5. februar 2014

Notat Nr. 1404

Referenceværdier for reproduktionen hos søer der farede i 2012

Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen. Data for søer løbet til at fare i 2012 er opgjort på tværs af besætningerne.

Analyse af besætningens reproduktionsdata kan vise de områder, hvor produktionen er tilfredsstillende, og områder hvor der kan ske forbedringer. Ved analysen kan resultaterne sammenlignes med resultater opnået i tidligere perioder, og man kan fx også sammenligne resultater for forskellige kuldnumre. Når man sammenligner besætningens resultater med en referenceramme baseret på produktionsresultater fra besætninger med et højt produktionsniveau, man kan se, hvad en veldrevet besætning præsterer på specifikke områder.

På VSP´s hjemmeside vedrørende ”Analysér reproduktionsproblemerne” findes anvisninger på, hvordan man med fordel kan analysere en besætnings reproduktionsdata. I dette notat angives referenceværdier, som besætningens resultater kan holdes op imod. Der er gennemført analyser for faringsprocent, kuldstørrelse og dødfødte grise.

Notatet viser, hvordan referenceværdierne er gjort op og angiver antallet af dyr bag de enkelte referencer.    

 

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Aktivitetsnr.: 093-202100.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Flemming Thorup, Thomas Sønderby Bruun, Jens Vinther

Udgivet: 5. februar 2014

Dyregruppe: Polte, Søer

Fagområde: Reproduktion