Omkostninger ved gyllehåndtering - et eksempel

Baggrunden for at beregne økonomien bag nye metoder til gyllehåndtering er, at flere svineproducenter i de kommende år vil være tvunget til at vælge hvilken strategi de vil forfølge med hensyn til gyllehåndtering.

At forarbejde gylle er nyt i Danmark og den økonomiske side er endnu ikke afdækket. Derfor har Landsudvalget for Svin i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter (produktionsøkonomigruppen, planteavl, svin og fjerkræ) undersøgt omkostnings- og indtægtssiden i forbindelse med forskellige former for gyllebehandling. 

I dette notat, som er det første i rækken af notater omhandlende økonomien i forbindelse med gyllebehandling, beskrives et eksempel hvor fire svineproducenter, kan vælge mellem fire forskellige alternativer til håndtering af gyllen.

Besætningerne der regnes på er svineproduktioner med henholdsvis 250, 500, 750 og 1000 dyreenheder, svarende til 237, 474, 710 og 947 søer med smågrise og slagtesvin efter den nye beregningsmetode, som kommer til at gælde fra august 2002. De enkelte kategorier af dyreenheder behøver nødvendigvis ikke kun at have en ejer, et separationsfællesskab med flere svineproducenter er også en mulighed.

Svineproducenterne har et jordtilliggende svarende til ejerkravet og skal derfor afsætte differencen mellem ejerkrav og harmonikrav til anden side. Aftageren af differencen er en planteavler, som har indgået en gylleaftale med svineproducenten. Svineproducenten afholder omkostningerne til transport og udbringning. Modsat får svineproducenten betaling for 75 pct. af den mængde næringsstoffer, som planterne udnytter.

Anvendte priser og værdiansættelser er taget fra Driftsledelse 2001 og Priskalkulationen 2001 - Landbrugsbyggeri. Priser på lastbiltransport er indhentet fra tre vognmænd i Jylland. Ligeledes er der indhentet priser på dekanteringscentrifuger fra firmaet Pieralisi. Samt på et Manura 2000 anlæg fra Funki Manura A/S. Disse to gyllebehandlingsmetoder henvises der til i teksten som henholdsvis simpel separation (dekanteringscentrifuge) og avanceret separation (Manura 2000).

Der er beregnet fire alternativer for svineproducenterne:

1. Traditionel gyllehåndtering med opbevaring i gyllebeholder og udbringning med gyllevogn. Næringsstofoverskuddet køres i gennemsnit 10 km væk for herefter at blive udbragt
2. Traditionel gyllehåndtering med opbevaring i gyllebeholder og udbringning med gyllevogn. Næringsstofoverskuddet køres med lastbil 50 km væk for herefter at blive udbragt
3. Simpel separation. Den tynde del opbevares i gyllebeholder og humus-koncentratet i en plansilo. Næringsstofoverskuddet køres med lastbil 50 km væk for herefter at blive udbragt med kombivogn (humus-koncentrat) og (tynd gylle-koncentrat) gyllevogn.
4. Avancerede behandlingsanlæg. Koncentrater opbevares i dertil indrettede gyllebeholdere. Næringsstofoverskuddet køres med lastbil 50 km væk for herefter at blive udbragt med sprøjte (N-koncentrat), kombivogn (humus-koncentrat) og gyllevogn (NPK-koncentrat). Koncentratet der overvejende består af vand, udvandes på nærliggende græsmark.

Gyllehåndteringssystemet for de tre metoder samt beskrivelse
 

Traditionel gyllehåndtering indeholder ingen forarbejdning af den oprindelige gyllevæske.

Et traditionelt gyllehåndteringssystem består af:

• Fortank
• Gylletank til ni måneders produktion.

Dekantering af gylle er en lavteknologisk proces hvor gyllen adskilles i en humusdel og en tynd gylledel. Humusdelen udgør her ca. 15 pct. af de samlede mængder og i denne opkoncentreres primært fosfor. Den tynde gylle udgør herefter ca. 85 pct.

