20. september 2012

Notat Nr. 1224

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014

For 2012 ventes det, at resultaterne bliver bedre end i 2011 og der ventes yderligere forbedringer af driftsresultatet i 2013 og 2014. Dette skyldes forventninger om en højere notering på svinekød samt fortsat lave renter.

Foderprisstigningerne forventes først at slå fuldt igennem fra 4. kvartal 2012, med faldende priser efter ny høst 2013. Den største fremgang over perioden 2011-2013 ses hos smågriseproducenterne, der forventer at få bedre driftsresultater som følge af højere smågrisepriser. Det understreges, at 2014-prognosen er behæftet med betydelig usikkerhed.

Der er meget stor spredning i driftsresultaterne bedrifterne imellem, og der forventes også fremadrettet stor spredning. Således er der for 2011 950.000 til 1,1 mio. kr. bedre driftsresultat for gennemsnittet af den bedste tredjedel, relativt til gennemsnittet af alle.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen, Niels Vejby Kristensen

Udgivet: 20. september 2012

Fagområde: Produktionsøkonomi