8. august 2002

Notat Nr. 0231

Brede trægitterspær - rapport fra en FarmTest

Der er i de seneste år registreret problemer med stabiliteten af tagkonstruktioner med gitterspær bredere end 16 - 18 m. Der er gennemført en FarmTest af konstruktioner med brede taggitterspær på 15 bygninger, der bruges til svineproduktion.

Brede trægitterspær bruges i stigende grad, idet landbrugsbygninger ønskes bredere end tidligere.

Der er i de seneste år registreret problemer med stabiliteten af tagkonstruktioner med gitterspær bredere end 16 - 18 m.

Landskontoret for Bygninger og Maskiner har gennemført en FarmTest, hvor konstruktioner med brede taggitterspær på 15 bygninger, der bruges til svineproduktion, er undersøgt.

Rapportens sammendrag og anbefalinger rummer bl.a.:

  • over 40 pct. af de undersøgte tagkonstruktioner var blevet repareret efter færdigmontering
  • spærene er af god kvalitet, men det er "kittet" mellem de enkelte komponenter, der er problemet; altså udførelsen
  • fejl og mangler opstår i forbindelse med montage. Desuden peges på manglende koordinering mellem rådgivere, både leverandører, ingeniører og bygherren og dennes rådgiver
  • for at forebygge fejl og mangler ved fremtidige byggerier henvises der til TOP’s kommende byggeblad
  • ansvarets placering kan ikke diskuteres - det ligger til enhver tid hos bygherren

Rapporten "Brede trægitterspær. FarmTest - Bygninger nr. 7 - 2002" kan læses på www.lr.dk.




Institution: Landsudvalget for Svin, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret | Svin

Forfatter: Erik Nørgaard

Udgivet: 8. august 2002

Fagområde: Stalde og Produktionssystemer