I Danmark er ca. 70 % af sobesætningerne og ca. 64 % af slagtesvinebesætningerne fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret PRRS-negative i SPF-SuS. Dette svarer til at ca. 66 % af SPF-besætningerne er PRRS-negative. I de røde (primært avls- og opformeringsbesætninger) SPF-besætninger er næsten alle besætninger PRRS-negative. I de blå (primært produktionsbesætninger) SPF-besætninger er der lidt færre PRRS-negative besætninger.
Hvis der ses på alle besætninger i Danmark må det formodes, at den samlede andel af PRRS-negative besætninger er lavere end andelen af besætninger der er PRRS-negative i SPF-SuS. Det vurderes derfor at 65 % af sobesætningerne og 60 % af slagtesvinebesætningerne i Danmark er PRRS-negative.
PRRS er en sygdom hos grise der medfører nedsat produktivitet. Sygdommen er udbredt i det meste af verden.
Til at beregne hvad sygdommen PRRS koster de danske svineproducenter, samt hvad en udryddelse af PRRS fra Danmark beløber sig til, bliver vi nødt til at have et bud på, hvor mange besætninger der har PRRS i Danmark.
I Danmark overvåges PRRS-status kun for de ca. 3.000 SPF-besætninger der er med i SPF-SuS (www.spf-sus.dk). SPF-besætninger udgør omkring 40 % af det samlede antal besætninger i Danmark.
Data fra CHR-registret og SPF-SuS databasen blev samkørt. I første omgang blev der set på udbredelsen af PRRS-negative besætninger i SPF-SuS og derefter i hele Danmark. Afslutningsvis blev det vurderet, hvor mange besætninger der årligt saneres for PRRS, og hvor mange der var PRRS-negative, men blev smittet med PRRS.
Siden 2003 er der blevet flere og flere PRRS-negative SPF-besætninger. Det samme må formodes at ske i besætninger, der ikke er registreret i SPF-SuS. Da antallet af besætninger, der saneres for PRRS (går fra PRRS-positiv til PRRS-negativ) er lavere end antallet af besætninger der smittes med PRRS (går fra PRRS-negativ til PRRS-positiv), må stigning i antallet af PRRS-negative SPF-besætninger skyldes, at en del PRRS-positive besætninger ophører.
Download