocenten afhænger derudover af den gennemsnitlige slagtevægt og kødprocent, som det ses af tabellen.

[PageBreak]

Godkendelsesprocent for UK-slagtesvin
   

Kødprocent Gns. slagtevægt 81 kgGns. slagtevægt 83 kg
61 78 73
60 69 64
59 57 53
58 43 40


Ud fra ovenstående tabel kan slagtesvineproducenten selv sammenligne sin afregning og konstatere om godkendelsesprocenten er på et tilfredsstillende niveau. For en gennemsnitsbesætning med en slagtevægt på 81 kg, udbetales der ca. 72 % af tillægget. Med et tillæg på 40 øre er den gennemsnitlige udbetaling 23,33 kr. pr. slagtesvin.

UK tillægget på smågrisene fremkommer ved at dele det udbetalte beløb på 23,33 kr.  mellem slagtesvine- og smågriseproducenten ud fra de krav, der er til hhv. smågrise- og slagtesvineproducenten.

Krav til UK producenterne

Stort set alle meromkostningerne ved UK-produktion er forbundet med kravet om løsgående søer i løbestalden og de første fire uger af drægtighedsperioden, samt krav om at der ikke må anvendes animalsk fedt.

Produktions-
parametre
Traditionel svineproduktion Øgede velfærdskrav Produktionsmæssig konsekvens Ekstra omk.
kr./gris
Goldsøer i
løbeafd.
Opstaldning i boks Løsg. + strøelse ÷ 0,5 gris pr. årsso 4
Drægtige søer Løsg. fra min. 4 uger efter løbning Løsg. i hele gold- og drægtighedsperioden Øget arb. 0,3 time/årsso
60 kg halm pr. årsso
2
1
Goldsøer i
løbeafd.
Opstaldning i løbeboks Løsgående Øget investering pr. årsso 800 kr. 3
Drægtige søer Opstaldning i boks Løsgående ESF eller ædeboks - -
Sohold:

- - - -
Vegetabilsk fedt, søer
Vegetabilsk fedt, smågrise
UK-kontrol
- - - 1
1
1
Slagtesvin DC basisafregningssystem Tillæg hvis: Vægt er i basisinterval og kød >58 % Begrænsninger i leveringsstrategi og valg af afregningsmaske. *)
6
Slagtesvin: - - - -
Vegetabilsk fedt
UK-kontrol
- - - 2
1
Samlede ekstra omkostninger
ved at producere UK grise
- - - 22
*) UK leverandører kan ikke vælge afregningssystem

Samlede omkostninger ved UK-produktion er 23,20 kr., fordelt med 59 % til 30 kg smågrisen og 41 % til slagtesvineproducenten. Hvis det udbetalte tillæg udgør f.eks. 23,33 kr. pr. slagtesvin anbefales det, at smågriseproducenten får 59 %, hvilket bliver 14 kr. i UK-tillæg til Den beregnede Smågrisenotering. For en 8 kg gris er tillægget sat til at være 2 kr. lavere pr. gris.

Garanti på 50 øre pr. kg

TiCan leverandører er garanteret 50 øre i en 4 årrig periode. DANISH CROWN har givet garanti til nogle smågriseproducenter for en 3 årrig periode på 50 øre pr. kg. Hvis UK tillægget er 10 eller 20 øre lavere end 50 øre, udbetales der et beløb direkte til smågriseproducenten.

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering
   

SLS: -
- Hans Chr. Tylvad, Sohold, Skårupvej 8 6900 Skjern, tlf. 97362424/4079 2424 Mail: Hc.tylvad@aplusmail.dk
- Gdr. Finn Krogsgaard, Slagtesvin, Hjelmkærvej 8, 9330 Dronninglund, tlf. 9884 3042 / 2019 3042 Mail: hjelmkaer@mail.dk
SPF: -
- Gdr. Per Pedersen, Sohold, Gammel Landevej 6, Kongens Thisted, 9610 Nørager, tlf. 9865 6020 / 2094 5020
- Gdr. Hans Pedersen Schmidt, Slagtesvin, Vestergade 55, 6510 Gram, 7482 6321 / 4017 6321
- Chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord SvineRådgivning, Brønderslev, tlf. 9624 1875 / 2128 8526
- Salgschef Jens Bach Laursen, SPF-SELSKABET, Postboks 32, Drejervej 7, 6600 Vejen,
tlf. 7696 4600 / 2088 3143
VSP: -
- Afdelingschef Finn K. Udesen, Dansk Svineproduktion, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf. 3339 4438 / 2086 2869
- Sekretær: Afdelingschef Martin Andersson, Dansk Svineproduktion, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf. 3339 4323 / 4076 4426


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 14. december 2010

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Svineproduktionsøkonomi