1. Tjekliste for blanding og udfodring af vådfoder  

I det følgende gives nogle anbefalinger til optimal styring af blanding og udfodring. Anbefalingerne kan bruges som tjekliste i besætninger, hvor vådfodringen ikke fungerer optimalt. Desuden kan anbefalingerne anvendes som udgangspunkt ved indkøring af nye vådfodrings-anlæg.

1.1 Blanding

a.

Energiindhold

Vådfoderet bør have et højt energiindhold (se tabel 1), da en tynd suppe kan reducere foderoptagelsen. Ulempen ved en høj koncentrationsgrad er, at det kan være vanskeligt at pumpe foderet ud og at det ikke fordeles jævnt i foderkrybben. Ved udfodring bør man derfor kontrollere, at foderet kommer helt ud til enden af krybben. Foderstoffer som valle, fedt og fermenteret korn gør det lettere at pumpe koncentreret foder. Roepiller suger meget væske og gør det vanskeligt at pumpe koncentreret foder. Desuden kan pelleteret foder kvælde op i rørstrengene og danne propper mellem fodringerne, hvis foderet ikke har stået længe nok i støb i blandetanken (mindst 20 min).

b.

Tastefejl

FEsv og FEdr pr. kg vådfoder skal være korrekt beregnet i vådfodercomputeren, da det er afgørende for korrekt udfodring i forhold til foderkurven. Hvis FEsv eller FEdr pr. kg vådfoder er forkert, kan det skyldes indtastningsfejl i blanderecept eller i data for de enkelte råvarer. FEsv, FEdr og tørstof skal kontrolleres for alle råvarer ved ændring af recepten.

c.

Kontrol af indvejning

Indvejningen bør kontrolleres over en periode ved at sammenligne computerens registreringer for de enkelte foderkomponenter med indkøbte mængder af f.eks. mineralsk foderblanding, sojaskrå og fedt.

d.

Kontrol af vejesystem

Vejesystemet bør kontrolleres jævnligt (cirka en gang om måneden). Kontrollen foretages med mindst 100 kg ved tom og næsten fyldt tank ved f.eks. at lægge to lodder á 50 kg eller 4 lodder á 25 kg op på tanken. Lodderne skal være vejet på en nøjagtig vægt f.eks. hos en kgl. vejer og måler. Lodderne skal fordeles jævnt på tanken. Hvis vejesystemet ikke kan veje lodderne med en nøjagtighed på under 2 pct. ved både tom og næsten fyldt tank, skal vejesystemet justeres.

e.

Indvejning

Kontroller, at der kun indtages en foderkomponent ad gangen i blandetanken og at den indvejede mængde af hver foderkomponent svarer til recepten. Kontroller at fællessnegle og lignende køres tom mellem hver komponent, dvs. at efterløbstiden er lang nok. Det bør så vidt muligt undgås at indtage mindre end 5 kg af en enkelt foderkomponent pr. blanding. Ved indvejning af små mængder skal omrøringen standses, da det giver en mere sikker vejning.

f.

Kontrol af blandesikkerhed

Blandenøjagtigheden kan kontrolleres (når vejesystemet er kontrolleret jf. punkt d) ved at sammenligne computerens registreringer af forbruget af de enkelte råvarer over en periode i forhold til blanderecepten. Forskellen bør ikke overstige 5 pct. for hver råvare. Husk at korrigere for erstatningskomponenter og eventuel manuelt indtag af foderkomponenter.

Kontrollen udføres kvartalsvis f.eks. i forbindelse med opgørelse til P-kontrol.

1.2 Udfodring

a.

Recirkulering

Foderet skal recirkuleres inden udfodring for at fjerne luftlommer og sikre en homogen blanding. Recirkuleringstiden indstilles således, at foderet i rørstrengene udskiftes to gange. Recirkuleringstiden er 1,5-6 sek. pr. løbende meter afhængig af pumpens ydelse og kapacitet. Alle omløb med samme blanding skal recirkuleres inden udfodringen starter. Der står normalt 2,5-2,7 l suppe pr meter rør.

b.

Kontrol af udfodring

Udfodringen kontrolleres ved at sammenligne blandet og udfodret mængde både på sektionsniveau og ventilniveau. Kontrollen bør udføres med ca. ½ års mellemrum. Fejl i udfodringen kan skyldes defekte ventiler eller unøjagtige vejeceller (se ovenfor). Defekte ventiler findes ved at trykke luftslangen sammen forskellige steder på omløbet. Stiger trykket, er defekten længere væk fra kompressoren og omvendt. Hold også øje med om kompressoren kører i anlæggets hvileperiode, hvilket kan være tegn på lækage. Defekte ventiler kan i øvrigt findes ved at aktivere dem manuelt via styringen.

