På baggrund af DB-tjek tal i perioden fra 2005 til 2010, som i alt omfatter ca. 800 analyser af søer med produktion af 30 kg grise samt ca. 550 med slagtesvineproduktion, er der beregnet normtal for hvad de bedste svineproducenter har præsteret i perioden. Ud fra de beregnede normtal er der udarbejdet et benchmarkingsværktøj, som kan downloades. Her kan den enkelte svineproducent sammenligne sin effektivitet og økonomi med øvrige svineproducenter.

Fremover vil datamaterialet blive opdateret i tredje kvartal, således at der kan ske en løbende tilpasning af regnearksprogrammet.

Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise

Produktionseffektivitet
Udviklingen i besætningsstørrelsen i perioden har været stigende fra godt 500 årssøer i 2005 til 650 årssøer i 2010. Generelt er bedrifterne, som har deltaget i DB-tjek, større end den gennemsnitlige svineproducent ud fra regnskaberne. Fremskrives den gennemsnitlige besætningsstørrelse med den hidtidige udvikling, vil størrelsen være på 656 årssøer i 2011. Den største fjerdedel vil have over 800 og mindste fjerdedel under 500.

Figur 1. Udviklingen i bedriftsstørrelse, årssøer. Median¹  og 1. og 3. kvartil er vist.

¹ Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt.
  1. kvartil, har 25 % af observationerne der er lavere, og 3. kvartil, har 25 % af observationerne der er højere.

Antal fravænnede grise pr. årsso har i perioden været ca. halvanden gris højere end gennemsnittet som er blevet registreret i effektivitetskontrollen. Udviklingen har til gengæld været stort set ens og såfremt udviklingen fortsætter i 2011, må det forventes at være ca. 29,8 fravænnede grise pr. årsso. Den bedste kvartil har over 31 grise og den dårligste under 28,9 grise pr. årsso.

Figur 2. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Fodereffektivitet har gennem de seneste 5 år været jævnt stigende. Forbruget af smågrisefoder pr. kg tilvækst er faldet fra 1,97 kg til 1,89 kg i perioden. Antal kuld pr. årsso har været ret stabilt i perioden på gennemsnit 2,3, mens smågrisenes vægt ved fravænning har været faldende og var under 7 kg i 2010. Udviklingen i øvrige effektivitetstal som antal kuld, vægt ved fravænning, gram daglig tilvækst, døde m.m. kan ses i bilag 1.

Figur 3. Udviklingen i smågrisefoder pr. kg. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Økonomi
I bilaget er det muligt at se udviklingen i generelle omkostninger ved smågriseproduktion, bl.a. dyrlæge, medicin, foder og arbejdsforbrug. Samlet giver det et resultat pr. årsso i gennemsnit for de 6 år på ca. 3.200 kr. Der er naturligvis stor variation mellem resultatet de enkelte år og der er en tendens til, at variationen mellem de bedste og dårligste er størst i år hvor økonomien er dårlig. Forskellen om man er i midten eller om man er i den bedste eller dårligste fjerdedel, er dog under 1.000 kr.

Figur 4. Resultat pr. årsso, kr. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Slagtesvineproducenter

Produktionseffektivitet
Størrelsen af de deltagende bedrifter har i perioden været nogenlunde jævn med en gennemsnitlig produktion på knap 6.000 slagtesvin. Bedrifterne, der deltog, blev dog noget større i 2010, og var da på over 8.000 producerede slagtesvin. I forhold til en gennemsnitlig slagtesvineproducent udfra regnskaberne, er disse bedrifter ca. på niveau hermed.

 
Figur 5. Udvikling i bedriftsstørrelse, slagtesvin. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Effektiviteten målt i daglig tilvækst har i perioden været jævnt stigende, dog ikke så meget de seneste år som også øvrige analyser viser. Spredningen på om man er i midten eller man er i bedste eller dårligste gruppe, er ca. 10 % højere effektivitet i den bedste gruppe og 10 % lavere effektivitet i den dårligste gruppe.

 
Figur 6. Daglig tilvækst, gram. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Foderforbruget har i perioden været stort set uændret, mens såvel procent døde som kasserede, har været faldende i perioden. Arbejdsforbruget pr. producerede gris er faldet svagt i perioden, mens der udvises stor variation i arbejdsforbruget i de enkelte bedrifter.

 
Figur 7. Arbejdsforbrug, minutter pr. gris. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

Gennemsnittet for perioden har været et forbrug på ca. 9,6 minutter pr. producerede gris, mens det bedste kvartil brugte mindre end 7,5 minutter og de dårligste brugte mere end 11,5 minutter, altså minimum 50 % større arbejdsforbrug om man er i bedste eller dårligst kvartil.

Økonomi
Det økonomiske resultat pr. producerede slagtesvin har varieret meget i perioden, men som gennemsnit for perioden har den været 97 kr. Med et 30 % højere resultat var man i den bedste kvartil og med et 40 % lavere resultat, var man i dårligste kvartil. Som ved produktion af smågrise gælder, at såvel de økonomiske dårlige år, 2007, 2008 og 2009, er forskellen om man er i den bedste eller dårligste gruppe større end de økonomisk bedre år, 2005 og 2006.

Figur 8. Resultat pr slagtesvin, kr. Median og 1. og 3. kvartil er vist.

En fuldstændig oversigt over alle analyser ved 30 kg produktion samt ved slagtesvineproduktion fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Bilag 1 Analyse af DB-tjek søer med 30 kg
Bilag 2 Analyse af DB-tjek slagtesvin

Benchmarking

Ud fra analyserne af DB-tjek tallene, er der udarbejdet et benchmarkingsværktøj i Excel for effektiviteten og økonomien ved 30 kg produktion og slagtesvineproduktion. Det er muligt at indtaste sine egne tal og sammenligne med den gennemsnitlige bedrift eller de bedste efter eget ønske.

Figur 9. Eksempel på indtastning i Excel til Benchmarking.
    

Figur 10. Eksempel på udskrift fra Benchmarking, effektivitetstal.

Der er et regneark til benchmarking af Produktion af 30 kg grise og til Slagtesvineproduktion.

Excel regneark kan downloades her:
Benchmarking af søer med 30 kg 
Benchmarking af slagtesvin