Basisvægtintervallet stiger i 2014. Derved stiger optimal gennemsnitlig slagtevægt ud fra maksimalt DB/stiplads med ca. 3 kg per slagtesvin i 2014 for DC producenter. Fokus i 2014 bør derfor være på høj dgl. tilvækst i hele kæden, dvs. både i farestald, smågrise – og slagtesvinestalde. Herved kan fordelene ved at kunne levere tungere slagtesvin hentes, uden et fald i producerede grise/stiplads. Fokus på lav dødelighed er fortsat vigtigt. Ultimo 2013 var der en forventning om en afregningspris på 12,11 kr. pr. kg for hele 2014, mens slagtesvinefoderprisen forventes at blive ca. 1,72 kr. pr. FEsv for en færdigblanding. Dette skal ses i forhold til en beregnet nulpunktsomkostning på 11,77 kr./kg i modelberegningen i den beregnede smågrisenotering. Med forventet positiv rentabilitet er højt udbytte i form af mange fravænnede grise eller mange producerede kg slagtevægt per stiplads ekstra vigtigt i 2014.
Download