1.3 Prøveudtagning og analyser

a.

Prøveudtagning

Ved opstart af et vådfoderanlæg og ved problemer, der kan skyldes fejl i fodersammensætningen, bør der udtages prøver af vådfoderet til analyse. Der bør udtages mindst to prøver af hver blanding, f.eks. henholdsvis først og sidst på rørstrengen. (se afsnit om vejledning i udtagning af foderprøver).

b.

Analyser

Prøverne bør som minimum analyseres for indhold af vand, råprotein og aske.

c.

Syntetisk lysin

Hvis der er mistanke om, at syntetisk lysin forsvinder ved fermentering i rørstrengen, kan foderprøverne analyseres for indhold af lysin. Tab af lysin i rørstrengen kan opstå, hvis mængden i rørstrengen udgør en stor del (over 30 procent) af den totale mængde i rørstreng og tank inden udfodring, eller hvis foderet står længe i rørstrengen mellem udfodringerne (over 6-8 timer).

d.

pH

pH-værdien i vådfoderet bør kontrolleres med jævne mellemrum, f.eks. en gang om måneden. "pH" i vådfoderet i krybben skal være mellem pH 4,5 og 5,0. pH måles lettest med pH-strips, der dyppes i vådfoderet, hvorefter farvereaktionen aflæses på en farveskala. En mere nøjagtig måling af pH kan foretages med pH-meter, der eventuelt kan være indbygges i vådfodertanken. Det er vigtigt at bemærke, at alle pH-metre kræver jævnlig kalibrering med buffere med kendt pH.

1.4 Vejledning i udtagning af vådfoderprøver

Prøveflasker inklusiv flamingoboks og fryseelementer rekvireres ved laboratoriet.

-

Foderprøven udtages enten hvor fodersuppen kommer ind i blandekarret under recirkulation, eller hvor fodersuppen udfodres, det vil sige ved udfodring i truget inde i stien.

-

Rørstrengen skal recirkuleres tilstrækkeligt, før der kan udtages foderprøver.

-

Foderprøver skal udtages i forbindelse med en normal fodring.

-

Der må ikke udtages foderprøver umiddelbart efter, at vådfoderanlægget har stået på pause eller af andre årsager har stået stille.

Prøven udtages:

-

Foderprøven skal blive i det glas eller beholder som bruges til at udtage prøven, fordi det mindsker risikoen for afblanding.

-

Prøven udtages når der er løbet en del foder ud via nedløbet – ca. 5 sekunder efter at udfodringen er startet. Det første foder kan ikke bruges, fordi det består af "gammelt" foder.

-

Prøveglasset fyldes ved at holde det ind i strålen med foder.

-

Glasset skal være ca. 2/3 dele fuld. Glasset må ikke løbe over, da det medfører afblanding.

-

Hvis glasset løber over tømmes det og der udtages en ny foderprøve.

-

Efter evt. "pH" måling tilsættes myresyre (2,5 ml 85 pct. myresyre til 500 ml vådfoder) eller prøven fryses.

-

Prøver til mikrobiologisk analyse må ikke fryses eller tilsættes myresyre.

Det er vigtigt at huske, at man ikke må:

-

Udtage prøver fra foderblandingens overflade i blandetanken.

-

Udtage prøver i en spand og derefter neddele.

-

Udtage prøver ved første og sidste ventil (undtagen hvis der skal undersøges for afblanding).

-

Udtage prøver hvis ikke alle komponenter har været til rådighed i blandingen (erstatningskomponenter er taget ind).

Efter prøven er udtaget:

-

Prøveglasset lukkes forsvarligt og opmærkes tydeligt med f.eks. brug af en vandfast tusch.

-

Prøveglasset med foderprøven pakkes sammen med de frosne køleelementer og sendes eventuelt ekspres til laboratoriet først på ugen. Der kan bruges myresyre til at stabilisere foderprøven, men hvis prøven pakkes med køleelementer og sendes samme dag burde det ikke være nødvendigt.

-

Hvis foderprøven ikke kan sendes samme dag – på grund af weekend, ferie eller lign. Fryses prøven ned indtil den skal sendes. Nedfrysning sikrer endvidere at låget ikke presses når foderet begynder at fermentere.

-

Prøver til mikrobiologisk analyse må ikke fryses eller tilsættes myresyre

Kontrol af opblanding:

-

Hvis der er mistanke om, at der sker afblanding af foderet i forbindelse med udfodringen, eller at opblandingen er utilstrækkelig, tages der en foderprøve ved første og sidste udfodringsventil, som analyseres for de mistænkte mangler.

