Fravænningsvægten er faldende i Danmark og er i perioden 2007-2016 faldet med cirka 0,7 kg/gris. Årsagen skyldes flere grise ved soen samt måske også lavere fødselsvægt.
Med de nye aminosyreprofiler og normer for fordøjeligt råprotein forventes der 0,2-0,3 kg højere fravænningsvægt pr. gris.
Søer, som passer 14 grise i stedet for 12, koster cirka ½ kg i fravænningsvægt/gris, men tabet kan genvindes ved brug af mælkekopper i stien.
Større polte ved løbning og lidt større søer (+20 kg) kan muligvis hæve mælkeydelsen, så fravænningsvægten stiger med 0,3-0,5 kg pr. gris, men dette er fortsat på hypotese-stadiet.
Brug ældre søer, med høj mælkeydelse, som ammesøer. Dette hæver fravænningsvægten med cirka 0,1 kg/gris.
Generelt bør der dog laves flere forsøg med søers kuldtilvækst, når de er diegivende i 40-47 dage, som de er, når de er ammesøer. Selv om soens mælkeydelse topper dag 14-19, er den gennemsnitlige mælkeydelse højest ved cirka 30 dage i mælkeydelsesforsøg, og forsøg viser tendenser til, at soens mælkeydelse ikke sænkes meget efter toppunktet. Derfor antages det, at fravænningsvægten også kan holdes på andet kuld grise, en eventuel ammeso passer.
Selv hvis udviklingen i faldende fravænningsvægt ikke kan vendes, er dette måske ikke så problematisk. Det er primært grisens fordøjelsessystem, som bestemmer, hvor fravænningsparat grisen er, og dette er mere betinget af alder end fravænningsvægt.
En fortsat stigning i ammesøer og måske også lavere fødselsvægt er tendenser, som kan pege imod lavere fravænningsvægt. At brug af ammesøer kan koste fravænningsvægt er alene baseret på, at ammesoens egne grise fravænnes fem dage tidligere end hovedholdet. Dette koster cirka 0,15-0,2 kg lavere fravænningsvægt pr. 10 % ammesøer. Da der med stor sikkerhed er brug for en vis procentandel ammesøer efter en faring, kunne det alternativt udelades at fravænne nogle søer ved hovedfravænningen, da der ved ugedrift kun er 2-3 dage til næste hovedfaring, hvor de så bruges som ammesøer
100 gram lavere fødselsvægt skønnes at koste 200 gram fravænningsvægt pr. gris, men kan måske holdes i ave via livskraftige grise, som malker soen hurtigere op. Der er forsøg, der viser, at pattegrise til en hvis grad også kan påvirke soens mælkeydelse.
Babystalde giver kun en marginal økonomisk gevinst for soholdere. Almindelige smågrisesektioner kan også indrettes, så de kan håndtere små grise ved fravænning. Babystalde kan dog være nødvendige i besætninger, som sælger grise ved fravænning, hvis aftager har krav om en minimumsvægt på købte grise.