Denne litteraturundersøgelse blev gennemført for at vurdere potentialet i anvendelse af fedtkilder, som sikrer en bedre forsyning af omega-3 fedtsyrer til søer i hele deres cyklus.
Søer kan ikke selv producere omega-6 (n-6) fedtsyren linolsyre (LA, C18:2) og omega-3 (n-3) fedtsyren α-linolensyre (ALA, C18:3) og har derfor behov for et vist niveau af disse fedtsyrer i foderet. Begge fedtsyrer kan omdannes til andre metabolitter, som har livsvigtige biologiske funktioner, og både niveauet af fedtsyrerne og forholdet mellem n-6 og n-3 har betydning.
Dansk sofoder har oftest et højt niveau af n-6 i forhold til n-3. Formålet med litteraturundersøgelsen var at give en samlet vurdering af forsøg med både forskellige forhold mellem n-6 og n-3, forskellige n-3 kilder og doseringer til drægtige og diegivende søer med henblik på at sikre en optimal forsyning med n-3 fedtsyrer til både søer og afkom.
Selv om de mange forsøgsresultater ikke er entydige, lyder konklusionen, at det er relevant at sikre sig et rimeligt niveau af ALA i foderet. Litteraturundersøgelsen definerer dog ikke det optimale forhold mellem n-6 og n-3 til henholdsvis drægtige og diegivende søer. Ligeledes fastlægger undersøgelsen ikke den ideelle koncentration pr. kg foder eller pr. dag af ALA, eikosapentaensyre (EPA) eller dokosaheksaensyre (DHA) for at kunne sikre optimal reproduktion og sundhed.
Mange forsøg er baseret på få gentagelser, og grundlæggende er der ikke gennemført dosis-responsforsøg, som afgør behovene til reproduktion, sundhed og produktivitet. Der er derfor et uudnyttet potentiale i at sikre afkommet en bedre n-3 forsyning via placental overførsel af n-3 fedtsyrer. Da råmælk og mælkens indhold af immunoglobuliner samtidig kan påvirkes ved tilsætning af n-3 til foderet, særligt i form af EPA og DHA, er det et vigtigt indsatsområde i ernæringen af den højproduktive so. Forsøgsresultaterne tyder samlet på, at der måske kan opnås positive effekter på sundhed hos søer og deres afkom ved et lille tilskud af marineolier fra alger eller fisk. Måske kan denne effekt opnås ved et niveau på bare 0,1-0,2 % olie fra fisk eller alger i foderet.
De fleste fodermidler indeholder en meget højere koncentration af LA end ALA, og der således altid tilstrækkeligt med LA i foderet. Bidraget af n-3 fedtsyrer kommer primært fra olier af marin oprindelse (fiskeolie og algeekstrakter) og af enkelte vegetabilske fedtkilder med relevans for svinefoder, f.eks. rapsolie. Disse bidrager dog ikke direkte med EPA og DHA, men sikrer en bedre balance mellem n-6 og n-3 grundet et højt indhold af ALA. Evnen til at omdanne LA og ALA til henholdsvis ARA samt EPA og DHA er dog begrænset hos soen og endnu mere begrænset hos fostrene. Dette er et væsentligt argument for at tilsætte EPA og særligt DHA direkte i foderet. DHA er væsentlig for fosterudviklingen og kan allerede under ægmodningen og i det intrauterine miljø have positiv indflydelse på efterfølgende drægtighed. Det er derfor essentielt at anvende dem i hele diegivningsperioden for at sikre den optimale modning af follikler og opnå en effekt af anvendelsen af n-3 fedtsyrer på reproduktionen.
Generelt vidner litteraturen om varierende og i flere tilfælde positive effekter på fostrene, når søer tildeles n-3-kilder i sen drægtighed. Dette vil medvirke til både en bedre udvikling af fostrenes hjerne og sandsynligvis kognitive egenskaber, og at soens råmælks kvalitet i flere tilfælde er påvist forbedret i form at et øget indhold af immunoglobuliner. Store mængder af fiskeolie i diegivningsperioden kan resultere i en reduceret kuldtilvækst, og en kombination af de typisk anvendte fedtkilder til søer og en mindre andel DHA vurderes at være mere oplagt.
I forhold til sundhed er det primært de anti-inflammatoriske egenskaber, der gør n-3 fedtsyrer interessante, idet deres indlejring på bekostning af n-6 kan hæmme syntesen af proinflammatoriske eicosanoider. Det er vigtigt, at foderets indhold af antioxidanter, f.eks. E-vitamin, tilpasses, da navnlig andelen af langkædede flerumættede fedtsyrer øger graden af oxidativt stress, som kan føre til uoprettelige skader på celler. Her vil en kombination af et forøget indhold af n-3 kombineret med E-vitamin i foderet virke beskyttende, og forskning tyder på, at dette også øger udnyttelsen af E-vitamin. En øget tildeling af n-3 fedtsyrer til soen vil uden tvivl sikre en bedre balance mellem anti-inflammatoriske og pro-flammatoriske eicosanoider. Dette gavner immunforsvaret og kan dermed potentielt gavne sundheden hos både søer og deres afkom.