Foderværdi af spiret korn og analysestrategi til vurdering af risiko ved skadet korn

Grundet mangel på godt høstvejr står der stadig en del uhøstet korn på markerne. I mange tilfælde er det konstateret, at det uhøstede korn er spiret i akset. Spørgsmålet er, hvad dette korn er værd, rent fodringsmæssigt.

I meddelelse nr. 270 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 1979, er spiringens indflydelse på fordøjelighed og foderværdi af byg og rug undersøgt i fordøjeligheds- og balanceforsøg med sogrise og rotter, konklusionen var: ”Træstoffets fordøjelighed steg lidt med stigende spiringsgrad. De øvrige næringsstoffers fordøjelighed, kornets indhold af foderenheder og råproteinets biologiske værdi var stort set upåvirket af spiringsgraden”.

Det skal understreges, at der i dette forsøg næppe har været mikrobiologisk aktivet med følgende toksindannelse af betydning, grundet de meget kontrollerede forsøgsforhold. Der blev tilstræbt to grader af spiring: Netop synlig topspire og topspirer af samme længde som kernen. For at opnå dette blev bygpartiet lagt til spiring i fire henholdsvis otte dage og rugpartiet to henholdsvis tre dage. Efter afbrydelse af spiring blev kornet straks nedtørret til ca. 14 pct. vandindhold.

Ved spiring foregår der enzymatiske processer, der vil ske tørstoftab, og det relative forhold mellem næringsstoffer kan ændres; der blev i ovennævnte forsøg konstateret mere lysin og mindre methionin og cystin i procent af råprotein efter spiringen.

Det gode spørgsmål er, om det korn (fortrinsvis hvede) med lange spirer, der høstes nu og nedtørres hurtigst muligt, kan antages at have omtrent samme foderværdi, sammenlignet pr. kg tørstof med hvede, høstet under normale forhold? I sammenligning med ovennævnte forsøg er der nogle forhold, der kan tages i betragtning:

Spiringsperioden har oftest været længere end i ovennævnte forsøg.

Spirerne er blevet længere og tabes nemt ved transport og tørring, hermed tabes næringsstoffer.

Men vi vurderer, at foderværdien på grund af spiring alene er omtrent uændret eller kun forringet i mindre grad. Er der tale om store kornpartier, kan der anbefales en repræsentativt udtaget prøve af den nedtørrede/lagerklare vare, neddelt til tre stk., som alle analyseres for vand, råprotein, råaske, råfedt og EFOS (3 * kr. 550 inkl. prøvegebyr). Med gennemsnittet af disse tre sæt resultater kan kornpartiets energiværdi angives med god præcision.

Det er meget vigtigt at fokusere på en hurtig nedtørring af kornet for at undgå lagerskader, hvor der kan produceres ochratoksin (via vækst af skimmelsvampe indenfor familierne Aspergillus og Penicillum).

Det foreslås at udtage mange stikprøver i forbindelse med høst/før indlagring af det aktuelle kornparti og bedømme syn og lugt. Meget vigtigt: Påtænkes at ofre penge på analyser er ordentlig prøveudtagning til en repræsentativ prøve specielt vigtigt i denne sammenhæng ellers er det bedre at lade være!: Svampeaktivitet og eventuel følgende toksindannelse sker ikke jævnt fordelt i hele kornpartiet! Udstyr og metode afhænger af forholdene, men assistance fra fx svinerådgivningskontorernes kornspyd og prøveneddeler er yderst fornuftigt. Prøver til svampetælling og -artsbestemmelse skal ikke fryses, men indsendes straks til et analyselaboratorium, således at man efterfølgende kan danne sig et billede af, hvilke problemer der kan være i kornet. Hvis først kornet har været høj-temperatur-tørret/gastæt lagret/dårligt planlagret indskrænkes mulighederne for et godt analysesvar og -tolkning.

Hvis kornet lugter dårligt og evt. har ændret farve kan man ud fra kornpartiets størrelse og personlig risikovillighed overveje følgende:

1. Kornet anvendes til andet end fodring af svin, fx opfyring.
    
2. En repræsentativt udtaget prøve indsendes til toksinanalyse. Skal kornet bruges til søer analyseres for zearalenon. Analysen koster for korn ca. kr. 1.890 inkl. prøvegebyr. Zearalenon ligner hormonet østrogen og har derfor specielt effekt på reproduktion. Grænseværdierne for maksimalt indhold i fuldfoder er: 0,10 B 0,25 ppm til avlsdyr og 0,05 ppm til smågrise. (I Tyskland er der sat en grænseværdi på 0,50 ppm til slagtesvin; ud fra de sparsomme forsøgsresultater på området er det uvist, om slagtesvins produktionsresultater påvirkes af zearalenonholdigt foder, påvirkningerne er fortrinsvis af adfærdsmæssig karakter).
    
