11. december 2020

Notat Nr. 2034

Beskrivelse af værktøj til produktionsøkonomi slagtesgrise

Den økonomisk optimale slagtevægt på individniveau findes via en marginal betragtning om økonomisk gevinst ved at beholde en slagtegris et tidsinterval længere. Økonomisk optimum måles udover DB pr. gris også på producerede grise pr. stiplads eller kvadratmeter-stiareal på årsbasis, hvor tid indgår i kalkulen og dermed også bedriftens totale bundlinje.

Indenfor slagtegrise bør der først findes en optimal slagtevægt på individniveau. Denne slagtevægt betegnes som tærskelslagtevægt og er en beregning af, hvor høj slagtevægten kan være på individniveau og så fortsat være økonomisk optimal. Dette er fase 1 i en økonomisk optimering og bør altid foretages. Her defineres, hvor højt den enkelte gris kan komme i tærskelslagtevægt med valgte slagterimaske, priser og udvejningsnøjagtighed. 

For at kunne beregne dette kræves der kendskab til marginal foderforbrug pr. kg tilvækst omkring slagtning, foderpris, hældning kødprocent pr. øget kg slagtekrop, valgt afregningsmaske og evne til at veje grise ud. Via tre niveauer for udvejningspræcision af grise kan optimal tærskelslagtevægt beregnes for lige netop denne udvejningspræcision. Den valgte afregningsmaske oversættes til en ny vægtet afregningsmaske, som bruges i stedet for slagteriernes vægtmasker. I denne indgår sandsynlighedsberegningen for, at overvægtsfradrag indgår ved en given slagtevægt, også selv om producenten forventer, at en gris er slagtet i basis. 

Omkring denne tærskelslagtevægt kan der laves en klassisk økonomisk marginalmetode, som beregner om det kan betale sig at ligge 1 kg ekstra slagtevægt på en gris, eller økonomisk mere rigtigt, hvad er alternativ marginal DB ved at holde en gris indtil næste levering. Dette gøres så længe der er positivt marginal DB pr. 1 kg øget slagtevægt på individniveau, eller DB på grisen, ved at holde på den et leveringsinterval til, er positivt.

Med marginal daglig tilvækst omkring tærskelslagtevægt kan den korrekte skæringslevende vægt i kg beregnes ved hver frivillig levering af grise. Den beregnes som tærskelslagtevægt – slagtekroptilvækst mellem denne og næste levering igen.

Den optimalt fundne tærskelslagtevægt bruges altså til at finde skæringslevendevægten ved hver levering afhængig af dage mellem hver levering. Som minimum skal alle grise, som har levendevægt over denne, leveres, for ellers er de over den økonomisk fundne tærskelslagtevægt ved næste levering. Det bemærkes, at marginaltilvæksten også skal kendes for at finde skæringslevendevægten ved hver levering.

Næste fase er muligheden for at sætte tid på simuleringen. De fleste producenter i dag har sektioneret drift og i de fleste tilfælde er der således et fast defineret tidsrum til rådighed for hvert hold grise via det aftalte grise-flow i en smågriseringsaftale.

Økonomien er faktisk simpel for disse. Optimer på DB pr. gris, fordi antal grise produceret årligt er defineret på forhånd. Mange producenter kan således på kort sigt kun optimere på slagtevægten via korrekt udvejning.

Hvis der kan justeres på tid til rådighed pr. hold, vil det afgøre, hvor mange grise der kan komme i nærheden af  tærskelslagtevægt. Dette afgøres af indsættelsesvægt, daglig tilvækst og defineret tid til rådighed for dette hold grise eller Batch-grise. Da grise ikke når optimal slagtevægt på individniveau samtidigt, bliver der færre og færre grise i stalden, hvormed staldudnyttelsen falder. Det er derfor ikke økonomisk optimalt, at alle grise skal nå i nærheden af tærskelslagtevægten. 

Nogle gange bør omsætningshastighed tages op i en grisering, men det har store konsekvenser, da alle oftest skal køre med samme omsætningshastighed, og de har forskelligt økonomisk optimum med hensyn til den tid pr. hold, som er til rådighed. En grisering med flere selvstændige slagtegriseproducenter er derfor oftest et kompromis.

Nogle gange bør der regnes på, om der er for kort eller lang tid til rådighed. Derfor kan programmet regne med forskelligt omsætningshastighed, fx på 11-12-13 uger. Der kan indstilles på opholdstid til rådighed, smågrisepriser, notering, men også hvad-nu-hvis-scenarier omkring produktivitetstal.

Nogle smågriseproducenter, som også er slagtegriseproducenter, har oftere denne mulighed, end dem som ikke aftager alle grise i en griseringsaftale. Antag at smågriseproducenten 12 sektioner, og derfor køre ugedrift med 12 uger til rådighed. Hvis 1 hold smågrise fra flowet sælges, er der pludselig 13 uger til rådighed. Der tabes et standard-DB på et ugehold med 12 ugers opsætningshastighed, men der vindes lidt tilbage, på at alle grise på de 12 hold pludselig kan få en lidt højere slagtevægt. 

Via dette kan programmet fortælle, hvilket af de tre produktionsscenarier der er mest optimalt rent økonomisk, målt på DB pr. gris, eller DB pr. m2 eller måske mere rigtigt - resultatet på kvartalsniveau eller årligt så økonomi også inddrager hvor lang tid der bruges på et hold grise. Programmet regner også en cirka nulpunktsfremstillingspris ud for hvert scenarie samt nulpunktsnotering.

Producenter kan enten indstilles deres foderkurve til at få en bestemt daglig tilvækst, eller slukke for vandet i rørfoderautomater og på den styre foderoptag pr. dag pr. gris. At kunne finde optimalt vækstscenarie optimum som funktion af notering, indsættelsesvægt, tid til rådighed er også en del af fremtiden. I programmet bør der derfor også være en mulighed for at kunne regne på forskellige effektivitetstal. Programmet giver denne mulighed. Det genetiske potentiale laves om hvert år via avlsfremgangen. Den seneste viden er, at højere daglig tilvækst via ad libitum-fodring eller tilnærmet ad libitum giver lavere kødprocentafregning, men ikke ringere fodereffektivitet.


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Michael Groes Christiansen

Udgivet: 11. december 2020

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Produktionsøkonomi