Studietur til Sverige

I Sverige har man stor erfaring med løbe- og drægtighedsstalde til løsgående søer. Der har i en lang årrække været lovgivning vedr. opstaldning af løsgående søer. Søerne må kun være fikseret i en kort periode omkring faring og løbning. Studieturen blev planlagt med henblik på at se forskellige løsdriftstalde og diskutere forskellige problemstillinger med forskere i Sverige. Der var således arrangeret møde med Ove Olsson og Lena Eliasson-Selling fra Svenska Djurhälsovården. Foruden repræsentanter fra Landsudvalget for Svin deltog også en række lokale rådgivere fra temagruppen, søer i studieturen.

Løbeafdelinger

Hovedprincippet i de løbeafdelinger der blev besøgt var, at søerne kun havde direkte ornekontakt lige efter fravænning og igen i forbindelse med inseminering. Baggrunden for denne håndtering er at fremkalde en tydeligere stårefleks hos søerne (overraskelseseffekt). Der ligger ingen dokumentation til baggrund for denne praksis. I forbindelse med inseminering blev søerne flyttet i små hold til en mindre sti. Øvrige fordele ved denne håndtering af dyrene er:

• Kun mindre hold af søer stimuleres samtidig til stående brunst
• Kun søer, der er i stående brunst, insemineres i stien. Der er således ikke søer i forbrunst, der forstyrrer under insemineringen (søer i forbrunst vil gerne springe på andre søer)
• Gruppen af søer, der flyttes til insemineringsstien kan sammensættes efter alder/størrelse. Dette bevirker, at svage/lavt rangerende søer (typisk de unge søer) ikke “skjuler” deres brunst, fordi de er tæt på dominerende søer
• Afhængig af antal insemineringsstier kan der skabes ro omkring søerne i ½-1 time efter løbning, før de returnerer til flokken af søer
• Insemineringsstien kan indrettes som en arbejdsplads - dvs. at alle de ting, der skal bruges i forbindelse med inseminering, er lige ved hånden.

Eksempel 1. Dalby Svincenter, Dalby.

Ved fravænning deles holdet på 48 søer i 2 grupper (store og små søer) og indsættes i løbeafdelin­gen. Der praktiseres 2-ugers drift. I løbeafdelingen er hver sti indrettet med en 40 cm dyb kumme med dybstrøelse og æde/hvilebokse på en repos. Området mellem ornestierne er indrettet så der kan dannes 4 stier, hver med plads til ca. 3 søer. I forbindelse med inseminering lukkes søerne op i ædeboksene. Hold á ca. 3 søer lukkes ud af boksene og over i en sti foran ornestierne hvor de insemineres. Derefter lukkes atter 3 søer ud af ædeboksene og insemineres. Når de første 12 søer er insemineret, lukkes de tilbage i stien (lejet) og de sidste 12 søer insemineres. Der kan således skabes ro efter inseminering.

Eksempel 2. Anders og Wille Ekström, Vintrosa.

Ved fravænning deles holdet på knap 40 søer i 2 grupper (store og små søer) og indsættes i løbeafdelingen. Der praktiseres 8-ugers drift. Stien er indrettet efter samme princip som ved eksempel 1. Ornen får lige efter fravænning adgang til en smal sti mellem de to stier til søerne - der er således trynekontakt mellem søer og orne. Efter nogle få dage opstaldes ornen i selve ornestien der har lukkede stiadskillelser - søerne har således ingen direkte kontakt med ornen, men kan stadig høre og lugte ham. I forbindelse med inseminering lukkes søerne op i ædeboksene. Hold á 3 søer lukkes ud af ædeboksene og ind i en sti ved siden af ornestien, hvor de insemineres. Efter inseminering lukkes søerne tilbage til stien.

Eksempel 3. Jørgen Rattenborg, Mossby.

