På kort sigt belyses konkurrenceevnen med en model, der er baseret på indtjeningsbidragskalkuler, og på langt sigt med en nulpunktsomkostningsmodel. Efterspørgslen efter smågrise afhænger på kort sigt af eksisterende staldkapacitet, samt et forventet positivt indtjeningsbidrag ved at indsætte smågrise i stalden. Staldkapaciteten tilpasses på længere sigt ud fra forventningerne til rentabiliteten i slagtesvineproduktionen (nye investeringer i stalde til slagtesvin), hvilket igen får indflydelse på efterspørgslen på smågrise.
På kort sigt vil slagtesvineproducenterne efterspørge smågrise, så længe indtjeningsbidraget er > 0 kr. pr. slagtesvin. Hvis afregningspris, samt foderpris og øvrige omkostninger, før renter og afskrivninger pr. slagtesvin, kendes, kan den maksimale betalingsvillighed for en smågris beregnes. Markedsprisen på en smågris, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet, er styret af den akkumulerede maksimale betalingsvillighed for alle slagtesvineproducenter i et geografisk område. I modellen forudsættes at den normale efterspørgsel efter smågrise er 55 millioner for Tyskland og 20 millioner for Danmark i 2013. Modellen bruges i forskellige scenarier ud fra den forudsætning, at afregningsprisen og foderprisen er ens i Danmark og Tyskland, hvis ikke andet er nævnt.
Indtjeningsbidragsmodellen viser, at de tyske slagtesvineproducenter, på grund af en særlig momsfordel, har en større maksimal betalingsvillighed for en smågris end de danske. Faldet i antal slagtninger vil derfor blive væsentligt større i Danmark end Tyskland, hvis udbud af smågrise er mindre end efterspørgslen.
Under forudsætning af at efterspørgslen/staldkapaciteten i 2013 svarer til 75 millioner slagtninger i Danmark og Tyskland, vil en reduktion i udbuddet af smågrise i Danmark og Tyskland på hhv. 5, 3 og 0 pct. medføre en samlet nedgang i slagtninger på hhv. 3,75 og 2,25 eller 0 millioner slagtninger. Afhængigt af afregningspriserne og foderprisernes endelige udfald i 2013, beregner modellen sig frem til følgende konsekvenser for dansk svineproduktion, via tre prisscenarier for foderpriser og afregningspriser med et bytteforhold på henholdsvis 6,9; 5,49 og 6.
Et fald i udbud af smågrise på 5 pct. vil medføre at slagtninger i Danmark falder med 2,4 millioner stk. Med stigende foderpriser, fra 1,7 til 2,15 kr./FEsv, vil faldet kun blive 0,77 millioner. Hvis afregningsprisen stiger fra 11,8 kr./kg til 13 kr./kg, vil tabet af slagtninger i Danmark igen stige til samlet 1,72 millioner.
Et fald på 3 pct. i udbuddet af smågrise vil betyde et mindre fald. For de tre prisscenarier bliver faldet hhv. 1,47 millioner, 0,4 millioner og 1 million færre slagtninger i Danmark.
Det er påvirkningen af Pauschal, foderpriser og afregningspriser, der gør at modellen kan variere så meget. Årsagen til det relative større fald i slagtninger i Danmark end i Tyskland, når efterspørgslen på smågrise er større end udbuddet, skyldes, at de tyske producenter hovedsageligt benytter ”Pauschalbesteuerung”. Pauschal er et specielt momssystem for tyske landbrug. Systemet betyder at disse slagtesvineproducenter har en højere ”maksimal” betalingsvillighed på 38 kr. pr. smågris end danske slagtesvineproducenter. Tyske regelmomsproducenter og danske slagtesvineproducenter har samme ”maksimale” betalingsvillighed for en smågris. Når der er et højt bytteforhold mellem afregningspris og foderpris har de tyske slagtesvineproducenter fordel af den høje tyske slagtevægt, og at momsfordelen øges ved stigende priser. Omvendt betyder stigende foderpriser, uden at afregningsprisen stiger, at den danske konkurrenceevne stiger.
Hvis der ikke er nogen ændring i udbuddet af smågrise i 2013, forventes der heller ikke nogen ændring i antal slagtninger de to lande imellem.
På langt sigt er rentabiliteten afgørende for konkurrenceevnen, dvs. forholdet mellem nulpunktsomkostningen pr. kg slagtekrop og afregningsprisen. Danske slagtesvineproducenter har ifølge analysen stort set samme nulpunktsomkostning, som tyske Pauschal producenter og en lavere nulpunktsomkostning end tyske regelmomsproducenter,
Slagtesvineproduktionen er steget kraftigt de seneste 10 år i Tyskland, i modsætning til i Danmark. Rentabiliteten i nye projekter ser god ud, og det forbedre investeringslysten. Den gode rentabilitet er en kombination af lidt højere afregningspriser i Tyskland end i Danmark i perioden, Pauschal, samt støtte til biogas, solceller på tagene og investeringsstøtte generelt.
Hvis man ser på investeringen i danske slagtesvinestalde, for specialiserede slagtesvineproducenter, er den halveret siden 2006. For at bevare slagtesvineproduktionen i Danmark er det nødvendigt at forbedre slagtesvineproducenternes tro på fremtidig rentabilitet. Hvis det nuværende lave investeringsniveau i slagtesvinestalde fortsætter, vil produktionen af slagtesvin være formindsket med 17 pct. eller ca. 3,4 millioner slagtesvin om 10 år.
Det er troen på en fremtidig positiv rentabilitet, som øger investeringslysten. Der er producenter, som har en positiv rentabilitet ved at producere slagtesvin i Danmark, men der er for få af dem.
Modellen følsomhedsberegninger viser, at selv mindre beløb på 15-25 kr./slagtesvin i tilskud, eller forbedrede rammevilkår enten i primærsektoren eller i slagterisektoren, vil kunne bevare status quo, eller decideret få slagtninger til at øges igen i Danmark.
En forbedring af konkurrenceevnen kræver derfor en forbedring af rammevilkårene for såvel den primære sektor som slagterierne. Sidstnævnte er en forudsætning for, at slagterierne kan betale en afregningspris, der er konkurrencedygtig.
download