2. Tjekliste for restriktiv vådfodring af slagtesvin

Fordele og ulemper

Ved brug af vådfoder frem for tørfoder til slagtesvin vil der være mulighed for at fremstille et billigere foder ved anvendelse af flydende komponenter som f.eks. gærfløde og valle. Den lavere foderpris skal dog modregnes de ofte højere investeringsomkostninger i vådfodringsanlæg end i tørfodringsanlæg.

Ved vådfodring af slagtesvin vælges der ofte restriktiv fodring, da ad libitum fodring øger risikoen for lav kødprocent og dårlig foderudnyttelse. Optimal udnyttelse af et vådfodringsanlæg til restriktiv fodring af slagtesvin kræver mere styring og kontrol, end der kræves ved et simpelt tørfodringsanlæg til ad libitum tørfodring. Til gengæld er der ved restriktiv vådfodring mulighed for at styre fodertildelingen til den enkelte sti og dermed afhjælpe problemer med lav kødprocent og stort foderforbrug.

I det følgende gives retningslinier for optimal styring af restriktiv vådfodring af slagtesvin.

a.

Antal udfodringer

Ved restriktiv vådfodring af slagtesvin kan der udfodres 2-5 gange dagligt. Det kan normalt anbefales at fodre 3-4 gange afhængig af de øvrige besætningsforhold.

-

Ved få daglige udfodringer blandes større mængder og det mindsker risikoen for unøjagtig blanding. Desuden mindskes den procentvise restmængde i rørstrengen og blandetank. Restmængderne har især betydning, hvis anlægget anvendes til forskellige blandinger, men også hvis foderet har et højt indhold af syntetisk lysin, da det kan forsvinde ved fermentering i rørstrengen (se afsnit om ”Prøveudtagning og analyser, punkt c”). Hvis anlægget anvendes til mange forskellige blandinger, vil få daglige udfodringer pr. blanding reducere det daglige tidsforbrug på anlægget.

-

Ved mange daglige udfodringer kan foderoptagelsen øges, især hos ungsvin, hvis de tidligere er fodret efter ædelyst. Hvis blandetanken er lille i forhold til antallet af grise, kan det være nødvendigt at have mange udfodringer.

b.

Fodringstidspunkter

Fodringstidspunkterne skal afpasses efter grisenes døgnrytme. Hvis det kan håndteres i vådfoderanlægget skal fodermængden også tilpasses grisenes døgnrytme. Hvis der fodres tre gange dagligt, kan der f.eks. udfodres kl. 8, 14 og 20. Foderet kan fordeles i lige store rationer over de 3 fodringer. Med fire daglige udfodringer kan der f.eks. udfodres kl. 8, 13, 16 og 22 og foderet kan fordeles i rationer af henholdsvis 22, 28, 28 og 22 pct. af dagsrationen. I varme perioder har grisene ikke så stor appetit i dagtimerne, så fordelingen af foderet på de fire fodringer bør ændres f.eks. til henholdsvis 28, 22, 22 og 28 pct. af dagsrationen.

c.

Opsyn

Udfodringen bør følges mindst én gang daglig. For at kunne vurdere om fordelingen af fodermængden på de forskellige fodringstidspunkter er fornuftig, er det nødvendigt at følge fodringer på forskellige tidspunkter. Dette er især vigtigt ved nyindsatte grise.

d.

Foderkurve

Foderkurven skal være tilpasset de aktuelle produktionsforhold i besætningen, det vil sige daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent. Det bør jævnligt overvejes, om foderkurven skal ændres, f.eks. efter hver P-rapport. Foderkurven er kun pålidelig, hvis blandesikkerheden og udfodringen er kontrolleret og i orden (se ovenfor).

e.

Justering af foderkurve

Fodertildelingen til den enkelte sti skal reguleres individuelt. Man kan vælge en foderkurve, der ligger lidt over, lige omkring eller lidt under grisenes gennemsnitlige appetit. Eksempel på foderkurve ved 830 g daglig tilvækst og 2,85 FEs pr. kg tilvækst er vist i tabel 3 (afsnit 6.1 ).

-

Hvis foderkurven er over grisenes gennemsnitlige appetit, kan man nøjes med at nedregulere stier, hvor foderet ikke er ædt op 15-30 minutter efter fodring. Foderkurven skal være så høj, at mindst 30 pct. af stierne skal sættes ned i fodermængde for at sikre, at grisene i de øvrige stier får nok foder, når ingen stier reguleres op. Ulempen ved strategien er, at den øger risikoen for foderspild.

-

Hvis foderkurven er lige omkring grisenes gennemsnitlige appetit, er det et fåtal (cirka 10 pct.) af stierne, der skal reguleres. Foderkrybberne skal gennemgås 10-30 minutter efter fodring. I stier, hvor foderet er ædt op 10-15 minutter efter fodring, skal fodermængden sættes op. I stier, hvor der ikke er ædt op 15-30 minutter efter fodring, skal fodermængden sættes ned.

