Magnesium er et nødvendigt mineral for energiomsætninger samt for normale nerveimpulser og aflejres desuden i kød og knogler. Magnesiummangel kan både give nervøse grise og dårlig knogleudvikling, og ved alvorlig mangel kan der ses krampeanfald og dødsfald. For meget magnesium giver diarré og moderat overforsyning kan give forringet foderudnyttelse.
Den hidtidige norm på 0,4 gram magnesium pr. foderenhed til alle dyregrupper har været betydeligt under behovet for især smågrise og diegivende søer. Men det har i de fleste tilfælde været uden betydning, da foderets indhold oftest er over 1 gram pr. foderenhed.
Behovet for magnesium til grise er ret usikkert bestemt, da forsøgsgrundlaget er beskedent, som følge af at der normalt er magnesium nok i foderet uden tilsætning af magnesium. Men behovet kan estimeres, ud fra at der normalt aflejres 0,3-0,4 gram magnesium pr. kg tilvækst, og at somælk typisk indeholder 0,13 gram magnesium pr. liter.
Magnesium i fodermidlerne er delvist bundet i fytat og fordøjeligheden falder ved højt indhold af calcium og især fosfor, da magnesium bundfældes i tungt opløseligt calcium-magnesium-fosfat og magnesiumfosfat. Fordøjeligheden stiger moderat ved tilsætning af fytase. Ved fastsættelse af de nye normer er det antaget, at fordøjeligheden af magnesium fra fodermidlerne i typiske foderblandinger vil være mindst 30 %, når der er et højt indhold af fytase i foderet (150 % dosis eller mere). Fordøjeligheden af magnesium i mineralske kilder afhænger af foderets indhold af calcium og fosfor og kan være op til 60 % ved lavt indhold af calcium og fosfor. I typisk grisefoder er magnesiumfordøjeligheden sandsynligvis kun 30-40 %, fordi også magnesium fra letopløselige magnesiumkilder bindes i calcium-magnesium-fosfater i tarmen ved normale niveauer af calcium og fosfor i foderet.
Ud fra behovet pr. kg tilvækst, foderforbruget pr. kg tilvækst og en fordøjelighed på 30 % kan behovet for totalt magnesium til smågrise estimeres til 0,9 gram totalt magnesium pr. FEsv og behovet falder gradvist med stigende vægt. Diegivende søer bør have cirka 1,0 gram magnesium pr. FEso, mens drægtige søer kan nøjes med cirka 0,5 gram pr. FEso. Uden tilsætning af fytase til foderet skal behovene opjusteres med cirka 0,2 gram mere magnesium pr. foderenhed til alle dyregrupper.
I langt de fleste foderblandinger til grise over 15 kg er magnesiumbehovet opfyldt uden tilsætning af magnesium. Men i lavproteinfoder til grise under 15 kg kan der opstå et underindhold af magnesium, når der er lavt indhold af sojaproteinprodukter. Det opvejes muligvis af en højere fordøjelighed af magnesium, fordi calciumnormerne er lave i fravænningsfoder.
Højt indhold af calcium og fosfor reducerer ofte fordøjeligheden af magnesium, og da calcium og magnesium har fælles hormonel regulering, kan overskud af calcium øge tabet af magnesium i urinen, fordi nyrerne har svært ved at udskille et stort calciumoverskud og samtidig undgå tab af magnesium. Ved symptomer på magnesiummangel kan løsningen være at reducere tildelingen af calcium og fosfor fremfor at øge magnesiumtilskuddet.
Forslaget til nye normer er implementeret i ”Normer for Næringsstoffer”.