Der er vedvarende interesse for alternative slagtesvinestalde, primært med det formål at opnå en lavere pris pr. stiplads end ved traditionelt byggeri. Staldene er ofte karakteriseret ved brug af lette konstruktioner og billige materialer, der som oftest er uisolerede og med naturlig ventilation. Som regel vil det være et firma, der lancerer ideen og standardiserer stalden i en type, som markeds­føres i forskellige størrelser. Mange landmænd ønsker at få en vurdering af funktion og produktionsrisiko ved at etablere en alternativ stald, specielt i afklaringsfasen forud for valg af staldsystem.

Ofte har alternative stalde været kendetegnet ved lave etableringsomkostninger, men til gengæld højere variable omkostninger til fx strøelse, arbejdskraft og energi.

For at imødekomme interessen og dermed give producenterne en mulighed for at vurdere relevansen af disse staldtyper, har Den rullende Afprøvning etableret et koncept til vurdering af sådanne stalde. Vurderingen foretages på baggrund af ét besøg i en besætning med en ny staldtype. I besøget deltager en konsulent og en klimakonsulent fra Den rullende Afprøvning.

I dette tilfælde er der foretaget en vurdering af en stald, som kaldes Miljøstald. Stalden blev lanceret i efteråret 2000 af firmaet Hans Højer Staldbyg a/s. Bortset fra ventilationsprincippet er stalden en traditionel to-rækket slagtesvinestald med delvist spaltegulv og overdækning af lejet. Der er naturlig ventilation med luftindtag via såkaldte lysventiler i væggene. Luftafgangen sker gennem den åbne kip. Stalden er fuldt isoleret. Endnu er der kun få stalde, som er taget i brug.

Formålet var at give en funktionsvurdering af stalden.

Vurderingen er foretaget på baggrund af et besøg i en slagtesvinebesætning medio juni 2001.

Stalden omfattede to sektioner á 360 stipladser til slagtesvin. Stalden var opbygget med stålspær og vægge af betonelementer med norsk marmor. Væghøjden var 220 cm, hvoraf de øverste 40 cm bestod af regulerbare lysventiler, som både fungerede som luftindtag og lyskilde. Taghældningen var 20 grader og tagdækningen var B9 eternittag, som indvendigt var isoleret med mineraluld og beklædt med træbetonplader.

Gulvkonstruktionen bestod af 2/3 fast gulv i stierne og spaltegulv i det resterende areal. Spalterne var lagt over to gyllekummer med en dybde på 40 cm og en indvendig bredde på 205 cm. Gyllekummerne strakte sig i hele staldens længde. Gyllekummerne var adskilt af en midtermur, som var gennembrudt ved hver gylleprop. Midtermuren var placeret midt under inspektionsgangen.

Stalden var nybygget og de første grise blev indsat i november 2000. Staldens opbygning fremgår af figur 1 og 2.

Figur 1. Snit af Miljøstald

Stalden er brandgodkendt og opfylder betingelserne i ”Bygningsreglement 95” (BR-95), hvilket medfører, at vægge og loftoverflader er udført i klasse 2 beklædning.

Figur 2. Plan over Miljøstald

Bygningsmæssigt findes Miljøstalden i to andre varianter end den besøgte stald.

1. Væggene er opbygget af  130 cm fast væg og 90 cm regulerbart lysgardin i stedet for 180 cm fast væg og 40 cm lysventiler.
2. Væggene er opbygget med samme højde og lysventiler som den besøgte stald, men  de består i stedet af en let konstruktion med cementspånplade indvendig og stålplader udvendig og derimellem et lag isolering. Disse vægelementer samles på fabrik. Ligeledes øges afstanden mellem stålspærene fra de nuværende 420 cm til 480 cm.

Stalden kan leveres med henholdsvis fast gulv i hele stien (straw-flow), 2/3 fast gulv eller 1/3 fast gulv. Fodringsprincippet kan være både tørfodring efter ædelyst eller restriktiv vådfodring.

De faste elementer ved samtlige udgaver af Miljøstalden er:

• Styret naturlig ventilation
• 220 cm væghøjde
• Stimål på 240 cm x 525 cm
• Overdækning af lejet
• Ilagte gulvvarmeslanger

Registreringer

Staldens udformning og ventilationsanlæg er beskrevet i tabel 1 og stiindretning og produktionsforhold er beskrevet i tabel 2.