-

Hvis foderkurven er under grisenes gennemsnitlige appetit, er det vigtigt, at fodermesteren er omhyggelig med at hæve foderstyrken til grise, der æder op på 10-15 minutter. Mindst 30 pct. af stierne skal reguleres op i fodermængde, hvis ingen af stierne reguleres ned. Strategien nedsætter risikoen for foderspild.

f.

Indsættelsesstrategi

Ved indsættelse af grise kan der laves en midlertidig afvigelse fra foderkurven, der automatisk reguleres tilbage til foderkurven i løbet af 8-10 dage. Dette er især vigtigt, hvis grisene tidligere er fodret efter ædelyst, eller hvis der er diarréproblemer i besætningen. Den første dag efter indsættelse kan foderet f.eks. reduceres til 50 pct. af kurven.

g.

Tempo

Udfodringen skal tilpasses i et tempo, så man kan gennemføre et tilstrækkeligt tilsyn med grisene ved udfodring. Der kan eventuelt indsættes pauser i udfodringen mellem hver staldsektion.

h.

Manuel start

Udfodringen kan med fordel startes manuelt én gang dagligt f.eks. ved morgenfodringen. Derved sikres det, at man ikke kommer for sent til udfodringen og således ikke kan gennemføre et tilsyn med grisene under selve udfodringen.

3. Tjekliste for ad libitum vådfodring af slagtesvin

Fordele og ulemper

Anvendelse af ad libitum vådfodring frem for restriktiv vådfodring i langkrybber stiller mindre krav til korrekt foderkurve i computeren og til arbejdsindsats med at justere foderkurven. Ad libitum vådfodring vil ofte give en højere tilvækst end restriktiv vådfodring, men der er risiko for lav kødprocent og for stort foderforbrug. Da grisene ikke æder samtidig ved ad libitum vådfodring, kræver det en større arbejdsindsats at finde syge grise og der er derfor risiko for øget dødelighed.

I det følgende gives retningslinier for optimal udnyttelse af vådfodringsanlæg til ad libitum fodring af slagtesvin.

a.

Foderperioder

Ved ad libitum vådfodring af slagtesvin anbefales 2-4 daglige foderperioder med en spørgetid på cirka 2-3 timer. Foderkrybberne skal være tomme i cirka 80 pct. af stierne 1 time efter spørgetidens afslutning. Fodringstidspunkterne anbefales at være de samme som ved restriktiv fodring (se afsnit om restriktiv vådfodring, punkt b).

b.

Den enkelte udfodring

Hver udfodring i krybben bør udgøre cirka 5 pct. af dagsrationen. De mindste grise bør maksimalt få 10 pct. af dagsrationen ved hver udfodring.

c.

Udfodringshyppighed

I starten af hver foderperiode skal tiden mellem hver udfodring (f.eks. 5 minutter) og udfodret mængde pr. gang indstilles, således at minimum 20 pct. af døgnrationen kan udfodres på en halv time. Dette skal være opfyldt for alle aldersgrupper i stalden. Hvis der er for lang tid mellem hver udfodring i begyndelse af foderperioden, er der risiko for skader i forbindelse med kamp om foderet. Desuden kan grisene blive uens og den gennemsnitlige tilvækst kan blive for lav.

I slutningen af hver udfodringsperiode kan der udfodres med længere intervaller (f.eks. 15 minutter) end i den første halve time af udfodringsperioden.

d.

Foderkurve

Foderkurven kan som udgangspunkt indlægges med en tilladt afvigelse på + 20 pct. pr. ventil som maksimal foderstyrke. Det er muligt at få udskrevet en liste over aktuel foderoptagelse som procent af foderkurven ved hver ventil. Ved anvendelse af denne facilitet, har man mulighed for hurtigt af finde fejl ved fodringen ved den enkelte ventil.

e.

Døgnfordeling

Anvendelse af foderkurve med en maksimal tilladt foderstyrke giver mulighed for en vis styring af foderoptagelsen. Det forudsætter dog, at man følger alle udfodringsperioderne (eventuelt fordelt over flere dage) for at sikre, at der ikke bliver for lidt foder til et af måltiderne. Man bør tilstræbe en døgnfordeling, der sikrer, at grisene stort set har foder i lige lang tid ved hvert måltid.

f.

Styring af blandingsmængde

Der bør anvendes et styreprogram i computeren, der inden blandingen kan forudsige foderforbruget ud fra samme fodring dagen før. Derved minimeres både restmængden i tanken efter udfodringsperioden og hyppigheden af genblanding. Hvis denne funktion ikke findes i styreprogrammet, er det meget vigtigt at regulere den tilladte afvigelse pr. ventil i forhold til grisenes appetit, således at den opblandede fodermængde kommer til at passe til forbruget.

