Foderpriser ved forskellige handelsstrategier over perioden 2006-2011 er blevet undersøgt for slagtesvineproducenter, der er indkøbere af færdigfoder eller er hjemmeblandere.
Analyserne viser, at det er bedst at handle korn, soja og foder mindst to gange årligt, for at mindske risikoen for prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris. At handle to gange årligt efter en fast strategi giver stort set samme sikkerhed for at foderprisen ligger tæt på årets gennemsnitspris som f.eks. fire handler årligt.
En høj selvforsyningsgrad øger muligheden for risikostyring, når eget korn indgår i ”byttehandler”. En høj selvforsyningsgrad giver billigere foderpriser for hjemmeblandere, da de kan anvende eget korn, der er billigere end indkøbt korn. En øget andel af eget korn medfører en mindre risiko, da der så skal indkøbes mindre mængder korn.
Der kan ikke påvises sammenhænge i prisudsvingene fra år til år. De foreslåede handelsterminer i strategierne skal derfor kun opfattes som eksempler på, hvis man kendte den bedste timing.
Da man ikke kender den bedste timing, bør man i højere grad vælge strategi ud fra, om man er indkøber af færdigfoder eller hjemmeblander, og selvforsyningsgraden.
Skal der alligevel gives et bud på en strategi, så vil strategi III, hvor der handles to gange om året, passe godt til både færdigfoderkøbere og hjemmeblandere. I strategi III køber færdigfoderkøbere foder i januar (til syv mdrs. forbrug) og august (til fem mdrs. forbrug), kornet sælges tilsvarende med 7/12 dele og 5/12 dele. Hjemmeblandere køber soja i marts (til fem mdrs. forbrug) og i august (til syv mdrs. forbrug). Korn købes i april (til syv mdrs. forbrug) og november (til fem mdrs. forbrug). Der handles på samme måde ved høj og lav selvforsyningsgrad. Ved en høj selvforsyningsgrad har færdigfoderkøbere mere korn at sælge, mens hjemmeblandere har mindre korn de skal ud at købe.
Prisudviklingen på færdigfoder, foderhvede og sojaskrå er blevet undersøgt for perioden 2006-2012.
Generelt følges spotprisen og den gennemsnitligt fakturerede pris pænt ad, når det drejer sig om færdigfoder og foderhvede. Den fakturerede pris har været 1,0 % lavere for færdigfoder og 3,8 % lavere for foderhvede. Sojaskrå spotpriser og fakturerede priser følges derimod ikke særligt meget ad.
Spotprisen har for hele perioden 2006-2012 været 12,8 % højere. I 2007, 2008 og 2012 har spotprisen været meget højere, i gennemsnit 20,7 % end de fakturerede priser.
TILSKUD
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsnr. 76. Journal nr. 32101-D-13-00584.
DOWNLOAD