Beregningssystemet til vurdering af fodermidlers fosforfordøjelighed med stigende fytasedosering er justeret. Der er indført doseringer op til 400 % af standarddosis.
Fytaseprodukterne Axtra Phy og Quantum Blue er værdisat med 400 FTU som standarddosis.
Der er foretaget små justeringer af fordøjeligheder af de gængse kornarter indeholdende naturlig fytase, og fordøjelighederne af fosfor i majs og solsikkeskrå er opjusteret ved høje doseringer af fytase med basis i de seneste internationale forsøg.
Udvidelsen af beregningssystemet muliggør indregning af effekt af højere dosering, hvis man har behov for lavt fosforindhold af hensyn til minimering af fosfor i gødningen, eller hvis fytase i fremtiden bliver billiggere i forhold til monocalciumfosfat.