I det første halve år efter afslutningen af projekt PattegriseLIV er den totale pattegrisedødelighed steget marginalt med 0,1 pct. i de deltagende besætninger. Det er et pænt resultat og skal ses i lyset af, at antallet af totalfødte grise pr. kuld i samme periode er steget med 0,5 grise/kuld. Samlet har besætningerne fravænnet 0,9 grise pr. årsso mere og forbedret totaløkonomien med 223 kr. pr. årsso.
Halvdelen af besætningerne har reduceret den totale pattegrisedødelighed efter projektets afslutning, men der er stor variation. Således havde én besætning reduceret totaldødeligheden med 3,3 pct., mens totaldødeligheden i en anden besætning steg med 4,2 pct.
Fokus på hygiejne ved kastration, kuldudjævning, ammesøer samt håndtering af de mindste grise nævnes som medvirkende til, at flere pattegrise overlevede. Det er også omkring disse rutiner, at besætningerne har høstet gevinster i form af arbejdslettelser. Endelig har projektet haft en positiv indvirkning på de mere bløde værdier som ledelse og arbejdsglæde. Det udmøntes i, at flere besætninger anvender tavlemøder og arbejdsplaner i hverdagen efter at have været med i projektet.
I den halvdel af besætningerne, hvor den totale pattegrisedødelighed steg efter projektets afslutning, er der ikke nogen entydige årsager til den stigende dødelighed.
Projekt PattegriseLIV forløb over halvandet år. I den periode har besætningerne indarbejdet nye og mere effektive rutiner i dagligdagen. Det vedvarende fokus på pattegriseoverlevelse har gjort, at arbejdet i farestaldene blev prioriteret. En vedvarende effekt kan opnås, men det kræver ressourcer. Korte rådgivningsforløb på tre til fire måneder gav besætningerne et ”boost”.
Erfaringerne fra forløbene bekræftede også vigtigheden af, at der ikke opstod splittelse mellem de involverede parter, og at der ikke blev implementeret flere tiltag end medarbejderne kunne rumme.