Ved fravænning indsættes ugeholdet på ca. 40 søer i løbeafdelingen. Der praktiseres 8-ugers drift. Stien er indrettet efter samme princip som ved eksempel 1 og 2, dog er stalden uisoleret. Det område hvor ornen er opstaldet (helt til venstre på skitsen) er et isoleret rum. Lige efter fravænning har søerne direkte ornekontakt. Denne kontakt etableres ved at hejse en låge op. Lågen er placeret i væggen mellem løsdriftstien og den isolerede sektion samtidig med at begge låger i ornestien åbnes (se skitse). I forbindelse med inseminering lukkes lågen, så søerne ikke kan se ornen. Mindre hold af søer flyttes fra ædeboksene og ind foran ornestien og insemineres. Efter inseminering lukkes de atter ud i stien. Unge og rangsvage søer som ikke “tør” vise brunst i flokken, lukkes ind i stierne ved siden af ornen og insemineres/løbes her.

Eksempel 4+5. Örjan Lindahl og Videlund.

I to besætninger var løbeafdelingen indrettet med spaltegulv i gødeareal og fast gulv i lejeareal. Søerne blev fodret i ædebokse. I begge besætninger var der problemer med læsioner på søernes ben og klove - sandsynligvis som følge af gulvudformningen. Der er en øget risiko for ben- og klovskader når søerne - bl.a. i forbindelse med rangkampe - slås på spaltegulvsarealer. I den ene besætning havde man taget konsekvensen af dette og indrettet stier i løbeafdelingen med dybstrøelse og ædebokse. Den gamle løbeafdeling med spaltegulv blev derefter benyttet til kontrol- og drægtighedsafdeling.

Møde med Lena Eliasson-Selling, Svenska Djurhälsovården.

Formålet med mødet var at diskutere løbestrategi og baggrunden for indretninger af de svenske løbeafdelinger til løsgående søer.

I det følgende er de emner der blev diskuteret kort refereret:

• Søernes brunstforløb. Normalt kommer søerne i brunst inden for en uge efter fravænning. Manglende brunst og et længere brunstforløb forekommer oftere hos unge søer end ældre. Unge søer har en høj frekvens af stille brunst. Huldet har stor betydning for brunstforløbet - især for søer, der stadig er i vækst.
• Når søerne er opstaldet i grupper, opstår der aggression og slagsmål i forbindelse med dannelse af rangorden. Hvor meget det påvirker søerne, afhænger af bl.a. stistørrelse, gruppestørrelse og gruppesammensætning. Blanding af søerne kan være positivt (positiv stress). Men belastningen kan blive negativ, hvis der ikke er flugtmulighed eller hvis der er for lidt plads. Praktiske erfaringer tyder på, at en flokstørrelse på 10-12 søer er optimal.
• Søerne bør fodres samtidig og i ædebokse som kan låses under fodring
• Manglende brunst er erfaringsmæssigt mindre ved løsgående søer. Kunsten er blot at observere brunsten! Ældre søer rider ofte på mindre søer. Det kan bevirke, at mindre/rangsvage søer ikke viser deres brunst tydeligt, da de bliver belastet/stresset. Derfor skal brunstobservation være individuel.
• I naturen lever søer og orner adskilt og mødes først i forbindelse med løbning. Derfor skal ornen opstaldes, så søerne dufter og ser ornen efter fravænning. Derefter skal soen overraskes af ornen i forbindelse med brunstkontrol og inseminering.
• Stårefleksen er en nervøs refleks. Det betyder, at når den har været udløst, går der en periode, før den kan udløses igen. Derfor skal et mindre antal søer ad gangen introduceres for ornen i forbindelse med inseminering.
• Ben- og klovskader opstår specielt i løbeafdelinger med fast gulv og spaltegulv.

Formålet med mødet med Ove Olsson fra Svenska Djurhälsovården var at få en detaljeret gennemgang af de forskellige indretninger af drægtighedsstalde der typisk etableres i Sverige.

