11. marts 2011

Notat Nr. 1106

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 (marts 2011)

I 2011 forventes der et resultat fra svineproduktionen på -132 kr., hvilket er 112 kr. dårligere end i 2010. Sammenlignes der med seneste måling fra december var prognosen for 2011 dengang på -116 kr.

Sammendrag

Den seneste prisprognose fra Landbrug & Fødevarer (L & F) viser, at den gennemsnitlige afregningspris, inkl. efterbetaling, pr. kg i 2011, forventes at blive 10,25 kr. ved en efterbetaling på 70 øre, en stigning på 52 øre i forhold til seneste prisprognose. Afregningsprisen i 2011 forventes at ligge 38 øre over afregningsprisen i 2010 inkl. efterbetaling. Noteringen har udviklet sig mere positivt end forventet fra 4. kvartal 2010, hvilket skyldes dels den midlertidige ordning med EU-støtte til oplagring af svinekød, men også et stærkt internationalt marked, har bidraget til den positive udvikling i første kvartal.

De højere foderpriser, der er afledt af højere kornpriser, medfører en dårligere rentabilitet i svineproduktionen på kort sigt, idet der først skal ske en tilpasning af udbudet af svinekød, før der kan forventes pristilpasninger, der svarer til de øgede omkostninger. En forøgelse af foderpriserne med 10 øre pr. FEsv svarer til at omkostningerne pr. kg svinekød er øget med 40 øre. I det omfang at svineproducenterne har eget korn, der sælges til svineproduktionen internt på bedriften, øges indtjeningen på planteavlen tilsvarende tabet på svineproduktionen. De nuværende høje kornpriser påvirker derfor den samlede bedrifts økonomi meget lidt hvor kornforsyningsgraden er høj, og meget hvor den er lav. I gennemsnit har svineproducenterne en kornforsyningsgrad på 60 %.

Tilpasning af svineproduktionen skal ses internationalt. Videncenter for Svineproduktion måler løbende den internationale konkurrencesituation. Disse målinger viser, at dansk svineproduktion har en god konkurrenceevne, ikke mindst målt på rentabilitet, hvilket bl.a. ses af at afregningsprisen er på niveau med den tyske afregningspris.

[PageBreak]

Forventet skøn

Noteringen forventes at være lavest i første kvartal, inden et normalt sæsonmæssigt faldende udbud af svinekød på EU markedet vil betyde stigende priser i løbet af foråret/sommeren. Der forventes på nuværende tidspunkt en prisudvikling i 2011, der vil ligge over den i 2010. Den forventede afregningspris for 2011 er således på 10,25 kr. pr. kg. Denne positive prisudvikling forventes at fortsætte i 2012.

Produktionen af svinekød i EU ligger fortsat højt og lidt højere end samme tid sidste år. De seneste offentliggjorte svinetællinger i EU landene viser, at det er vanskeligt at få produktionen af svin til at falde markant. Tællingerne fra 17 EU lande, med ca. 70 % af EU’s svinebestand, viser en beskeden nedgang i totalbestanden på 1,1 % og et fald i avlsbestanden på 3,5 %. Slagtningerne er i øjeblikket højere i EU end året før, men det er fortsat forventningen, at EU produktionen vil begynde at udvise et fald fra andet halvår 2011.

Når noteringen i første kvartal har udviklet sig mere positivt end forventet, skyldes det først og fremmest den midlertidige EU-ordning med støtte til oplagring af svinekød. Ordningen nåede at være i kraft i tre uger fra 1. til og med 21. februar. I den periode blev der samlet tegnet kontrakter om oplagring af ca. 140.000 tons svinekød i EU, og noteringen herhjemme steg i løbet af de tre uger fra 8,80 kr. pr. kg til 9,60 kr. pr. kg.

Udviklingen i noteringen viser, hvor følsomt markedet er over for markante ændringer i udbuddet af svinekød. Fjerner man 5-10 % udbud fra markedet, som det var tilfældet under perioden med støtte til oplagring af svinekød, får man en øjeblikkelig kraftig prisstigning på svinekødet. Det oplagrede kød forsvinder ikke fra markedet, men vil igen komme ud på markedet efter 3-5 måneder på lager, hvilket på dét tidspunkt vil resultere i et større udbud end ellers. Men til den tid forventes udbuddet af svinekød - som normalt for årstiden - at ligge betydeligt lavere end nu, og den periode kødet lagres ud, vil være noget længere end indlagringsperioden, hvorfor de store negative indvirkninger på priserne forhåbentlig kan undgås.

