3. juli 2017

Notat Nr. 1720

Kuld med lav og høj dødelighed

Med udgangspunkt i data fra forsøg i danske produktionsbesætninger med løsgående søer i farestalden og litteratur er mulige forskelle mellem kuld med lav og høj pattegrisedødelighed blevet kortlagt.

Tidligere erfaringer har vist en højere pattegrisedødelighed i kuld ved løse søer end i kuld ved opboksede søer. Det er ikke en generelt højere pattegrisedødelighed hos de løse søer, men derimod en højere andel af kuld ved løse søer med høj pattegrisedødelighed sammenlignet med kuld ved søer, som er opbokset. 

Forskelle mellem kuld med lav dødelighed (maksimalt en levendefødt pattegris per kuld, som døde før udjævning) og høj pattegrisedødelighed (minimum to levendefødte pattegrise) var blandt andet faringslængde, kuldnummer og kuldstørrelse. For at tage højde for, at der var forskel på antal timer fra fødsel af første gris til kuldudjævning blev dødeligheden beregnet som gennemsnitligt antal døde per time. I kuld med flere end 17 totalfødte døde der i gennemsnit flere pattegrise per time fra fødsel af første gris til kuldudjævning sammenlignet med dødeligheden i kuld med 17 eller færre totalfødte. Der var ikke klare sammenhænge mellem behandling af søer og pattegrisedødelighed. Ligeledes sås der ingen forskel i pattegrisedødelighed i antallet af kuld født på de forskellige ugedage og derved muligheden for at etablere ammesøer.

Hovedformålet med dette notat var at kortlægge forskelle mellem kuld med lav (maksimalt en levendefødt pattegris per kuld, som døde før udjævning) og høj pattegrisedødelighed (minimum to levendefødte pattegrise, der døde før udjævning) hos henholdsvis løsgående og opboksede søer. De undersøgte karakteristika var følgende: Soens kuldnummer, kuldstørrelse, faringsdag, faringsforløb, bevægelsesmønster, behandling af soen samt dødelighedsfordeling. Udover forhold, som påvirkede andelen af kuld med høj dødelighed, blev der identificeret faktorer, som generelt førte til højere pattegrisedødelighed.

Notatet bygger hovedsageligt på to forsøg med danske søer i kombi- og SWAP-stier. Resultaterne fra kombistierne var baseret på 120 søer med videooptagelser af adfærd hos alle søerne. Disse søer var tilfældigt blevet tildelt en af fire behandlinger: LL (Løs-Løs), LB (Løs-Boks), BL (Boks-Løs) og BB (Boks-Boks). I LL og LB var søerne løsgående under faring, hvorefter LL-søerne forblev løse i resten af forsøgsperioden (frem til dag 7 efter faring), og LB-gruppen blev opbokset fra fødsel af sidste gris og frem til dag 4 derefter. I BL og BB var søerne boksede under faring, hvorefter BL-søer var løse i resten af forsøgsperioden, og BB-gruppen forblev boksede indtil dag 4 efter faring. I det andet studie bestod data af produktionsresultater fra 1.125 søer, hvoraf der var videooptagelser af 144 af søerne i SWAP-stier. Alle søer var tilfældigt inddelt i tre forskellige grupper: LL (Løs-Løs), LB (Løs-Boks) og BB (Boks-Boks). I LL-gruppen var søerne løse fra indsættelse i farestierne til fravænning, i LB-gruppen blev søerne bokset efter faring og frem til 4 dage derefter, og i BB-gruppen var søerne bokset fra drægtighedsdag 114 til 4 dage efter faring.


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Vivi Aarestrup Moustsen, Mai Britt Friis Nielsen, Danielle Kjerulff Funk Petersen, Janni Hales

Udgivet: 3. juli 2017

Dyregruppe: Diegivende søer, Pattegrise

Fagområde: Stalde og Produktionssystemer