Nye normer for calcium til søer og smågrise

I forbindelse med diskussionen af svins knoglestyrke i efteråret 1999 blev der iværksat en litteraturgennemgang for at vurdere, om mangel på calcium eller fosfor kunne være en med­virkende årsag. Det blev konkluderet, at normerne for fosfor ser ud til at være tilfredsstillende både ud fra en teoretisk beregning af behovet og ud fra de gennemførte praktiske forsøg. På den anden side tyder de teoretiske beregninger på, at calcium ved de nuværende normer er mere begrænsende end fosfor for søer og smågrise. For lidt calcium virker således begrænsende for både calcium og fosforaflejringen i knoglerne.

Aflejring af calcium og fosfor i grise

For grise i vækst, der får rigelig med calcium og fosfor, vil ca. 99 pct. af det aflejrede calcium findes i knoglerne, mens kun ca. 76 pct. af fosforet aflejres i knoglerne. I knoglerne er forholdet mellem calcium og fosfor ca. 2,0 : 1,0, mens forholdet i kroppen som helhed er ca. 1,55 : 1,0. I somælk er forholdet mellem calcium og fosfor også ca. 1,5 : 1,0.

Er der underskud af fosfor, vil fosfor prioriteres til det øvrige væv før knoglerne, hvilket betyder at forholdet mellem calcium og fosfor i kroppen som helhed falder ved mangel på fosfor. Det samme sker ved mangel på calcium, da manglen på calcium betyder, at fosfor ikke kan bindes i knoglerne. Konsekvensen er manglende fosforudnyttelse, og at fosfor tabes med urinen, hvis der er mangel på calcium.

Forsøg på Danmarks JordbrugsForskning har vist, at grise ved stor mangel på enten calcium eller fosfor kan komme ned på et Ca/P-forhold i det aflejrede i kroppen som helhed på under 1,0, hvilket viser, at knoglerne har 2. prioritet i en mangelsituation.

Hvis calcium og fosfornormerne lige netop skal sikre mulighed for maksimal aflejring, bør forholdet mellem fordøjet calcium og fosfor være ca. 1,55 : 1,0.

Fordøjelighed af calcium

Det er meget vanskeligt at vurdere de calciumfordøjeligheder, der findes i litteraturen, da absorptionen af calcium er delvis aktiv. Det betyder, at fordøjeligheden falder, hvis der er overskud af calcium. Variationen i fordøjelighed går således fra ca. 30 til over 60. For kornbaserede foderblandinger, hvor fordøjeligheden af calcium er undersøgt ved moderat calciummangel, ligger fordøjeligheden normalt i intervallet 45-60.

Calciumfordøjeligheden vil især afhænge af følgende:

1. Foderets indhold af fytat og fytase. Calciumfordøjeligheden er lavest, hvis der er meget fytat og ingen fytase i foderet, og højere ved lavt indhold af fytat - og/eller når der er fytase i foderet.
2. De anvendte calciumkilders fordøjelighed. Forsøgsgrundlaget er dårligt, men det forventes at partikelstørrelse og opløselighed kan spille en vis rolle, således må man forvente, at calcium fra dicalciumfosfat er lidt vanskelige tilgængeligt end calcium fra kridt og monocalciumfosfat.

Forsøgene tyder på, at fordøjeligheden af calcium er lidt højere i smågrisefoder end i slagtesvinefoder. Det kan dels skyldes, at der anvendes råvarer med lille fytatindhold, dels at det højere calciumniveau i forsøgene betyder, at fytat kan binde en mindre andel af det tilsatte calcium.

Andre hensyn

Calcium er billigt, og man kan derfor spørge, hvorfor vi ikke blot sætter rigeligt til? Men der er desværre også ulemper ved en høj calciumdosering:

• For meget calcium kan gå ud over fosforfordøjeligheden - sandsynligvis fordi fosfor kan bindes som dicalciumfosfat i tarmen, hvis der er calciumoverskud. Dette er dog formentlig kun et problem, hvis fosforet stammer fra letopløselige fosforkilder som monocalciumfosfat eller fosforsyre. (Dicalciumfosfat forbliver dicalciumfosfat). Ud fra forsøgsdata vurderes problemet kun at have lille betydning i praksis, når der anvendes monocalciumfosfat - forudsat at calciumdoserin­gen ikke kommer væsentligt over anbefalingerne.
• For meget calcium øger foderets syrebindingskapacitet. En høj syrebindingskapacitet går ud over tyndtarmsfordøjeligheden af protein, specielt for smågrise i den første periode efter fravænning, hvor syreudskillelsen i mavesækken kan være en begrænsende faktor. Kapaciteten for syreudskillelse er dog næppe en begrænsende faktor for søer og slagtesvin.

En helt anden overvejelse er blandenøjagtighed og risiko for afblanding i foderanlæg i praksis. Calcium er speciel ved, at 80-90 pct. af foderets totale indhold er tilsat, mens der kun er lidt i fodermidlerne. Da vægtfylden for calciumkilderne er høj og partikelstørrelsen er lille, er der betydelig risiko for afblanding, især ved groft formalet melfoder i tørfoderanlæg. Her vil grisene sjældent få samme mængde calcium først og sidst på foderstrengen.

Det er valgt at foreslå samme norm til hjemmeblandet melfoder og pelleteret færdigfoder, da det højere fytaseindhold i ikke varmebehandlet foder kan kompensere for den større risiko for afblanding ved melfoder.

Beregning af behov for calcium ud fra norm for fordøjelig fosfor

Behovet for calcium i foderet kan beregnes ud fra behovet for fordøjelig fosfor, hvis man kender fordøjeligheden af calcium, og det ønskede forhold mellem fordøjelig calcium og fosfor.

Det praktisk relevante variationområde er vist i tabel 1.

Tabel 1. Behov for total calcium ved forskellige forudsætninger

Ideelt skulle calciumnormerne være baseret på behovet for fordøjelig calcium, men grundlaget for at specificere fordøjeligheden af forskellige kilder og ved forskelligt fytaseindhold er ikke tilstrækkeligt endnu.

På nuværende tidspunkt er der desværre meget dårligt grundlag for at vurdere calciumfordøjelig­heder i foder pelleteret ved mere end 81 grader, da man på DJF overhovedet ikke har data på sådanne blandinger.

Valget af norm er et kompromis, hvor fordele, ulemper, usikkerheder og foderpris vægtes lidt forskelligt for de forskellige dyregrupper. Der er således taget hensyn til syrebindingskapacitet i normerne for smågrise, mens dette ikke vægtes ved slagtesvin og søer.

Der er endvidere regnet med, at smågrisefoder typisk vil have en fordøjelighed af calcium på 55 pct., mens so- og slagtesvinefoder ligger omkring 50 pct.

På den baggrund anbefaler Landsudvalget for Svin, at calciumnormerne skal være følgende:

Tabel 2. Normer for calcium - i relation til normen for fordøjeligt fosfor