I projektet Minus 30 FE pr. produceret gris (Minus30) blev der gennemført en række kontroller af datakvaliteten for at sikre, at besætningernes foderforbrug pr. produceret gris var korrekt registreret og dermed, at udviklingen i hver besætning blev korrekt opgjort. Kontrollerne blev udført på E-kontrol, foderoptimeringer, revisionslister og DB-Tjek opgørelser fra hver besætning.
En høj datakvalitet er grundlaget for, at der kan udarbejdes korrekte nøgletal og at der dermed tages rigtige beslutninger, når produktionen i staldene skal optimeres. Lav datakvalitet, med mange fejl, gør tallene utroværdige, og som konsekvens træffes der enten forkerte beslutninger eller slet ingen beslutninger. Man vælger at se tiden an indtil næste rapport, som typisk udføres tre måneder senere. Data kommer bl.a. fra E-kontroller udarbejdet af ejer, ansatte og rådgivere. Risikoen for fejl i data kan være høj, fordi der netop er mange brugere involveret, som kan lave fejl i aflæsning, tastning, formler m.m. En stor producent kan eksempelvis have 12 brugere eller flere, som er i berøring med data, inden de når at blive til nøgletal. I det nuværende landsgennemsnit har man eksempelvis bortfiltreret 8 % af E-kontrollerne, fordi tallene er behæftet med stor usikkerhed.
Fejl i data kan overordnet grupperes i tre hovedområder:
- Fejl i flowdata på grise og flytninger
- Fejl i statusvægt og -antal på grisene
- Fejl i registreret foder, nærringsstoffer og blandinger forbrugt.
Fejl i data kan eksempelvis føre til, at foderforbruget i en slagtesvinebesætning kan være beregnet med en fejlmargin på +/- 4 %. Et foderforbrug på 2,74 FEsv pr. kg tilvækst kan i E-kontrollen beregnes som alt mellem 2,63 og 2,85 FEsv pr. kg tilvækst som følge af lav datakvalitet.
I dette notat redegøres der desuden for, hvordan fejl i data kan reduceres fremover, således at E-kontroller og DB-Tjek opgørelser er mere troværdige, og dermed leder til rigtige beslutninger ude i besætningerne.
