19. marts 2021

Notat Nr. 2108

Udnyttelse af kornfytase i økologisk foder til grise

Der er naturlig fytase i rug, tritikale, hvede og byg, som har betydelig effekt på fosforfordøjeligheden indenfor den aktuelle kornart i ikke – eller skånsomt - varmebehandlet foder. Kornfytase har kun begrænset effekt på andre fodermidler i foderblandingen.

Der er betydelig fytaseaktivitet i rug, hvede, tritikale og byg, hvilket betyder, at disse kornarter har en højere fosforfordøjelighed i ikke-varmebehandlet foder end i pelleteret færdigfoder, hvor hovedparten af den naturlige fytase tabes under pelleteringsprocessen. 

Fytase fra korn virker bedst inde i den aktuelle kornart, mens fytase fra korn kun virker lidt på andre fodermidler, når det kommer i opløsning ved mavens lave pH, fordi fytase fra korn har et forholdsvis smalt pH-optimum ved pH 4,5-6. Derimod har kommercielle fytaser i de fleste tilfælde en pH-profil med optimum ved pH 3-4,5. Ved en målt fytaseaktivitet på fx 1.000 FTU (ved pH 5,5) vil kommercielle fytaser typisk have 5-10 gange større aktivitet end kornfytase ved pH 3,5-4, som er typisk i mavesækken på grise.

Det er ikke tilladt at tilsætte kommercielt fremstillet fytase til økologisk foder, da disse fytaser involverer GMO i fremstillingsprocessen, hvilket medfører, at fosforindholdet i gødningen ofte bestemmer kravene til harmoniareal. Det vil dog været muligt at mindske indholdet af fosfor i foderet og dermed i gødningen ved at tage bedre hensyn til indholdet af kornfytase, dels ved at optimere pelleteringsprocessen mod mindre varmeskade og dels ved at indregne den lille effekt af kornfytase på andre fodermidler. Hertil kan man fx køre rug udenom pelleteringen.

I dette notat foreslås nogle praktiske muligheder for at udnytte kornfytasen bedre end i dag og der ses på de mulige effekter på kravet til harmoniareal, som kan mindskes betydeligt, hvis kornfytasen udnyttes maksimalt, såfremt det er fosfor, som styrer kravet til harmoniareal på den aktuelle bedrift.


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Per Tybirk

Udgivet: 19. marts 2021

Dyregruppe: Smågrise, Søer, Slagtesvin

Fagområde: Klima og miljø