4. Tjekliste for vådfoder til søer

Fordele

-

Højere foderoptagelse i farestalden

-

Lettere at justere fodertildelingen (håndterminal og automatisk foderkurve)

-

Mulighed for alternative fodermidler

-

Samtidigt blandeanlæg

-

Sparer færdigvaresiloer

-

Lettere at tilsætte vitamin/mineral eller andet periodevis, især ved færdigfoder (bemærk at tilsætning af visse stoffer kræver registrering ved Plantedirektoratet).

-

Opsummering af foderforbrug

-

Forventet fordel ved salmonella

Ulemper

-

Flere søer pr. ventil i drægtighedsstalde gør det vanskeligt at styre huld

-

Kan give mere svineri omkring krybben i farestalden

-

Dyrt ved få ventiler

4.1 Drægtige søer

Generelle forhold

a.

Huldstyring

De drægtige søer skal nå passende huld 4 uger før faring

b.

Foderkurve

Der kan ikke bruges generelle kurver i drægtighedsstalden.

Ved vådfodring samles magre og fede søer ved ventiler for sig, så vidt det er muligt. I de fleste besætninger er det nødvendigt med en forholdsvis lav vådfoderkurve og supplering med tørfoder for at opnå passende huld 4 uger før faring. Alternativt skal der flyttes meget rundt med søerne

c.

Huldvurdering

Hvis der er flere folk i stalden, bør man sammen gennemgå søernes huld 1 gang om måneden. Specielt søerne, der er 4 uger før faring. Herefter tages stilling til, om grundkurven skal justeres. Denne vurdering bør være fast ved dyrlæge og konsulentbesøg.

d.

Foderstyrke sidst i drægtigheden

Søerne sættes op på 3,5 FEdr/dag de sidste 4 uger før faring.

e.

Vandfodring i varme perioder

Det kan være en god idé med ekstra vand 1 gang i døgnet i varme perioder. Man skal blot være opmærksom på, at det kan give problemer at anvende vådfodringsanlægget til det, da det kræver recirkulering i lang tid, at kunne lave en ensartet fodring af søerne, når der skiftes fra foder til vand på en rørstreng.

Ved vandfodring på 2 rørstenge, er det næsten umuligt at lave en efterfølgende fodring - det er derfor ikke tilrådeligt.

Ekstra vand kan også gives ved at fodersuppen gøres meget tynd (f.eks. 85-90 pct. væske). Det vil typisk være nødvendigt at udfodre 2 gange umiddelbart efter hinanden for at foderet kan være i krybben.

f.

Fodring lige før faring

Med en høj foderkurve de sidste 4 uger før faring, er det vigtigt, at søerne sættes ned på ca. 1,5 til 2,0 FEdr/dag (alt efter erfaring med MMA) de sidste 3-4 dage før forventet faring.

g.

Halm

Søerne sætter meget pris på en daglig tildeling af halm.

Specielle forhold

h.

Vådfodring i langtrug ved små hold (gruppefodring):

i.

ESF

Kræver særskilt blandetank, hvor pumpen stort set kører hele tiden. Der laves en rørstreng, som føder alle stationer. Der fodres efter kurve, hvor hver enkelt so får tildelt et antal impulser á ca. 1 liter vådfoder pr. døgn. Søerne kan reguleres op eller ned i fodertildeling med ± ca. 0,25 - 0,3 FEdr svarende til en impuls.

Fungerer i øvrigt som tørfoderanlæg ved ESF.

j.

Søer i ædebokse

Søer i ædebokse eller cafeteriasystem suppleres med tørfoder efter huld.

4.2 Diegivende søer

a.

Foderkurve

Brug en forholdsvis lav foderkurve, hvor søerne generelt kan æde mere foder. Hermed undgår man, at ret mange af søerne går i stå (specielt i weekender og ferier). Vedlagte kurve er en absolut minimumskurve, hvor ønsket er, at kun ganske få søer går i stå, når de følger kurven. Dvs. at der kan bruges samme grundkurve til søer og gylte. I den første uge efter faring følger søerne fortrinsvis kurven. Herefter skal langt hovedparten af søerne sættes betydeligt højere op. Dette gøres ved at regulere med ca. 4-5 pct. pr. gang. Eksempel på sofoderkurve.

Grundkurve som er baseret på, at der reguleres op til en del søer:

b.

3 fodringer pr. døgn:

c.

Individuel fodertildeling

Søerne skal fodres individuelt. Følg minimum en fodring om dagen og justér efter søernes ædelyst. ± 0,20-0,30 FEsv pr. dag.

