2. april 2012

Notat Nr. 1205

Økonomi ved gylleseparering, en sektorøkonomisk analyse

Notatet vurderer den sektorøkonomiske værdi af gylleseparering med to forskellige anlægstyper, en skruepresser og en decantercentrifuge.

Notatet beskriver økonomien ved gylleseparering med en skruepresser, eller en decantercentrifuge, set i forhold til traditionel rågyllehåndtering.

Rapporten analyserer gylleseparering ud fra sektorøkonomiske betragtninger.

Harmoniarealet opdeles i et internt og eksternt harmoniareal. Forudsætningen er, at det interne harmoniareal modtager væskefraktionen fra en gylleseparering fra en decantercentrifuge, mens de eksterne arealer modtager rågylle, eller fiberfraktioner, afhængig af valgte løsning.

På sektorniveau skal der meget store afstande - på op til 100 km - til de eksterne harmoniarealer, før gylleseparering kan betale sig ud.

Af de to løsninger er skruepresseren den mest økonomisk fordelagtige løsning, hvis gylleseparering skal foretages. Ved lang transportafstand, til en del af harmoniarealet, kan den dyrere løsning med decantercentrifuge måske bedre betale sig.

Det er ikke notatets formål at komme med deciderede anbefalinger vedrørende valg af separationsanlæg. Eventuelt valg af separationsanlæg bør bero på en individuel vurdering af producentens behov/muligheder for, at afdisponere sin husdyrgødning. 

I appendix er der regnet på bedriftsøkonomiske eksempler. Afhængig af salgsindtægten for husdyrgødning på eksterne harmoniarealer, som ikke er ejet eller forpagtet af svineproducenten, kan det ændre på hvornår gylleseparering på bedriftsniveau kan betale sig.


Institution: Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Michael Groes Christiansen

Udgivet: 2. april 2012

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise, Søer

Fagområde: Produktionsøkonomi