På miljøområdet har EU fokus på den grænseoverskridende forurening samt truede naturværdier. Grundlaget i EU direktiverne er en mindste norm, som skal implementeres i national lov, men et EU-land må gerne skærpe kravene for egne borgere.
Den tyske regulering lægger sig tæt op ad EU-direktiverne. Det vil sige, at godkendelsesrammen er et pladsbegreb, at der alene sker vurdering og vilkårssætning af husdyranlæggets miljøpåvirkning, og at arealerne håndteres via generelle gødskningsregler.
Danmark er formentlig eneste EU-land, hvor der stilles særlige vilkår til arealerne ved godkendelse af et husdyranlæg. Det giver en kompleks og ufleksibel miljølov, når loven både skal rumme en særlig dansk reguleringstænkning og samtidig overholde direktivgrundlaget. Samlet betyder det en ekstra omkostning på op til 25 kr. pr. gris sammenlignet med den regulering som fx tyskerne praktiserer.
Tilsvarende praktiserer de to lande forskellige krav til implementering af bedste tilgængelig teknologi.
Har en dansk og tysk landmand fx her i 2011 bygget en stald med plads til 6.000 slagtesvin, må ammoniaktabet være op til fire gange højere i den tyske stald. Det skyldes, at BAT-kravene for ammoniak er yderst sparsomme i Tyskland, mens der i Danmark kræves miljøteknologi i form af enten luftrensning eller forsuring for at overholde emissionsgrænseværdierne.
Forskellen i reguleringskrav giver ikke meget marked for dansk miljøteknologi på det tyske marked. For landbrugserhvervet er ens reguleringsvilkår i EU et afgørende kriterium. Ellers vil produktionen på sigt flytte til lande med de mest lempelige miljøregler. Det får hverken miljøet eller danske arbejdspladser gavn af.
download