Dækningsbidraget har i gennemsnittet været på 3.700 kr. pr. årsso fra 2005 til 2009, viser en analyse af Business Check tallene for søer med produktion af 30 kg grise. I den samme periode har kravet til dækningsbidraget for at dække kapital- og kapacitetsomkostninger været 4.400 kr. Dækningsbidraget pr. slagtesvin har i den samme periode været på 117 kr. i gennemsnit. For slagtesvinene har kravet til dækningsbidraget har været på 138 kr., en forskel på ca. 20 kr. pr. produceret slagtesvin.

Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise

Dækningsbidraget pr. årsso i perioden fra 2005 til 2009 fremgår af figur 1. Her er hvert enkelt år vist hvad dækningsbidraget er for 1. kvartil, 3. kvartil samt medianen. 1. kvartil er lig med dækningsbidraget fra nummer 25 ud af 100.

 
Figur 1. Dækningsbidrag, kr. pr. årsso. Median¹ og 1. og 3. kvartil er vist.
¹ Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. 1. kvartil, har 25 % af observationerne der er lavere,
og 3. kvartil, har 25 % af observationerne der er højere.

Ligeledes viser medianen dækningsbidraget for den midterste af de medtagne bedrifter, mens 3. kvartil viser hvad dækningsbidraget er for nummer 75 ud af 100. 3. kvartil angiver således ikke hvad gennemsnittet er for den bedste fjerdedel, men hvilket dækningsbidrag man skal over, for at ligge i den bedste fjerdedel. Og ligeledes viser medianen hvilket dækningsbidrag man skal over for at være bedre end halvdelen. Fordelen ved denne måde at præsentere data på, er at resultater der afviger meget fra hvad den gennemsnitlige producent opnår, ikke er med til at forskubbe gennemsnittet eller forrykke resultatet.

Resultatet, som bliver vist her, er ved 3. kvartil et lavere beløb end hvad gennemsnittet for den bedste fjerdedel ville være, hvilket skyldes de forskellige beregningsmåder. Derfor er forskellen mellem 1. og 3. kvartil også mindre end hvis man havde anvendt gennemsnittet for bedste og dårligste fjerdedel. Til gengæld må forventes at median er tæt på gennemsnittet, hvilket også er tilfældet.

Dækningsbidraget for medianen var i perioden fra 2005 til 2009 på 3.774 kr. Havde man over 4.364 kr. i dækningsbidrag, lå man i den bedste fjerdel og hvis man havde under 3.327 kr. lå i den dårligste fjerdedel. Der er således omkring 1.000 kr. eller ca. en fjerdedel af dækningsbidraget i forskel, om man lå i den dårligste eller den bedste fjerdedel.

Krav til dækningsbidrag pr. årsso

Krav til dækningsbidrag pr. årsso er opgjort til 4.400 kr. i gennemsnit. Dette beløb skal dække de samlede kapacitets- og kapitalomkostninger, så resultatet lige bliver 0 kr. De bedste havde et krav på 4.000 kr. og de dårligste et krav på 4.856 kr., altså knap 900 kr. i forskel. Det viser, at produktionsøkonomien i perioden ikke har været god, da dækningsbidraget har været lavere end kravet hertil, og resultatet pr. årsso har derfor været negativt.

 
Figur 2. Krav til dækningsbidrag kr. pr. årsso.

Kapacitetsomkostningerne

Tilsvarende beregninger er foretaget på kapacitetsomkostningerne - energi, vedligeholdelse, løn, forsikringer og diverse kapacitetsomkostninger. Resultaterne heraf fremgår af bilag 1. Det skal her bemærkes, at renteudgiften er beregnet ud fra den bundne kapital og aflønnet med den aktuelle rente på bedriften. Der er ikke samme renteprocent for alle bedrifter.

Kapital bundet pr. årsso

Medianen angiver at der er bundet godt 21.000 kr. pr. årsso. I perioden har besætningerne med mindste kapital haft bundet 17.739 kr. eller mindre, mens de med mest kapital, har haft bundet godt 26.000 kr. eller mere, en forskel på ca. 50 %.

 
Figur 3. Kapital bundet, kr. pr. årsso.

Slagtesvineproducenter

Dækningsbidrag
112 slagtesvineproducenter som indgik i analysen, havde i perioden fra 2005 til 2009 et middeldækningsbidrag på 117 kr. Heraf havde bedste kvartil et middeldækningsbidrag på 137 kr. og den dårligst 93 kr. En spredning på omkring 20 %. Dækningsbidraget for de enkelte år fremgår af figur 4.

 
Figur 4. Dækningsbidrag, kr. pr. slagtesvin. Median² og 1. og 3. kvartil er vist.
2) Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Den øverste og nederste fjerdedel.
    1. kvartil, har 25 % af observationerne der er laveres, og 3. kvartil, har 25 % af observationerne der er højere.

Kravet til dækningsbidrag pr. slagtesvin
Set over den 5-årige periode har der været krav til dækningsbidraget for at dække kapacitets- og kapitalomkostninger på 138 kr. pr. slagtesvin. Dette varierer dog så den bedste fjerdedel kunne nøjes med 121 kr. eller mindre, mens den dårligste fjerdedel skulle have over 160 kr. for har have et positivt afkast fra slagtesvineproduktionen. Samlet set har det i perioden ikke været muligt at opnå et positivt resultat ved slagtesvineproduktionen.

 
Figur 5. Krav til dækningsbidrag kr. pr. slagtesvin.

Kapacitetsomkostninger
Omkostningsniveauet fremgår af bilag 2. Der er stor variation i omkostninger, om man ligger i den bedste eller dårligste fjerdedel. Det er dog værd at bemærke, at der ikke her er tale om de samme bedrifter der altid er den bedste eller dårligste, men der for hver enkel omkostningspost er set på den aktuelle omkostning.

Kapital bundet pr. produceret slagtesvin
I snit er der bundet 800 kr. pr. slagtesvin, mens den fjerdedel af bedrifterne der har bundet mindst, har bundet 572 kr. eller mindre og de der har bundet mest, har bundet knap 1.000 kr. eller mere pr. enhed, en spredning på godt 20 %.

 
Figur 6. Kapital bundet kr. pr. slagtesvin.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af nærværende publikation

Bilag 1: Analyse af 30 kg grise

Bilag 2: Analyse af slagtesvin