Det forventes nu at prisen på hvede vil ligge på et højt niveau i hele 2011. Købsprisen i 2011 forventes i gennemsnit at blive på 154 kr. pr. 100 kg. Prisen på sojaskrå forventes at ligge i niveauet 260 kr. pr. 100 kg i 2011. Da det forventes at den gennemsnitlige hvedepris vil ligge højere i 2011, forventes foderpriserne også at være højere i 2011 end i 2010. I 2012 forventes der igen mere normale forhold mellem produktion og forbrug af korn og majs og dermed lavere priser i andet halvår end i 2011. Forudsigelser omkring kornpriser er dog forbundet med særdeles stor usikkerhed pga. af de meget uforudsigelige klimaforhold.

Der forventes i øjeblikket kun svage rentestigninger i 2011, således at den forventede rente i 2011 vil ligge i samme niveau som 2010. I 2012 forventes det at renten stiger med knap 1 procentpoint i forhold til 2011.

For 2011 skønnes det, at resultatet for en integreret besætning bliver på -132 kr. Et fald i forhold til 2010, især på grund af højere foderpriser. Dette resultat forbedres i 2012 til –74 kr. på trods af den stigende rente. Usikkerhederne taget i betragtning lander resultatet i 2012 formentlig mellem 0 til -100 kr. pr. gris. 


Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater for svinesektoren i Danmark. Besætningernes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der anvendes de gennemsnitlige effektivitets- og produktivitetsforbedringer.

[PageBreak]

Notering og afregningspris

Den forventede notering er en prognose for Danish Crowns notering. Metoden til at komme fra Danish Crowns notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der fratrækkes pt. 35 øre fra noteringen og tillægges forventet efterbetaling på 70 øre for at få afregningsprisen. For 2010 er efterbetalingen ekstraordinært på 95 øre.

De 35 øre i fradrag vil variere fra 10-50 øre pr. kg mellem besætninger. Hertil kommer forskelle i kødprocent, og vægtregulering mv. Fradraget på 35 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i noteringen hos leverandører til Danish Crown. Herfra skal trækkes produktionsafgiften på knap 5 øre pr. kg, hvis man ønsker nettoafregningsprisen. Priserne er uden tillæg for specialproduktion. Er der tale om UK produktion skal såvel afregningspriser som smågrisepriser korrigeres.

I 2010 var der næsten balance mellem afregningsprisen og omkostningen pr. kg svinekød i økonomien for svineproduktionen. I 2011 ser det ud til et tab på 1,61 kr. pr. kg, som dog for mange bedrifter opvejes af en tilsvarende øget indtjening fra planteavlen.

Tabel 1. Afregningsprisens sammensætning

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Danish Crown notering 9,55 8,99 9,27 9,90
Korrektion til Danish Crown notering 0,30 0,32 0,35 0,35
Afregningspris 9,25 8,67 8,92 9,55
Efterbetaling, Danish Crown 0,66 0,70 0,95 0,70
Afregningspris, inkl. efterbetaling 9,91 9,37 9,87 10,25
0-punktspris 12,26 10,15 10,11 11,86
Resultat 2,35 0,78 0,24 1,61

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2010 er de gennemsnitlige opnåede priser. Forventningerne til Danish Crowns notering er baseret på prognosen fra Landbrug & Fødevarer. Smågrisepriserne er den offentliggjorte beregnede smågrisepris.

Foderpriserne er baseret på forventningerne til udviklingen i korn- og sojaskråpriserne. Der tages heri højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Kornpriserne har været stigende de seneste måneder og prisen på korn forventes at ligge på et højt niveau i 2011.

Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne; dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet, som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

[PageBreak]

Tabel 2. Årlige forudsætninger

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Danish Crown notering 9,55 8,99 9,27 9,90
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 9,91 9,37 9,87 10,25
7 kg pris 181 192 205 203
30 kg pris 322 328 340 350
Hvede pr. kg (købspris) 1,62 0,92 1,05 1,54
Soja pr. kg 2,60 2,54 2,30 2,59
Sofoder kr. pr. FE 1,96 1,35 1,39 1,82
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,23 1,85 1,89 2,31
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,85 1,34 1,40 1,83
Gns. betalt rente, % 5,99 5,50 3,06 3,26


Tabel 3. Kvartalsvise forudsætninger 2011

Forventet
1. kvartal
Forventet
2. kvartal
Forventet
3. kvartal
Forventet
4. kvartal
Danish Crowns notering 9,35 10,00 10,25 10,00
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 9,70 10,35 10,60 10,35
7 kg pris 188 202 216 207
30 kg pris 333 347 365 353
Sofoder kr. pr. FE 1,82 1,89 1,77 1,8
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,33 2,36 2,27 2,28
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,83 1,90 1,79 1,81

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2011 at blive 73 kr. pr. gris, 22 kr. lavere end i 2010.