NB: Nogle af dem, der opnår den højeste foderoptagelse og de største grise ved fravænning har ingen foderkurve lagt ind. De justerer fodringen efter søernes "øjne, ansigtsudtryk, grimasser og velvære", når de bliver fodret!

d.

Særskilt vandkop er en fordel - færre trug der skal tømmes før fodring.

5. Tjekliste til vådfodring af smågrise ad lib

Fordele og ulemper

a.

Fordele ved vådfoder contra tørfoder i smågriseperioden

-

højere foderoptagelse og tilvækst

-

bedre mavesundhed på grund af lavt pH i foderet

-

mulighed for billigere foder ved brug af flydende foderemner som f.eks. fiskepulp, valle og gærfløde

Ulemper ved vådfoder contra tørfoder i smågriseperioden.

-

større investering i udfodringstank/-tanke

-

kræver indsigt i brug af vådfodercomputer

-

udfodring af små mængder og håndtering af små blandinger giver problemer, se nedenfor

-

hvis der er to blandinger, skal der være en rørstreng pr. blanding, ellers udfodres de typisk ikke samtidigt, hvilket vanskeliggør tilsyn

-

risiko for tab af syntetiske aminosyrer under fermentering.

b.

Fordele og ulemper ved ad lib vådfoder til smågrise

Fordele ved ad lib contra restriktiv.

-

forudsat at systemet bruges rigtigt, er der god chance for, at grisene får det foder, de kan æde, mens det ved restriktiv fodring er vigtigt, at der hele tiden følges op på kurven.

Ulemper ved ad lib contra restriktiv.

-

der kan ikke fodres restriktivt med vådfoder, ved f.eks. fravænning og diarreudbrud, da der ikke er ædepladser til alle

-

tilsyn vanskeligere

c.

Overgang til vådfoder  

I mange besætninger opleves overgangen til vådfoder som styringsmæssig vanskelig. Når til gengæld grisene er godt ovre på vådfoder, vokser de i mange tilfælde rigtig godt. Jo tidligere overgang til vådfoder, jo mere fingerspidsfølelse og erfaring skal der til. En tidlig overgang til vådfoder er også problematisk i forhold til, at forbruget af den første blanding ikke er særlig stort. Forbruget af den enkelte blanding skal være så stort, at der sker en udskiftning af restmængden i rørstrenge og tank. Ved for stor restmængde bliver foderet så surt, at grisenes foderoptagelse falder og der er risiko for tab af aminosyrer som følge af fermentering.

Det bør tilstræbes, at restmængden i rørstrengene udgør maks. 40-50 pct. ved udfodring 4 x pr. dag og maks. 30 pct. ved udfodring 3 x pr. dag.

De fleste smågriseproducenter vælger at styre selve fravænningen med tørfoder. Nogle ønsker dog en tidlig opstart med vådfoder bl.a. for at udnytte den positive effekt på mave-tarmsundheden.

I det følgende vises en tjekliste for 3 forskellige strategier:

5.1 Ved fravænning

a.

Klargøring

Sektionen vaskes, desinficeres og udtørres.

Opvarmes før indsættelse til 24 °C hvis to-klimastald, 30 °C hvis klimastald.

b.

Vand

Der trykkes vand ud af alle vandventiler for at sikre, at der ikke står gammelt vand i rørene. Der skal stå vandspejl i alle vandkopper og vådfoderkrybber, når grisene indsættes.

Indtil grisene har lært at bruge ventilerne/kopperne, efter ca. 3-5 dage laves tilsvarende vandspejl i forbindelse med opsyn. En vandslange i hver sektion eller over hvert andet skillerum letter vandtildeling og rengøring af krybber og vandkopper.

c.

Sortering

Grisene sorteres efter størrelse.

5.2 Fodringsstrategi efter fravænning

Fodringsstrategi 1 -overgang til vådfoder ad lib 2 uger efter fravænning

a.

Tørfoder

Fravænningsblanding, udfodres 4 gange daglig på gulv, plade eller i langkrybbe, så alle grise har en ædeplads:

1. - 3. dag: tilnærmet ad.lib. Vejl. mængde den 1. dag er 100 g pr. gris pr. dag.

4. - 5. dag: evt. ½ mængde af 3. dags ration.

6. - 8. dag: øges gradvis til ad lib.

9. - 14. dag: tørfoder tildeles som supplement til styret mængde vådfoder.

b.

Vådfoder

Fra 8. dag: de største grise sættes på maks. 5 l pr. foderperiode.

Over de næste 10 dage sættes mængden pr. foderperiode gradvis op, efter hvor hurtigt der ædes op.

Grisene sættes på vådfoder efterhånden som de er store nok, det vil sige ikke længere har behov for ren fravænningsblanding.