   

   Samtidig bør der foretages en ”screening” for fire toksiner i gruppen af trichothecener (vomitoksin, nivalenol, 3-acetyl-DON og fusarenon-x). Denne analyse koster ca. kr. 2.240 inkl. prøvegebyr. For analyse af en enkelt af de fire toksiner er prisen som ved zearalenon, prøvegebyr betales kun en gang pr. prøve. Grænseværdierne for maksimalt indhold af vomitoksin i fuldfoder er: 1 ppm til smågrise og 2 ppm til store svin. Vi har endnu ikke grænseværdier for de øvrige tre toksiner, men vomitoksin er den hyppigst forekomne. Skal kornet alene bruges til slagtesvin, kan zearalenonanalysen udelades. 

3. Ingen analyser. Det skadede korn anvendes (helst fortyndet med godt korn) og helst udelukkende til slagtesvin. Ved ædevægring overvejes punkt 1 og 2.

Hvis kornet har nogenlunde normal lugt, kan analysen ”Procent fusarium-kontaminerede kerner” foretages. Prisen er ca. kr. 500 (inkl. prøvegebyr på 129 kr.). Her er tommelfingerreglen: Sundt korn kan indeholde op til 15 pct. kontaminerede kerner, men tallet giver ingen garanti mod toksinproblemer. Med et tillæg af en ”grov artsbestemmelse” af eventuelle fusariesvampe (kr. 800) kan der gives et kvalificeret bud på, hvilke toksiner, der muligvis kan være tale om. Bemærk: Selvom der er/har været svampeaktivitet, er det ikke givet, at der er sket toksindannelse. Disse prøver er billigere end toksinanalyser, men afhængig af svaret, kan man risikere at skulle foretage toksinanalyse efterfølgende.

Ved mistanke om lagerskader grundet manglende/langsom tørring under passende høje temperaturer kan der efterfølgende fra lageret udtages prøve (med fx kornspyd og anvendelse af prøveneddeler) til analyse for ochratoksin. Analysen (for kornprøver) koster ca. kr. 1.900 inkl. prøvegebyr. Grænseværdien vurderes at være 0,1 ppm i fuldfoder til alle dyregrupper.

Der henvises til Info Svin’s håndbogsafsnit under produktionshæmmende stoffer, svampetoksiner.

Under alle omstændigheder er der for spiret korns vedkommende ikke tale om topkvalitet. Skal det anvendes til svinefodring, og det er praktisk muligt at styre, bør det fortrinsvis anvendes til slagtesvin.

Anvendelse af kornet til opfyring er en mulighed, der bør overvejes, hvis kornpartiet er meget skadet.

Landskontoret for Planteavl (v. Jon Birger Pedersen) og Landskontoret for Bygninger og Maskiner (v. Jens Johnsen Høy) har for nylig udsendt artiklen ”Sen høst, vådt korn og hvad så?” (www.lr.dk), som kort og præcist skitserer nogle muligheder for kornhåndtering i denne situation. Artiklen vedlægges hertil som bilag.

De nævnte priser for toksinanalyser er fra Bioteknologisk Institut, Kolding, hvor der i øvrigt holdes temadag om svampetoksiner, den 12. oktober 2001. Analyser til bestemmelse af energiværdi fås til den nævnte pris via det lokale rådgivningskontor.

Indledning

Her ved slutningen af september står der stadig meget uhøstet korn på markerne. Det medfører risiko for at kornet høstes med stort vandindhold. Der er høstet korn med over 30 pct. vand. Hvad stiller man op med sådan noget?

Rent kvalitetsmæssigt må det forudses, at det korn, der står tilbage på marken, kun kan anvendes som foderkorn. Der er således ingen grund til at tage hensyn til spireevne og lignende i forbindelse med transport og tørring.

Transport

Kerner med et vandindhold over ca. 26 pct. indeholder frit vand, derfor er kernerne så bløde, at de former sig efter hinanden. Skridningsvinklen bliver meget stor.

Korn med så højt vandindhold bør derfor ikke lægges ind i siloer, hvor det selv skal løbe ud eller hen til et transportanlæg. Det må kun ske i de tilfælde, hvor kornet kan tørres i den pågældende silo.

Gastætte siloer er ikke løsningen, når vandprocenten er over 25 pct. Det er umuligt at få det ud igen. Kornet skal altså placeres et sted, hvor det kan flyttes med skovl eller frontlæsser.

Lagertørringsanlæg

De kendte lagertørringsanlæg, hvor kornet lægges ind i lag på op til 3 m, er nærmest ubrugelige efter midten af september. Det skyldes, at vejrforholdene bliver dårligere med lavere temperaturer og højere relativ fugtighed.

Kan man så ikke blot tilsætte varme?