Omkostningen pr. 7 kg gris forventes at blive 250 kr. pr. gris på grund af forventninger om høje foderpriser.

[PageBreak]

Tabel 4. Smågriseproduktion med 7 kg grise

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Fravænnede grise pr. årsso 27,3 27,5 28 28,6
Bruttoudbytte 178 191 202 202
Stykomkostninger 134 100 107 129
Dækningsbidrag1 44 91 95 73
Kont. kapacitetsomkostninger 63 64 60 60
Kapitalomkostninger 61 59 49 50
Resultat -81 -32 -14 -37
Omkostning pr. solgt gris 270 233 228 250
1 Uden Konjunktur

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2011 at blive 104 kr. pr. gris. I 2010 blev der opnået et DB på 135 kr.

Omkostningen pr. 30 kg gris forventes at blive 419 kr. pr. gris i 2011 på grund af forventninger om høje foderpriser.

Tabel 5. Smågriseproduktion med 30 kg

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Producerede grise pr. årsso 27,3 27,5 28,0 28,6
Bruttoudbytte 320 328 339 351
Stykomkostninger 243 192 205 247
Dækningsbidrag1 77 136 135 104
Kont. kapacitetsomkostninger 92 93 85 85
Kapitalomkostninger 90 87 72 74
Resultat -105 -44 -22 -56
Omkostning pr. solgt gris 437 382 374 419
1Uden Konjunktur

Slagtesvineproduktion

Dækningsbidraget pr. slagtesvin forventes i 2011 nu at blive 32 kr. pr. gris. De høje foderpriser mere end opvejer en stigning i afregningsprisen. Ligevægts DB er i 2011 på 121 kr. pr. slagtesvin.

Tabel 6. Slagtesvineproduktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 474 400 424 444
Stykomkostninger 410 300 319 412
Dækningsbidrag1 63 100 105 32
Kont. kapacitetsomkostninger 52 52 49 50
Kapitalomkostninger 86 82 67 70
Resultat -74 -34 -12 -89
1Uden Konjunktur

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget fra fødsel til slagtning forventes i 2011 at blive 155 kr. pr. gris, 105 kr. lavere end i 2010. Det er igen forventningen om høje foderpriser, der er den primære årsag til det lavere DB. Omkostningen pr. kg svinekød forventes at blive 11,86 kr. pr. kg i 2011. Største usikkerhed for resultatet er afregningsprisen og foderprisen.

Tabel 7. Integreret produktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Realiseret
2010
Foreløbig 2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 820 754 792 825
Stykomkostninger 661 498 532 670
Dækningsbidrag1 158 256 260 155
Kont. kapacitetsomkostninger 147 148 138 139
Kapitalomkostninger 179 172 143 148
Resultat -168 -64 -20 -132
Omkostning pr. kg svinekød 12,26 10,15 10,11 11,86
1 Uden Konjunktur

Tabel 8. Det budgetterede resultat for hvert kvartal i 2011

Foreløbig
1. kvartal
2011
Forventet
2. kvartal
2011
Forventet
3. kvartal
2011
Forventet
4. kvartal
2011
Smågrise 7 kg
Dækningsbidrag 57 68 89 78
Resultat -53 -42 -21 -32
Nulpunkt pr. solgt gris 249 254 248 249
Smågrise 30 kg
Dækningsbidrag 87 95 124 110
Resultat -73 -64 -36 -50
Nulpunkt pr. solgt gris 419 425 414 416
Slagtesvin
Dækningsbidrag 5 27 53 41
Resultat -116 -93 -67 -80
Integreret produktion
Dækningsbidrag 110 142 197 171
Resultat -176 -145 -90 -116
Nulpunkt pr. kg solgt svinekød 11,85 12,11 11,69 11,77

Konklusion

Den seneste prisprognose for 2011 fra Landbrug & Fødevarer (L & F) viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling pr. kg i 2011 forventes at være 10,25 kr. ved en efterbetaling på 70 øre. Slagtesvinefoderpriserne forventes i gennemsnit at blive 1,83 kr. pr. FEsv. Renten bliver i gennemsnit 3,26 %. Det gennemsnitlige resultat ved fuld ejeraflønning bliver et minus på 132 kr., en forværring på 112 kr. i forhold til 2010. Sammenlignes der med seneste måling fra december var prognosen for 2011 dengang på minus 116 kr., dvs. en forværring på 16 kr. Resultat i 2011 er præget af usikkerhed om udviklingen i kornpriserne og noteringen.

Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften, samt forrentning af den investerede kapital.


Forfatter: Brian Oster Hansen, Finn K. Udesen

Udgivet: 11. marts 2011

Fagområde: Produktionsøkonomi