Fra 12. dag får alle stier vådfoder i styrede mængder. Der øges gradvis til ad lib.

Fodringsstrategi 2 - Start med tørfoder, men tidlig overgang til vådfoder ad lib.

Metoden kræver stor føling med grisene = afløsning vanskeliggøres.

a.

Tørfoder

Som ved strategi 1.

b.

Vådfoder

Fra 1. dag: grisene sættes på maks. 5 l pr. foderperiode. Over de næste 15-20 dage sættes mængden pr. foderperiode gradvis op, efter hvor hurtigt der ædes op. Dog sættes de ikke op 4. – 5. dag. 2-3 uger efter indsættelse er grisene over på ad lib.

Fodringsstrategi 3 - direkte på vådfoder

a.

Vådfoder 

Fravænning direkte på vådfoder kan kun anbefales ved manuel udfodring fra fodervogn.

Fravænningsblandingen kan fremstilles på flere måder:

b.

Udfodring

Den sidste uge før fravænning tildeles foderet i skåle ca. 1 l pr. kuld 2 gange daglig.

De første 2 uger efter fravænning tildeles blandingen 3-4 x daglig i langkrybbe og i vådfoderkrybben, således der er ædeplads til alle grise samtidig.

Mængde udfodres efter vejl. foderkurve for restriktiv vådfodring (se bilag).

Efter 2 uger er grisene ovre på ad lib med automatisk udfodring

5.3 Efter indkøring

a.

Måltidsfodring

3 perioder á 3 timer eller 4 perioder á 2-3 timer fungerer fint.

b.

Udfodringsmængde

Der er gode erfaringer med at starte med små udfodringsmængder f.eks. 5-7 kg., for at undgå at der kommer til at stå surt foder.

Når grisene er omkring 15 kg øges udfodringsmængden til 10 kg pr. udfodring.

c.

Føler spørger

hyppig (f.eks. hver 5.-7. minut) i starten af foderperioden. Sjældnere (f.eks. hver 15. minut), når efterspørgslen ikke længere er så stor (efter ca. ½ time).

d.

Tilsyn

Før udfodring renses krybber og vandkopper og der fejes ud i stier med delvis fast gulv.

Under udfodring følges med rundt for grundig tilsyn med grisene.

e.

pH

Følg regelmæssigt op på pH med sticks. Tilstræb pH ca. 4,5.

f.

Fermentering

Der er typisk rigelig restmængde i rørene til at sænke pH til ca. 4,5. Forudsat at pH kan styres, minimer da restmængde i tanken og støbtiderne for at undgå tab af aminosyrer.

Hvis fermentering ønskes anbefales kun at fermentere på korndelen.

g.

Blanding

Min 0,33-0,35 FEsv pr. kg.

Minimer mængden af syntetiske aminosyrer.

h.

FarmWatch^®

Programmet er et godt supplement og kan nemt etableres i vådfoderbesætninger.

i.

Foderpris

Økonomisk er det vigtigt, at indrette strategien så forbruget af fravænningsblanding ikke accelerer.

Mange steder med vådfoder til smågrise er der tendens til, at fravænningsblandingen bruges for længe. Derved sættes fortjenesten på det billige vådfoder hurtigt til, se eksemplerne nedenfor.

Især hvor der kun bruges en vådfoderblanding, kan forbruget af tørfoder blive stort.

Begrænset forbrug af fravænningsblanding

Eksemplet viser mange besætningers problem, nemlig at holde forbruget af fravænningsblandingen nede. Såfremt det ikke vil lykkes (svarende til eksempel 4) anbefales det at bruge 2 tørblandinger: en fravænningsblanding og en tør blanding 2, som så udfodres i tørfoderautomat.

Eksemplet viser tendensen. De præcise forskelle vil selvfølgelig ændre sig med skiftende priser.

6. FRATS-grise på vådfoder  

a.

Restriktiv vådfodring i langkrybber

I FRATS-systemet er det en fordel med en langkrybbe, så der er mulighed for at fodre restriktivt i den sidste del af vækstperioden. Det er svært at finde en krybbe, der både kan tilgodese grise på 7 og 100 kg. Da grisene ofte vil ligge i krybben, når de ikke æder, er det vigtigt at finde en foderstrategi der sikrer, at grisene æder op fra gang til gang, så de ikke ”bader” i vådfoder. Der er et forholdsvis lille forbrug af de første smågriseblandinger, så krybben skal være udformet således, at foderet let kan fordeles. I en V-formet krybbe fordeles foderet bedst, men de små grise har svært ved at nå foderet uden at træde op i krybben. Det resulterer i dårlig foder- og stihygiejne.

Hvis der ikke er balance mellem krybbens størrelse, antal grise, længden på måltiderne og intervallet mellem udfodringer kan det give adfærdsproblemer og uensartede grise.