Dekanteringscentrifugens gyllehåndteringssystemet består af:

• Fortank
• Gylletank til opbevaring af tynd gylle (ni måneders opbevaringskapacitet)
• Køresilo til humusdelen (ni måneders opbevaringskapacitet)
• Investering i supplerende elforsyning  
• Bygning til dekanteringscentrifugen på 60 m².

Der er ikke medtaget omkostninger til ekstra rørføring og ekstra pumper samt eventuelle betonpladser ved beholderne.

Figur 1 viser et gyllesystem med simpel separation. Bygningen i figur 1 er svinestalden, herfra ledes gyllen gennem dekanteringscentrifugen som deler gyllen op i to koncentrater. Et humuskoncentrat og et tynd gyllekoncentrat.

Avanceret gyllebehandling tæller anlæg hvor en højteknologisk løsning splitter gyllen op i flere koncentrater, i dette eksempel fire. Et koncentrat hvor størsteparten er vand, udgør 75 pct. af den samlede mængde gylle, et humus-koncentrat der udgør 10 pct. af den samlede mængde og et NPK-koncentrat som udgør 13 pct. af den samlede mængde, samt et N-koncentrat der udgør to pct. af den samlede mængde.

Det avancerede anlægs gyllehåndteringssystem består af:

• Fortank
• Rejekttank til opbevaring af første delkoncentrat (en måneds opbevaringskapacitet)
• Gylletank til opbevaring af NPK-koncentrat (ni måneders opbevaringskapacitet)
• Gylletank med låg til opbevaring af N-koncentrat (ni måneders opbevaringskapacitet)
• Gylletank til opbevaring af vand-koncentrat (to måneders opbevaringskapacitet)
• Køresilo til opbevaring af humus-koncentratet (ni måneders opbevaringskapacitet)
• Investering i supplerende elforsyning 
• Bygning på 120 m² til Manura 2000 anlægget
• Vandingsanlæg

Der er ikke medtaget omkostninger til ekstra rørføring og ekstra pumper samt eventuelle cementpladser ved beholderne.

Figur 2 viser et gyllesystem med en avanceret separation. Gyllen ledes fra svinestalden over i en dekanteringscentrifuge, der virker som en forseparation. Herefter ledes den tynde gylle over i en buffertank og herfra videre til et avanceret separationsanlæg. Dette anlæg deler gyllen i tre koncentrater, et NPK-koncentrat, et N-koncentrat og en vandig del.

Bortskaffelse af de enkelte koncentrater foregår med lastbil fra såvel det avancerede anlæg som fra dekanteringsanlægget. Koncentraterne køres 50 km, som i det konventionelle system og udbringes herefter.

Beregningerne indeholder alle relevante forhold omkring opbevaring, transport, gylleseparering samt håndtering af gyllen før og under udbringning. Derudover er næringsstofværdien beregnet ud fra planternes udnyttelse. Sammenholdes omkostningerne med næringsstofværdien i marken fås et sammenligneligt estimat, som er beskrivende for metoden.

For at sikre at sammenligningsgrundlaget er ens, er der her taget udgangspunkt i en "bar mark"-situation.

Der er ikke indregnet et øget arbejdsforbrug til selve pasningen af det avancerede anlæg eller til  dekanteringsanlægget. Der er indregnet arbejdstid til udbringning og transport.

Der tages udgangspunkt i gældende dansk lovgivning samt kommende beregningsmetoder for dyreenheder og udbringning af kvælstof.

Beregningerne i dette notat er udført i et regneark, udarbejdet af medarbejdere fra Landbrugets Rådgivnings Center (produktionsøkonomigruppen, planteavl, svin og fjerkræ) og Landsudvalget for Svin. Regnearket kan beregne økonomien ved fire typer gyllebehandling for en specifik svinebedrift. Regnearket vil blive tilgængeligt for konsulenter.