Til vurdering af staldklimaet blev der foretaget registreringer af udetemperatur, relativ luftfugtighed ude, temperatur og relativ luftfugtighed i grisenes opholdszone under overdækningerne  samt i staldrummet. Desuden måltes CO₂- og NH₃-koncentration indendørs under overdækningerne, i staldrummet samt udendørs.

Stalden var torækket med to sektioner. Den var 50 m lang og 11,5 m bred. Mellem de to sektioner var et kombineret forrum og udleveringsrum adskilt af låger. Hver staldsektion rummede 20 stier á 18 stipladser, i alt 360 stipladser. Staldens indretning er vist i figur 3

Ventilation

Ventilationsprincippet var styret naturlig ventilation. Luftindtaget var 40 cm høje regulerbare lysventiler i hele staldens længde. Den drejelige ventilklap var udformet af tolags polycarbonat af samme type, som bruges til tag i udestuer. Luftafkastet skete gennem den justerbare kip, som også var overdækket polycarbonat lysplader.

Gødningssystem

Gødningssystemet var rørudslusning. Der var to gyllekummer i hele staldens længde og fælles udslusning via 5 udløb i hver staldsektion. Gyllekummerne var delt af en mur under inspektionsgangen. Udløbene var placeret i den ene kumme tæt ved den langsgående adskillelse mellem kummerne. Gyllen flød til fra den anden kumme via 1 m brede åbninger i adskillelsen mellem kummerne.

Tabel 1.  Beskrivelse af udformning og ventilationsanlæg

Figur 3. Stald- og stiindretning

Stisider

Stierne var indrettet med 100 cm højt lysegråt lukket Paneltech plastinventar med en tykkelse på 50 mm. Der var dog 170 cm åbent inventar i gødearealet mellem hver anden sti. Adgangen til stien skete via hængslede låger. Skillevæggen til for-/udleveringsrum var opbygget af samme type plader. Stiens indretning er vist i figur 3.

Overdækninger

Lejet i stierne var overdækket. Der var 0,17 m² overdækket areal pr. gris. Overdækningen bestod af 40 cm fast plade og 85 cm regulerbar hængslet plade med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningspladerne var støbekrydsfiner.

Overbrusning

Stalden var forsynet med lavtryksoverbrusningsanlæg, hvor dyserne var placeret i overgangen mellem fast gulv og spaltegulv. Overbrusningen blev styret i forhold til udetemperaturen, idet der var placeret en simpel termostat udenfor stalden, som var koblet til en timer, der angav starttidspunktet for overbrusning. På besøgsdagen var anlægget indstillet til at overbruse 3 minutter én gang pr. time ved temperaturer over 15 °C.

Fodring

Grisene blev fodret efter ædelyst via en Faaborg rørfodringsautomat med tragt. Krybben var en stålkrybbe, af samme type som anvendes til Egebjergs automater til slagtesvin. Foderautomaten var placeret på det faste gulv umiddelbart ovenfor spaltegulvet. Der var ikke supplerende vandforsyning i stierne.

Tabel 2.  Stiindretning, data

Miljøstalden var etableret med styret naturlig ventilation, hvor luftskiftet var baseret på den termiske opdrift i stalden.

Ventilationsanlægget, som var leveret af Turbovent A/S var indrettet med luftindtag fra såkaldte lysventiler, som var mekanisk regulerbare åbninger med målene 2,0 x 0,3 m (L x H). Der var isat 11 lyskasser i overgangen væg/loft i hver ydervæg.

Luftafkastet skete via 1,0 m regulerbar åbning i kip. Åbningsarealet blev reguleret af 0,4 m høje vindplader. Kippen bestod af lysplader.

Luftskiftet i stalden blev reguleret ud fra staldens temperatur via en klimastyringsenhed Digitron 97 samt en TSN1-97 og Linak LA 32P styring/spjældmotor. Spjældreguleringsenheden var forsynet med batteri-backup, således der også kunne ventileres i stalden ved eventuelt strømsvigt.  

I tabel 3 er ventilationsbehovet vist ud fra gængs dimensioneringsgrundlag for naturlig ventilation.

