I 2015 blev der fastlagt nye aminosyrenormer til diegivende søer med baggrund i et forsøg med stigende tildeling af protein og aminosyrer. Lysinnormen blev fastlagt til 7,7 g pr. FEso, og de øvrige aminosyrenormer blev fastholdt som samme procentdel af lysin som den hidtidige norm fra 2013.
Der er herefter gennemført to afprøvninger for at finde det nødvendige proteinniveau til at sikre fuld udnyttelse af de tilsatte aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan, når disse overholder normerne.
Med baggrund i den første afprøvning, som ikke gav et helt klart svar, udformede Normudvalget en foreløbig anbefaling med minimum 120 g fordøjeligt protein pr. FEso og reduktion af det anbefalede niveau for en række aminosyrer. Denne anbefaling kunne bruges, indtil et mere præcist svar kunne findes i en opfølgende afprøvning.
I den sidste afprøvning var der en særdeles tydelig effekt af stigende protein på kuldtilvækst og fravænningsvægt med et klart knækpunkt. Aminosyreindholdet i procent af lysin i knækpunktet er basis for de nye normer, hvor lysinnormen er fastholdt, men hvor fire aminosyrer er reduceret en anelse i forhold til anbefalingen fra 2016. Herved er det blevet muligt at overholde samtlige nye aminosyrenormer ved en ny vejledende minimumsnorm på 118 g fordøjeligt protein. Det er dog vigtigt at sikre, at alle aminosyrenormer overholdes, da specielt foderblandinger med meget hvede og solsikkeskrå kan kræve højere proteinindhold for at overholde alle normer.
Reduktion af normen for fordøjeligt protein, methionin, leucin, histidin og valin betyder, at foder til diegivende søer bliver 3-5 kr. billigere pr. 100 FEso, samtidig med at belastningen af søer og miljøet reduceres. Det lavere proteinniveau betyder ligeledes, at den nye norm kan bruges helt fra indsættelse i farestalden, da der ikke er grund til at frygte pattegrisediarré ved et så lavt proteinniveau.
De nye normer er også publiceret i seneste version af normer for næringsstoffer.