20. marts 2013

Notat Nr. 1306

Antibiotika til produktionsdyr i 19 europæiske lande i 2010 – Danmark i den lave ende

I Danmark bruges 47 mg antibiotika per kilo dyr produceret. Holland, der har en svineproduktion på størrelse med den danske produktion, havde i 2010 et antibiotika salg i 2010, der var tre gange større end det danske på 146 mg per kilo dyr.

Salget af antibiotika skal ses i forhold til de produktionsdyr, der er blevet behandlet. Ved produktionsdyr forstås kvæg, svin, får, geder, heste, fjerkræ og fisk.

I Danmark bruges 47 mg antibiotika per kilo dyr produceret. De fem nordiske lande sammen med to af de baltiske lande og Slovenien ligger med et antibiotikasalg på mindre end 50 mg antibiotika per kilo dyr (figur 1). Holland, der har en svineproduktion på størrelse med den danske produktion, havde i 2010 et antibiotika salg, der var tre gange større end det danske på 146 mg. I alt 19 europæiske lande har indberettet hvor meget antibiotika, der er solgt til behandling af produktionsdyr i 2010. 

Danmark og Sverige har i en årrække gennemført en systematisk indsamling af receptudskrivning af antibiotika, og dette giver en høj data kvalitet. Fra de øvrige lande er der indsamlet oplysninger om salg fra medicinalfirmaerne. Der er det europæiske medicinagentur EMA, der har indsamlet salgsoplysningerne, og det er anden gang, at disse oplysninger udkommer samlet i den såkaldte ESVAC rapport fra oktober 2012.


Figur 1: Salg af antibiotika til produktionsdyr i 19 europæiske lande vist i stigende orden efter mg antibiotika per kilo dyr.
Kilde: Det europæiske medicinagentur

Der er særligt fokus på antibiotika, der er kritisk vigtige for behandling af mennesker. I følge WHO drejer det sig bla. om 3. og 4. generations cephalosporiner og flouroquinoloner. På europæisk plan udgør cephalosporiner 0,2 %, og flouroquinoloner 2,2 %.  I Danmark er der kun brugt nogle få kilo flouroquinolon til produktionsdyr efter særlig tilladelse siden 2002, og forbruget af alle cephalosporiner til danske produktionsdyr svarende til 0,2 % af det samlede forbrug (DANMAP 2010).


Figur 2: Samlet population produktionsdyr i 19 europæiske lande, vist i samme rækkefølge som figur 1.
Kvæg og svine populationen i 1.000 ton er vist. Kilde: Det europæiske medicinagentur

Husdyrproduktionen i de europæiske lande er meget forskelligt sammensat. I figur 2 er størrelsen af husdyrpopulationen i 19 lande vist som tons dyr. Danmark har en stor svinepopulation, der udgør 74 % af den samlede population. I Holland udgør svinepopulationen 47 %. Spanien har ligeledes en stor svinepopulation, der udgør 46 % af den samlede husdyrpopulation. Lande med mere ekstensiv husdyrproduktion som fx fårehold har et lavere salg af antibiotika.

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: 79-7140-370020 samt journalnr.: 3663-D-10-00459.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

 


Referencer


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Elisabeth Okholm Nielsen, Jan Dahl, Lis Alban

Udgivet: 20. marts 2013

Fagområde: Sundhed/Veterinært