Forudsætningerne der indgår i modelberegningerne er ligeledes et resultat af samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter (produktionsøkonomigruppen, planteavl, svin og fjerkræ) og Landsudvalget for Svin. Fagspecialister fra plante-, maskin- og teknikområdet har skønnet de forudsætninger, der endnu ikke er dokumentation for.

Nedenstående er et eksempel på hvilke omkostninger, der er gældende hvis man vælger én af de fire alternativer. I tabel 1. ses nettoomkostningerne ved gyllehåndtering for forskellige driftsstørrelser.

Tabel 1 viser at, omkostningerne ved separering af gylle hænger kraftigt sammen med den behandlede mængde. Det er dyrest at etablere et avanceret gyllebehandlingsanlæg og et dekanteringssystem. Delelementerne i omkostningsstrukturen gennemgås herefter.

Tabel 1. viser også at der er meget store forskelle på omkostningsniveauet fra traditionel behandling til separation.

Producenter med mere end 750 dyreenheder er pålagt absolut ejerskab af hele harmonikravet. Det er årsagen til at tabel 1. viser, at traktor- og lastbiltransport har samme omkostninger ved 1000 dyreenheder. Der fjernes ikke næringsstoffer fra bedriften i denne situation.

Forholdet mellem dekanteringscentrifugens nettoomkostninger og de resterende metoder er ikke stabilt. Forklaringen er, at der er brugt forskellige dekanteringscentrifuger med forskellige kapaciteter for at sikre en optimal økonomi.

Der er meget store størrelsesøkonomiske aspekter i metode tre og fire (simpel separation og avanceret separation). De størrelsesøkonomiske fordele er kraftigt påvirket af størrelsen på investeringen. Ved store investeringer er kapacitetsudnyttelsen særdeles vigtig for den samlede økonomi.

Som det ses af tabel 2. er investeringen i gyllebehandling markant forskellig i de tre alternativer. Eksemplet er baseret på en besætning med 500 DE. Den samlede investering omfatter opbygning af et gyllebehandlingsanlæg, hvor der ikke er noget i forvejen.

Omkostningerne til separeringsteknik er ved en konventionel håndtering af gyllen nul. Man opbevarer og udbringer gyllen.

Ved simpel separation er investeringen 900.000 kr. større end ved en traditionel behandling. I det avancerede anlæg er investeringen på 4,5 mio. kr. Denne relative store investering betyder, at kapacitetsudnyttelsen er særdeles vigtig. Flere svineproducenter kan derfor have stor fordel af at gå sammen om et anlæg. Et avanceret anlæg som dette har en maksimal kapacitet på omkring 18.000-20.000 tons gylle pr. år, hvilket svarer til knap 1.000 dyreenheder. Foruden de beskrevne investeringer i anlægget skal der påregnes et beløb til pumper, rørledninger og andet diverse, hvilket kan beløbe sig til mellem 200.000 til 300.000 kr.

I tabel 3. ses at elforbruget er størst i Manura 2000 systemet efterfulgt af dekanteringsanlægget.

Den anvendte elpris er baseret på en gennemsnitspris over hele døgnet. Der er dog mulighed for at køre med både dekanteringsanlægget og Manura 2000 om natten, for derved at opnå en besparelse i elprisen.

Tabel 3. viser også, at vedligeholdelsen er præget af store omkostninger til dekanteringscentrifugen. (Manura 2000 har en dekanteringscentrifuge som forseparation). En dekanteringscentrifuge består af et kammer og en skrue; denne skrue slides og skal repareres efter ca. 4.000 timer for omkring kr. 80.000 (oplyst af firmaet Pieralisi).

Andre driftsomkostninger vedrører flydelag, oppumpning af gylle og gylleomrøring. For Manura 2000 anlægget består andre driftsomkostninger primært af omkostninger til syre og skumdæmper, som indgår i forarbejdningsprocessen.

