3. juni 2013

Notat Nr. 1312

Baggrund for ændring af aminosyrenormer til diegivende søer

Aminosyrenormerne til diegivende søer er ændret med baggrund i et litteraturstudie og gennemførte modelbaserede beregninger. Den væsentligste ændring er, at normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan er øget med 10 %.

På baggrund af et litteraturstudie blev det vist, at behovet for lysin og alle øvrige aminosyrer til mælkeydelse er stort, når søerne skal die kuld på 10-14 grise. Trods en høj foderoptagelse vil de fleste søer, fodret efter den gamle norm, skulle mobilisere protein fra kroppen, for at tilgodese specielt behovene for lysin og til en vis grad treonin til mælkeydelsen. Med udgangspunkt i denne problemstilling, er der i tabel 1 angivet et forslag til nye normer for aminosyrer til diegivende søer. De nye normer giver mulighed for, at soen kan producere en øget pattegrisetilvækst, før den skal mobilisere protein fra egen krop. Derved forventes en forøgelse af produktiviteten uden, at soen skal kompensere med vægttab, og deraf følgende risiko for reduceret kuldstørrelse eller flere golddage i efterfølgende reproduktionscyklus. 

 Tabel 1. Gammel og ny norm for aminosyrer til diegivende søer. Normen er udtrykt i både g st. ford. aminosyre pr. FEso og i pct. af lysin.
  Gammel norm   Ny norm baseret på litteraturstudie
  g st. ford. pr. FEso % af lysin  g st. ford. pr. FEso  % af lysin 
Lysin 6 100  6,6  100 
Methionin 1,9 32 2,1  32 
Methionin + cystin 3,6  60  4,0  60 
Treonin  3,9  65  4,3  65 
Tryptofan  1,2  20  1,3  20 
Isoleucin  4,2  70  3,7  56 
Leucin  7,0  117  7,6  115 
Histidin  2,5  42  2,6  39 
Fenylalanin  3,6  60  3,6  55 
Fenylalanin + tyrosin  7,0  117  7,5  114 
Valin  5,0  83  5,0  76 
Min. st. ford. råprotein  110  110 
 

Ændringerne i tabel 1 er fremkommet ved en samlet vurdering af den forhenværende danske norm for aminosyrer til diegivende søer, forsøgsresultater fra internationale forsøg, modelberegninger og endelig de seneste anbefalinger fra NRC. Normerne for lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan er alle øget med 10 %. For isoleucin, leucin, histidin og fenylalanin er normerne ændret, så der opnås samme ratio til lysin, som anbefalet af NRC. Det betyder, at mængden af isoleucin er reduceret med 0,5 g st. ford. pr. FEso, mens mængden af histidin kun er øget med 0,1 g st. ford. pr. FEso, hvilket er procentuelt lavere end ændringerne for de øvrige aminosyrer. For fenylalanin + tyrosin er normen ændret til 114 % af lysin, svarende til anbefalingen fra NRC. Normen for valin er uændret 5,0 g st. ford. pr. FEso, hvilket medfører at valin:lysin ratio reduceres til 76 %. Der er en del usikkerhed omkring betydningen af valin, og omkostningerne til at øge denne aminosyre alene er så store, at VSP ønsker at iværksætte en nærmere undersøgelse, som kan fastlægge valin:lysin ratioen under danske produktionsforhold.

Det konkluderes, at der med en uændret mængde råprotein på 110 g st. ford. pr. FEso kan forventes en forøgelse af mælkeydelsen og en lavere mobilisering af protein fra soen, når de nye aminosyrenormer implementeres. 

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: 093-202100 samt journalnr.: 32101-U-13-00239.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Thomas Sønderby Bruun, Per Tybirk

Udgivet: 3. juni 2013

Dyregruppe: Søer

Fagområde: Ernæring