10. juni 2014

Notat Nr. 1421

DB-tjek sohold, 30 kg og slagtesvin for 2013

Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden under disse producenter. I andet halvår var DB pr. slagtesvin dobbelt så højt og sohold havde rekord højt dækningsbidrag.

Analyse af DB-tjek fra 2013 viser en stor hjemmeblanderfordel, stordriftsfordel og fordel ved høj sundhedsstatus i sohold med smågrise til 30 kg. Ligeledes havde slagtesvineproducenterne en større hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel end gennemsnittet af de tidligere år.

Sundhedsstatus blandt slagtesvin er også analyseret, og her er der ingen statistisk sikker effekt på dækningsbidraget, men der er højere daglig tilvækst, lavere foderforbrug og lavere dødelighed blandt slagtesvin med en høj sundhedsstatus. Overførte smågrise giver også lavere tilvækst og højere dødelighed i slagtesvineproduktionen.

Hjemmeblanderfordelen er også analyseret hvor der er fratrukket omkostninger til løn, energi og vedligehold, men det ændrer ikke konklusionen omkring hjemmeblanderfordelen.

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Niels Vejby Kristensen

Udgivet: 10. juni 2014

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise, Søer

Fagområde: Produktionsøkonomi