25. februar 2014

Notat Nr. 1408

Svineproducenternes foreløbige økonomiske resultater 2013

De første regnskaber viser en tilbagegang i driftsresultatet i forhold til det høje niveau i 2012, men resultatet er stadig på et acceptabelt niveau. Tilbagegangen skyldes hovedsageligt lavere indtjening fra markdriften.

De første regnskaber for 2013 er nu opgjort og de viser et acceptabelt driftsresultat, dog med en stor tilbagegang på 679.000 kr. i forhold til 2012. De foreløbigt indberettede resultater har dog en overvægt af producenter af smågrise i forhold til slagtesvin, hvorfor der endnu er stor usikkerhed om det endelige resultat.


     Figur 1. Ændringen i udvalgte poster på resultatopgørelsen

Dækningsbidraget i svineproduktionen er faldet på grund af højere foderomkostninger, især i første halvår. Selvom kornpriserne faldt senere på året, er foderomkostningerne samlet set steget ca. 10 pct. Højere afregningspris har dog delvist kompenseret herfor.

Dækningsbidraget fra marken oplevede det største fald. Lavere salgspriser har givet lavere indtjening på blandt andet raps. Den største del af faldet skyldes dog nedskrivning af lagre i 2013, hvor prisen på korn er reduceret ca. 40 kr. pr. hkg. Det giver en negativ værdiændring på ca. 160.000 kr. Da værdiændringen i 2012 var på plus 165.000 kr., blev den samlede tilbagegang alene på beholdningerne 325.000 kr.

De kontante kapacitetsomkostninger er steget med 6 pct., hvilket er mere end produktionsomfanget. Stigningen er størst på lønomkostningerne.

Derudover er der brugt flere penge på vedligehold samt investeringer over driften, hvilket kan begrundes med et lavt investeringsniveau. Derimod er det svært at finde begrundelsen for øgede lønomkostninger. Finansieringsomkostningerne er - som de eneste - faldet. Historisk lave renter har givet lavere finansieringsomkostninger på 70.000 kr. Investeringerne i jord er steget, men ellers er investeringsniveauet uændret.

Tabel 1. Opgørelse af det foreløbige driftsresultat i 2013, sammenlignet med 2012.

Foreløbige driftsresultater - Svina

Alle regnskaber

293 regnskaber

I 1.000 kr.

Realiseret 2012

Realiseret 2012

Foreløbige
driftsresultater 2013

Ændring

Antal dyreenheder

331

337

345

8

Dækningsbidrag, mark

1.504

1.756

1.288

-468

Dækningsbidrag, svin

2.638

2.974

2.796

-177

Kont. kapacitetsomk.

-1.924

-2.098

-2.228

-131

Resultat af primær drift

1.782

2.021

1.284

-737

Finansieringsomkostninger

-1.221

-1.378

-1.308

69

Driftsresultat, landbrug

928

1.088

409

-679

a) Svin består af smågriseproducenter, slagtesvineproducenter og integrerede producenter. De foreløbige regnskaber indeholder en skæv fordeling, hvor slagtesvineproducenterne er underrepræsenteret og smågriseproducenterne er overrepræsenteret.

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: 76. Journalnr.: 32101-D-13-00584.

 

//FU//


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Niels Vejby Kristensen

Udgivet: 25. februar 2014

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise

Fagområde: Svineproduktionsøkonomi