En opvarmning af luften på ca. 5 °C vil sænke den relative fugtighed, så der kan ske en tørring, men det er ikke særlig effektivt ved de lave temperaturer, der er fremherskende nu. Eksempelvis gælder, at ved lave temperaturer medfører en forøgelse af temperaturen fra fx 5 °C og 90 pct. rel. fugtighed til 10 °C, et fald i den relative luftfugtighed til 65 pct. Men luften vil kun fjerne ca. 1 gram vand pr. m³, idet luften vil komme ud af kornet med 8 °C og en relativ luftfugtighed på ca. 90 pct. Under normale høstforhold kan en forøgelse fra 15 °C og 80 pct. rel. fugtighed til 20 °C fjerne ca. 2,0 g vand pr. m³. På nuværende tidspunkt skal der altså bruges dobbelt så meget luft, som i den varmere periode for at få den samme tørreeffekt.

Hvis man så fristes til at hæve temperaturen yderligere, vil det korn, som ligger nærmest indblæsningskanalerne bliver tørret yderligere ned. I værste fald vil dette vand blive flyttet op (og afsat som kondens) i det øverste korn, som allerede var for vådt i forvejen.

Hvad gør man så?

Man skal på høsttidspunktet vurdere, om ens korntørringsanlæg kan klare korn med mere end 20 pct. vand. Kan det ikke det, skal kornet håndteres et andet sted, hvor det kan tørres.

I enkelte tilfælde er det muligt at anvende en del af et lagertørringsanlæg som et portionstørringsanlæg, hvor kornet lægges ind i tynde lag, som så fjernes efterhånden som portionerne bliver tørret. I sådanne tilfælde kan man roligt hæve temperaturen til fx 60 °C, hvorved tørrekapaciteten øges meget. Grunden til, at man kan hæve temperaturen i et portionsanlæg, er at kornet blandes under udtagningen, og det sikrer at det våde øvre lag blandes med det meget tørre nedre lag, herved sikres at gennemsnitsvandindholdet ikke bliver for højt.

I visse anlægstyper er der monteret blandesnegle, som henter det tørre korn op fra bunden af siloen og blander det med kornet i de øverste lag. I disse tilfælde kan man også roligt hæve temperaturen uden risiko for kondens.

En hævning af temperaturen vil ofte betyde, at der skal købes eller lejes af en ny olie- eller gasbrænder. Husk at det kun er lovligt at anvende indirekte oliebrændere med skorsten.

Portionstørringsanlæg og gennemløbstørringsanlæg

Disse anlægstyper kan normalt håndtere vådt korn. Har man et godt transportanlæg og buffersiloer, kan man evt. nøjes med i første omgang at tørre kornet ned til under 20 pct. vand, så man i stedet kan koncentrere sig om de meget våde partier. Afkølet korn med under 20 pct. vand kan tåle at ligge væsentligt længere end korn med 25 pct. vand. I anden omgang færdigtørres kornet.

Bufferlagre

De færreste har plads til at have kornet liggende i beluftningssiloer, indtil det skal tørres. Man kan dog forholdsvis let sikre sig, at kornet ikke bliver for varmt før tørringen ved at lægge nogle kanaler/drænslanger ud på en presenning eller endnu bedre på gulvet i fx maskinhuset. Ved at stikke et kornblæserrør ind i kanalerne og tætne kanalenderne med sække, før der lægges korn ud over kanalerne, kan der blæses kold luft gennem dyngen med en kornblæser, som flyttes fra rør til rør. Herved kan kornet ”styres”, indtil det kan komme i tørringsanlægget. Et korntermometer kan give oplysning om, hvor blæseren skal sluttes til.

Kemisk konservering

Kemisk konservering kan ske ved hjælp af tre metoder:

1. Propionsyre
Kan anvendes til korn der skal anvendes til både svine- og kvægfoder. Det er en effektiv metode, men det kræver specielt udstyr, som kan sikre at alle kerner bliver dækket med propionsyre. Konservering af korn med propionsyre er beskrevet i LK-Meddelelse nr. 732 (kræver abonnement). Den mængde propionsyre, der skal tilsættes for at opnå en konserveringstid på 12 mdr. fremgår af tabel 1, fra Håndbog til Driftsplanlægning, 2000 side 75:

Propionsyremængde, der skal tilsættes korn for 12 måneders konserveringstid:

2. Ludbehandling af korn til kvægfoder
Hvis kornet skal bruges som kvægfoder, kan det konserveres ved tilsætning af lud (NaOH). Denne behandling kan konservere kornet i op til 6 måneder. Konservering af korn ved ludbehandling fremgår af LK-Meddelelse nr. 824 (kræver abonnement).

Der er ingen erfaringer med ludbehandling af korn til svinefoder: Det kan derfor ikke anbefales at forsøge med denne metode til svinefoder (Landsudvalget for Svin).

3. Konservering med urea
Forskningscenter Bygholm har i 1998 undersøgt mulighederne for at konservere fugtigt korn med urea. Resultaterne er beskrevet i LBM-nyt nr. 891 (kræver abonnement). Erfaringerne med at håndtere konservering med urea er meget begrænsede. Ureakonserveret korn bør opbevares på planlager, da det kan have tendens til at klumpe sammen.

  - Jon Birger Pedersen, Landskontoret for Planteavl 
  - Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner