3. juni 2014

Notat Nr. 1420

Business check svin 2013

I forhold til 2012 blev det til tilbagegang for alle grupper af svineproducenter. Hovedårsagen er stigende foderomkostninger, uden at svineprisen er fulgt med op. I gennemsnit er de bedste resultater opnået på de større svinebedrifter.

Resultatet på bundlinjen blev -64 kr. pr. årsso for 7 kg producenterne, hvilket er en forværring på 342 kr. i forhold til 2012. Dette skyldes især stigende foderomkostninger

Producenter med over 500 årssøer og produktion af 30 kg grise opnåede et overskud på 445 kr. pr. årsso, hvilket er stort set på niveau med 2012. Flere grise pr. so har opvejet stigende foderomkostninger.

Resultatet blev -19 kr. pr. slagtesvin for slagtesvineproducenterne med over 10.000 producerede slagtesvin. Dette er en nedgang på 32 kr. i forhold til 2012. Også for slagtesvineproducenterne er det stigende foderomkostninger der trækker resultatet ned.

I Business Check Svin kan man se en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift, så man kan sammenligne med hvad kollegaen har tjent, og hvor der er penge at hente. Det er kun hoveddriftsgrenen, 7 kg, 30 kg eller slagtesvin, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige, resultatet opgøres inkl. ejeraflønning og forrentning af den investerede kapital.

Tjek din konkurrenceevne

Metoden, der er anvendt i Business Check, er særdeles velegnet til erfagrupper, der ønsker at sammenligne økonomiske resultater af produktionen – helt til bundlinjen – uden at dele oplysninger om formue og privatøkonomi. Hvis der er lavet driftsgrensanalyser i årsrapporten, er det muligt at sammenligne egne tal med tallene i hæftet. Tal eventuel med din økonomikonsulent om dette.

Dette er internetversionen af hæftet Business Check Svin 2013. Der er desuden udarbejdet en række figurer der frit kan benyttes med kildeangivelse. Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer, på basis af driftsgrensanalysens resultater.

Der er også udgivet et hæfte, som kan bestilles i Netbutikken. Prisen er 35 kr. + moms og forsendelse.

 

//FU//


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Brian Oster Hansen

Udgivet: 3. juni 2014

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise, Søer

Fagområde: Produktionsøkonomi