Der er ikke indregnet et tabt dækningsbidrag på det areal, der bruges til udvanding af vand-koncentratet fra det avancerede anlæg. Arealet vil typisk være på et par hektar og hvilke afgrøder der kan dyrkes, er meget usikkert. Vedvarende græs er en mulighed og dækningsbidraget vil derfor afhænge af hvilke afsætningsmuligheder, svineproducenten har for græsset.

De samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er klart størst i Funki Manura anlægget og mindst i det konventionelle anlæg.

Værdiansættelser og priser

Værdiansættelsen er beregnet ud fra udnyttelsen i marken. Markplanen består af et optimalt sædskifte for en svineproduktion. Tabel 4. viser de anvendte udnyttelsesgrader for de enkelte koncentrater.

Der skal gøres opmærksom på, at udnyttelsesprocenterne i tabel 4. er skønnede. Det er kun for det traditionelle system, der er indsat lovgivningskrav, som er gældende fra august 2002.

Prissætningen af gylle/-koncentrater på ejet jord, er beregnet således:

Der betales kun for den del af N-, P- eller K-indholdet, som afgrøderne har behov for. Hvis der i forvejen er tilført anden gødning, der opfylder fx K-behovet, betales der kun for den del af N- og P-indholdet, der kan udnyttes af den senest tilførte koncentrat.

Da næringsstofgrænse og næringsstofbehov ikke nødvendigvis er ens tilføres næringsstoffer indtil næringsstofgrænsen på 140 kg N er nået, svarende til 1,4 dyreenhed pr. ha.

Værdien af koncentraterne er altså sat i forhold til udnyttelsesprocenterne, næringsstofværdien, indhold, samt planternes forbrug. Der betales derfor ikke for tildelte næringsstoffer ud over det planterne kan udnytte.

Prissætningen af gylle/-koncentrater på modtagers jord, er beregnet således:

Efter planternes udnyttelse betales for 75 pct. af næringsstofværdien. Det betyder at det er op til køber at fordele næringsstofferne. I forhold til handelsgødning gives en rabat på 25 pct. Denne pris på næringsstofferne vil være individuel.

Den produktionsøkonomiske påvirkning er beskrevet i nedenstående tabel.

Nettoomkostningerne i tabel 5 betyder at, resultatet for et slagtesvin, produceret i en integreret besætning, vil falde kraftigt ved etablering af et avanceret gyllebehandlingsanlæg. Fx ved en notering på kr. 10 vil resultatet være kr. 28 pr. slagtesvin ved traditionel behandling af gyllen. Dette vil ændre sig til minus kr. 37 pr. slagtesvin ved etableringen af et avanceret gyllebehandlingsanlæg og til kr. 10 pr. slagtesvin ved etablering af et dekanteringsanlæg. Forudsat den behandlede mængde gylle svarer til 500 DE.

For en svineproducent med 250 DE i en integreret besætning er nulpunktsprisen pr. kg slagtekrop pt. omkring kr. 10,50. Tabel 6 viser hvad nulpunktsprisen vil ændre sig til ved etablering af separationsanlæg med udgangspunkt i dette nulpunkt. Der er ikke regnet med størrelsesøkonomisk betydning af flere dyreenheder.

Det ses i tabel 6. at der er væsentlige stigninger i nulpunktsprisen, som følge af investering i separationsteknologi.

Omkostningsniveauet ved simpel separation (dekanteringscentrifuge) er på et middel niveau, og hvilke fordele der kan være ved en simpel separation af gyllen er stadig uvist.

Investeringen og driftsomkostningerne, i forbindelse med avanceret separation, er så høje at der på nuværende tidspunkt ikke er økonomi i at investere i avanceret gylleseparation. Medmindre det kombineres med en eller anden ændring i bedriftens struktur, fx udvidelse af svineholdet, kombineret med en dispensation for ejerkravet.

Det er stadigvæk traditionel gyllehåndtering der vil være det fortrukne alternativ for mange svineproducenter.

Afsluttende kommentar

Dette notat er det første i en række notater om gyllebehandling. Det næste notat vil omhandle problemstillingen: Jordkøb kontra dispensation fra ejerkrav til jord.