Det nødvendige åbningsareal, der skal være til rådighed både som luftindtag og afkast, er jf. dimensioneringsreglerne og ved et modstandstal på 3,5 beregnet til: 

360 slagtesvin x ca. 380 cm² /slagtesvin = 136.800 cm² eller 13,7 m²  

Åbningsarealet svarer til en ydelse på 300 m³/vpe, hvilket sikrer, at der ved en udetemperatur på 20°C maksimalt bliver en staldtemperatur på 25°C. Åbningsarealet skal være til rådighed både som luftindtag og afgang. Som tommelfingerregel gælder, at halveres arealet i afkastet skal luftindtaget i siderne fire-dobles for at ventilationsbehovet er dækket.

Tabel 3. Ventilationsbehov

Som det fremgår af tabel 3 krævedes der et åbningsareal på minimum 13,7 m²,  når drivhøjden var 2,5 m. Drivhøjden er afstanden fra midten af luftindtaget og til overkanten af afkastet.

Figur 4.  Luftafgang via kip og luftindtag via lysventiler

Stalden blev drevet efter alt ind alt ud princippet med vask mellem hvert hold. Forud for rengøringen blev staldsektionen iblødsat i to dage. Efter iblødsætningen kunne staldsektionen vaskes med højtryksrenser i løbet af otte timer, hvilket svarer til 1,33 min. pr. stiplads.

Frem til besøgsdagen var overdækningerne ikke blevet reguleret. De var altid i lukket position, når der var grise i stalden.

Der blev ikke ført produktionskontrol i besætningen. Grisene blev leveret fra en konventionel besætning.

Vurdering af stiindretningen

Stiindretningen medførte en god funktion i stien, idet stierne var indrettet både med overdækning af lejet og overbrusning af gødeområdet. Dette gav grisene mulighed for at vælge et nærmiljø som svarede til deres behov for at hvile trækfrit og gøde, hvor der var fugtigt og lyst.

Det overdækkede areal udgjorde 0,17 m² pr. gris, hvilket var i underkanten, når grisene blev indsat ved 30 kg. Der regnes normalt med 0,2 m² overdækket areal pr. gris i slagtesvinestier, hvor alle grise skal kunne ligge under overdækningen på indsættelsestidspunktet.

Lågerne sluttede ikke tæt til inventaret, hvilket betød, at der forekom gødningsophobning på spaltegulvet i inspektionsgangen. For at undgå dette kunne der være valgt en type med karm. Hvis denne også skulle være af Paneltech typen, ville den ikke være hængslet, men i stedet ”hængt” på inventaret, med mulighed for at lukke op i begge sider eller evt. tage lågen helt af.

Opstanderen som holdt foderrøret var i vinkelprofil og placeret således, at den ene vinkel vendte ind mod stien. Denne var skarp og kunne muligvis medføre skader på grisene.

Vurdering af klima og nærmiljø

Stalden var forsynet med det nødvendige åbningsareal, og stalden  kunne ventileres tilfredsstillende også i vindstille vejr. Ventilationen fungerede på besøgsdagen tilfredsstillende. Som det fremgår af tabel 4 med stalddata var der fin overensstemmelse mellem ønsket og aktuel staldtemperatur, ligesom staldens relative luftfugtighed og de målte forureningskoncentrationer lå på særdeles acceptable niveauer.

Når der kunne opnås så fin overensstemmelse mellem ønsket og aktuel staldtemperatur var forklaringen, at den naturlige ventilation var styret, dvs. åbningsarealerne i såvel lysventilerne som kippen kunne reguleres ud fra den målte staldtemperatur.  

På besøgsdagen blæste det med 6 – 8 m/s fra NV. En sådan vindpåvirkning af luftindtaget kunne ikke undgå at påvirke lufthastighederne i lysventilerne. Lufthastighederne i lysventilerne blev i den forbindelse målt til 1,0 – 1,5 og 4,5 – 5,5 m/s i hhv. den øst- og vestvendte side af bygningen.

De udvendige vindpåvirkninger kunne således være forklaringen på, at der kunne konstateres lidt træk/luftnedslag i de østvendte stier. Lufthastighederne blev her målt til 0,2 – 0,4 m/s. Lufthastigheder over 0,2 m/s defineres sædvanligvis som træk, hvis samtidig temperaturforskellen mellem den indtagne luft og staldluften er større end 4°C.

De målte lufthastigheder kunne ikke karakteriseres som et stort problem, men det kan ikke udelukkes, at der under andre vejr- og vindforhold ville forekomme højere lufthastigheder og dermed træk i stierne.  

En kontrol af ventilationsanlægget viste, at reguleringen af anlægget var tilfredsstillende. Alle lyskasser og åbningsgraden af kippen blev reguleret præcist og anlægget lukkede helt eller næsten helt ved minimumsventilation. Stalden var uden støj fra ventilationsanlægget.

