Efter vurdering af hollandske fordøjelsesforsøg er det besluttet at opvurdere fordøjeligheden af fosfor i to mineralprodukter fra firmaet Heinrich Nagel. De anbefalede fordøjelseskoefficienter for fosfor er følgende:
Calcium-natrium-fosfat = 60 pct.
Monodicalciumfosfat med natrium = Calciumnatriumfosfat med fosforsyre = 65 pct.
Baggrund
Fordøjeligheden af fosfor i calcium-natrium-fosfat er i de vejledende værdier angivet til 50 pct. Dette er sket på baggrund af test på Danmarks JordbrugsForskning af en amerikansk kilde fra Monsanto. I Holland tillægges calciumnatriumfosfat stort set samme fordøjelighed som monocalciumfosfat - ud fra forsøg med calciumnatriumfosfat fra “Rukana”.
Firmaet Heinrich Nagel KG(Gmbh) i Hamburg sælger to fosforkilder, som fremstilles i Ukraine efter stort set samme proces som Rukana-fosfaterne - og man ønskede derfor at teste disse fosforkilders fordøjelighed, da man ikke mente, den danske tabelværdi på 50 - henholdsvis 60 pct. fordøjelighed var relevant for disse produkter. De to kilder var:
1. Calcium-natrium-fosfat, Nagel
2. Calciumnatriumfosfat med fosforsyre (Monodicalciumfosfat med natrium), Nagel
I sidstnævnte produkt stammer cirka halvdelen af fosforen fra det tilsatte fosforsyre.
Hollandske fordøjelighedsforsøg
Produkterne er i år 2000 testet til smågrise i Holland af Jongbloed efter den hollandske metode, som giver højere værdier end den metode, der praktiseres på Danmarks JordbrugsForskning. I forsøget skulle fosforkilderne sammenlignes med fordøjeligheden af mononatriumfosfat, men desværre gik der et eller andet galt for dette referencehold - grisene ville ikke æde foderet og Jongbloed gætter på, at det har indeholdt et ukendt toksisk stof. Men forsøgsholdene, der fik Nagel-fosfaterne, havde normale produktionsresultater og fosforfordøjeligheder på 80,9 og 85,9 pct., hvor den 5 pct. højere fordøjelighed for produkt 2 lige netop var statistisk sikker.
Anbefaling til brug i danmark
Det gode spørgsmål er så, hvordan dette skal overføres til en dansk tabelværdi, hvor fordøjeligheden af fosfor fra monocalciumfosfat som bekendt er sat til 67 pct. ud fra de danske forsøg.(Monocalciumfosfat er sat til en fordøjelighed på 83 pct. i Holland).
Med i vurderingen tæller, at vi desværre ikke har noget referencehold for mononatrium - eller monocalciumfosfat i samme forsøg - og at produkterne var kendetegnet ved lave opløseligheder - der også var lidt lavere end for tidligere testede “Rukana-fosfater”af samme type. Det er lidt af et paradoks, at fordøjeligheden af fosfor i calciumnatriumfosfat fra Nagel er fundet højere end opløseligheden i 0,4 pct. saltsyre.
I praksis kan den lave opløselighed i vand og svag syre betyde problemer med afblanding og bundfald, hvis produkterne anvendes i vådfoder. Problemet vil især kunne optræde for calciumnatriumfosfat, der har den laveste opløselighed.
Sammenfattende konkluderes, at det anbefales at anvende en fosforfordøjelighed på 60 pct. for produkt 1 og på 65 pct. for produkt 2. Herved får produkt 2 en anelse lavere fordøjelighed end monocalciumfosfat. Den forsigtige vurdering skyldes, at der ikke var et referencehold med monocalciumfosfat i det hollandske forsøg - og at opløseligheden i 0,4 pct. saltsyre var lidt lavere end fundet for Rukana-fosfaterne, som i Holland er ligestillet med monocalciumfosfat.
Nogle værdier fra de testede produkter er vist i tabel 1.
Tabel 1. Indhold og fordøjelighed af 2 fosforkilder
|
Calcium-natrium-fosfat |
Ca-Na-P fosforsyre |
Calcium, g/kg Fosfor, g/kg Natrium, g/kg Magnesium, g/kg Opløselighed i 0,4 pct saltsyre Målt fordøjelighed af fosfor, Holland |
306 180 51 13 61 80,9 |
201 206 32 13 94 85,9 |
Anbefalet fordøjelighed, Danmark |
60 |
65 |
Med denne anbefaling for Calciumnatriumfosfat fra Nagel, bliver de samlede anbefalinger vedr. fordøjeligheder i mineralske fosforkilder følgende:
Tabel 2. Anbefalet fordøjelighed af fosfor i mineralske fosforkilder
Fosforkilde |
Anbefalet fordøjelighed |
Gammel anbefaling |
Ca-Na-P ukendt oprindelse Ca-Na-P Heinrich Nagel Ca-Na-P + fosforsyre ukendt oprindelse Ca-Na-P + fosforsyre, Heinrich Nagel Dicalciumfosfat, anhydrat Dicalciumfosfat, dihydrat Monodicalciumfosfat Monocalciumfosfat Mononatriumfosfat Fosforsyre |
50* 60* 55 65 50 55 67 67 80 80 |
50 50 60 60 |
* Lav opløselighed i vand - kan give problemer med bundfald i vådfoder |