Ove Olsson pointerede, at søer (jf. svensk lovgivning) kun må stå i boks 1 uge i forbindelse med faring og løbning. Boksen skal da være min. 0,7 x 2,0 m (inkl. krybbe) for søer og 0,6 m bred for gylte. Elektronisk sofodring er ikke udbredt i Sverige. Dette skyldes dårlige erfaringer med systemet for 10-15 år siden, hvor foderstationerne var indrettet, så søerne skulle bakke ud efter foderoptagelse.

Ove Olsson er stærk fortaler for at sortere søerne i et ugehold ned i mindre flokke. Fx er forløbet ved en holdstørrelse på 64 søer ved fravænning følgende: enkelte søer slagtes og resten sorteres i flokke á fx 14 søer (1. lægs, 1. + 2. læg, store søer og meget store søer). Efter 5 uger (drægtighedskontrol) sorteres hvert hold yderligere efter huld, så man har flokke á 6-7 søer.

I Sverige er det meget udbredt med 5 eller 8 ugers drift og dermed har man ofte store hold af søer ved fravænning. For at få holdsystemet til at fungere bliver søerne, der kommer senere i brunst (ca. 5%) end de øvrige i holdet, holdt tilbage indtil en brunst der passer med et hold. Endvidere bør de tyndeste søer (ca. 5%) jf. Ove Olsson også vente til et senere hold, da disse søer ofte vil have et atypisk brunstforløb. Endelig indkøbes gylte, så nye dyr i besætningen let kan indpasses i holddriften.

Én ædeboks pr. so og separat gødeareal - (Videlunds Svingård, Örjan Lindahl og Wille Ekström)
Den anbefalede flokstørrelse er 4-10 søer. Jf. lovgivning skal der være min. 0,7 m² gødeareal pr. so og min. 1,1 m² liggeareal pr. so. Totalareal bliver ca. 3,0 m² pr. so. Gødearealet kan etableres med fast gulv og skrabeanlæg eller spaltegulv. Erfaringsmæssigt skal gødearealet være min. 1,8 m bredt. Der skal kun være én åbning mellem leje og gødeareal, ellers bliver der meget uro i stien.

Én ædeboks pr. so og dybstrøelse - (Dalby Svincenter, Lennart Isaksson og Jørgen Rattenborg)
Stien kan benyttes til mindre flokke (8-10 søer) eller store flokke (30-40 søer). 2,5 m² lejeareal pr. so og et totalareal på 3,6 m² pr. so. Boksene placeres på en 30-40 cm høj repos. Bag boksene skal der være 15-20 cm “bakkekant”. Der tildeles 2-4 kg halm pr. so pr. dag afhængig af bygningens isoleringsgrad. Ove Olsson har overvejet, om et spaltegulv bagest i ædeboksene ville bevirke, at mindre gødning ville falde i måtten.

“Burträsk (bio-fix) boks” - (Videlunds Svingård)

Den anbefalede flokstørrelse er 4-6 søer. 1,1 m² lejeareal pr. so og et totalareal på 2,2 m² pr. so. Spaltegulvet kan eventuelt hæves 20 cm. Erfaringsmæssigt skal gødearealet være min. 1,8 m bredt. Det anbefales, at stierne etableres i en isoleret bygning. Alternativt kan spaltegulvet etableres ved krybben. Sortering af søerne efter alder/huld vil være en fordel. Der kan anvendes tør- eller vådfodring (hele rationen gives på én gang).

Farestalde

I Sverige er den mest udbredte faresti indrettet til løsdrift. Pattegrisene fravænnes ved ca. 5 uger og pattegrisedødeligheden er ca. 14 pct. Søerne taber ofte huld i diegivningsperioden.

Farestierne var næsten identiske i de besøgte besætninger. Stierne var typisk 3,0 x 1,8 m og indrettet med delvist spaltegulv, en krybbe og et pattegrisehjørne med varmelampe. I enkelte besætninger var stien indrettet med et stykke inventar, så soen kunne fikseres i forbindelsen med faringen. Denne mulighed bruges normalt kun ved problemsøer.

Generelt er der behov for rengøring i stierne én gang dagligt. For at begrænse arbejdsforbruget er der ofte placeret en renselem i spaltegulvet.