Kun ved at optimere både på smittebeskyttelse og vaccination er det muligt at kontrollere smitte med influenza imellem karantæne, mennesker og sobesætning. Sådan lød konklusionen fra et veterinært speciale.
Denne undersøgelse dokumenterer, at polte og gylte bidrog til introduktion af influenzasmitte i ti sobesætninger, og at polte med influenzavirus i slutningen af karantænen gav en øget risiko for viruspositive pattegrise. Undersøgelsen viste også, at besætningernes karantæneforhold og strategi for immunisering af polte ikke var optimal i forhold til at minimere risikoen for spredning af influenzavirus i soholdet.
Influenzavaccination af polte i karantænestalden forhindrede ikke påvisning af influenza hos gylte og deres pattegrise i farestalden. Derfor bør der være et øget fokus på smittebeskyttelse i karantænen, og både smitte fra poltene til sobesætningen og smitte fra sobesætningen til poltene skal undgås. Derudover bør polte vaccineres tidligt i karantænen.
I ti danske sobesætninger, som indkøbte polte, blev polte og gylte samt pattegrise fra gyltekuldene undersøgt for influenza. Fem besætninger vaccinerede imod influenza, og de fem resterende besætninger vaccinerede ikke imod influenza. Resultaterne viste, at andelen af polte i løbestalden samt gylte i drægtighedsstalden og i farestalden, der havde influenzaantistoffer, var signifikant højere i de vaccinerede besætninger sammenlignet med de ikke-vaccinerede besætninger.
Selvom flere polte og gylte havde influenzaantistoffer i de influenzavaccinerede besætninger, var der ingen forskel i forekomsten af influenzavirus hos gylte og deres pattegrise i farestalden i vaccinerede og ikke-vaccinerede besætninger. Der var dog større risiko for at finde influenzavirus i pattegrise i de besætninger, hvor poltene havde influenzavirus ved afgang fra karantænen, uafhængigt af om poltene var vaccineret eller ej.