Tabel 4.   Stalddata

Tabel 5. viser, at der kun ved nyindsatte grise (30 kg) og en udetemperatur på ÷ 5 °C og derunder,  vil være behov for varmetilsætning i stalden.

Tabel 5 er udarbejdet via DJFs Staldvent-program og til beregningen er anvendt følgende U-værdier W/m²/°C:

Tabel 5.   Staldens varmebehov ved forskellige udetemperaturer og luftfugtigheder

Vurdering af stifunktion

På besøgsdagen var alle overdækninger lukket ned i den sektion, hvor der var grise. Grisene vejede ca. 75 kg i gennemsnit. Nabosektionen var ved at blive rengjort.

Grisene lå spredt ud over hele stien inklusiv spaltegulvet. Det var meget få grise som lå under overdækningerne. Kun ca. 25 pct. af grisene valgte at ligge under overdækningerne. Resten af grisene var fordelt med halvdelen på spaltegulvet og resten i stiens midterområde.

Grisene var lettere tilsvinede, men i ingen af stierne var der afsat gødning under overdækningerne. Grisene kunne sandsynligvis blive renere og afsætning af gødning i lejet kunne sandsynligvis fortsat hindres ved at åbne overdækningerne.

Der var halebid hos 50 pct. af grisene i en sti og begyndende halebid i en anden sti, hvor én gris var bidt. Dette var i begge tilfælde stier, som var placeret i staldens vestvendte side. Der var også en tendens til at midterområdet var mere tilsvinet i staldens vestvendte side. I den østvendte side var der kun to af ti stier, hvor der var afsat gødning i overgangen mellem fast gulv og spaltegulv. I resten af stierne i den østvendte side var der kun gødning på spaltegulvet. I staldens vestvendte side var der gødning i midterområdet i halvdelen af stierne.

Der var fra 16 til 19 grise i stierne og tilsyneladende var både grise og det faste gulv renere i de stier, hvor der kun var 16 grise, svarende til et areal på 0,75 m² pr. gris.

Samlet tydede dette på, at høj varmeproduktion, manglende regulering af overdækninger og deraf følgende høj temperatur specielt i de vestvendte stier var årsag til begyndende svineri samt tendens til halebid. Dette giver anledning til at overveje om belægningen i stier med 2/3 fast gulv skal være lidt lavere end de 0,65 m² pr. gris loven foreskriver. Det anbefales derfor at følge Landsudvalget for Svins anbefalinger om 0,7 m² nettoareal pr. gris i stier med delvist spaltegulv.

Overbrusningen blev reguleret via en fælles udendørs temperaturføler. Sektionsvis regulering af overbrusningen kunne etableres ved at placere en temperaturføler i hver staldsektion. Overbrusningsdyserne var lettere tilkalket og vandet var koncentreret i stråler. De gav dog trods dette et rimeligt spredebillede. Overbrusningen ramte også gangen. Afkalkning af dyserne og et ekstra sæt dyser samt regulering af vandtrykket eller flytning af dyserne kunne sandsynligvis rette op på dette.

Drikkeventilerne i foderautomater var på besøgsdagen delvist tilstoppede, idet plastspåner fra vandrørene blokerede hullerne i ventilen. Dette medførte, at ydelsen blev for lav. Samtidig med at ventilerne blev renset, blev indstillingen af ventilen ændret fra mellemhul til stort hul. Specielt når der ikke er supplerende vandforsyning i stierne, er det vigtigt, at ventilerne i foderautomaterne giver tilstrækkeligt med vand

Efter ejerens udsagn havde der endnu ikke været behov for at foretage daglig rengøring med kost og skovl i stierne. Dette til trods for at overdækningerne ikke blev reguleret, men konstant var i lukket position.

Stalden blev ikke udtørret ved opvarmning. Stalden var som tidligere nævnt forberedt til gulvvarme, idet der var lagt varmeslanger i lejerne. Gulvvarmen var dog ikke tilsluttet. Det blev overvejet at tilslutte gulvvarmen for at lette udtørringen af lejet og forberede stalden til indsættelse af grise. Det kunne evt. også overvejes blot at tilslutte en cirkulationspumpe og overføre den passive varme fra store til små grise. Dette kræver dog, at der er en forskel i vægt på grisene i de to sektioner.