Hyppig gylleudslusning (ugentlig udslusning af gylle fra gyllekummerne) er på baggrund af dokumentation fra Videncenter for Svineproduktion optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste med en lugtreducerende effekt på 20 % i slagtesvinestalde med drænet gulv i lejet og gyllesystem med rørudslusningssystem.
På baggrund af nedenstående argumentation estimeres Hyppig gylleudslusning at have en lugtreducerende effekt på 14 % i slagtesvinestalde med delvist fast gulv. Teknologien forventes ikke at have effekt på ammoniak.