Anbefalingen er en U-formet krybbe med en højde på ca. 14-16 cm og en bredde på ca. 45-50 cm.

b.

Fordele ved restriktiv vådfoder generelt for FRATS-grise

-

alle grise kan tilses ved udfodring

-

hele stien til rådighed som leje mellem fodringerne

-

Mere sikker blanding ved færre blandinger pr. døgn

-

lavere tidsforbrug på anlægget i forhold til fodring efter ædelyst

c.

Ulemper ved restriktiv vådfoder til smågrise

-

dårlig foder- og stihygiejne (krybbens udformning, svineri i krybben)

-

ved små fodermængder overføres store restmængder til anden blanding eller til fermentering

-

små fodermængder har svært ved at fordele sig i krybben

d.

Fordele ved restriktiv vådfoder til slagtesvin

-

foderspildet minimeres/mindre svineri i stien

-

bedre foderhygiejne

-

styret/lavere foderoptagelse i den sidste del af vækstperioden = højere kødprocent

-

risikoen for mavesår minimeres?

6.1 Foderkurve (normfodring) FRATS-grise

Når grisene er kommet over på vådfoder (se strategi under afsnit om smågrise), kan foderkurven i tabel 3 anvendes. Foderstyrke og tilvækst er justeret 10 pct. ned i forhold til det, der normalt opnås i produktioner med ad. lib. fodring. Dette for at sikre, at grisene æder op. Regulering af foderstyrken skal foretages som beskrevet under afsnittet om slagtesvin.

For smågrise er der lagt vægt på, at der fodres restriktivt fra dag 3-5 og kurven er kun egnet til systemer med langkrybber altså en ædeplads pr. gris.

For slagtesvin svarer kurven til en daglig tilvækst på 830 gram og er vejledende. Foderforbruget er er sat til 2,85 FEsv/kg tilvækst (30-100 kg.) Hvis foderudnyttelsen er 2,70 i stedet, svarer det til en tilvækst på 875 gram/dag med samme kurve. Et foderforbrug på 3,00 svarer til 790 gram/dag.

Kurven skal tilpasses den enkelte besætning så vækstpotentialet udnyttes og modsat at overfodring/foderspild undgås.

6.2 Foderstrategi - normfodring af smågrise i FRATS-stalde

Der er ikke så mange erfaringer med normfodring/semi-ad. lib. fodring af smågrise. Der kan fodres med enten våd- eller tørfoder fra fravænning og til 9-10 kg (se strategi under afsnittet om smågrise).

Normfodring smågrise fra 9-10 kg.

Der udfodres 4-5 gange dagligt og der skal være ædt op i løbet af maks. 30 minutter. Denne strategi sikrer en god foder- og stihygiejne, men grisene skal æde ca. ½ liter foder/gang.

Tabel 3. Bud på foderkurve til gennemsnitsbesætning

7,5

0

0,10

28

1

0,14

29

2

0,18

30

3

0,20

31

4

0,20

32

5

0,20

33

6

0,25

34

8,2

7

0,30

35

100

1,81

8

0,35

36

9

0,40

37

10

0,45

38

11

0,50

39

12

0,54

40

13

0,57

41

10,0

14

0,60

42

257

1,73

12,8

21

0,80

49

400

1,73

16,3

28

0,98

56

500

1,76

20,3

35

1,15

63

571

1,85

24,8

42

1,32

70

643

1,91

29,7

49

1,48

77

700

1,99

34,5

56

1,64

84

686

2,26

(foderskift, 30 kg)

39,5

63

1,80

91

714

2,39

44,8

70

1,96

98

757

2,47

50,3

77

2,12

105

786

2,58

56

84

2,28

112

814

2,69

62

91

2,44

119

857

2,74

68,2

98

2,60

126

886

2,83

74,5

105

2,76

133

900

2,97

80,8

112

2,85

140

900

3,11

87,1

119

2,85

147

900

3,17

93,3

126

2,85

154

886

3,22

99,4

133

2,85

161

871

3,27

* Vægt på aktuel dag før første fodring.

6.3 Fasefodring

Der kan vælges forskellige fasefodringskoncepter til FRATS-produktionen. Som eksempel kan vælges multifasefodring, hvor der udfodres fra to tanke samtidigt eller et anlæg hvor der laves flere enkeltblandinger. I tabel 4 er angivet et forslag til et antal enkeltblandinger og forbruget af disse til produktion af 250 DE i FRATS (7500 grise).

Generelt skal man sikre sig, at kobber er faset ud ved 16 uger og fiskemel ved 40 kg.

Eksempel på forbrug af de enkelte blandinger

Inden etablering bør forbruget af de enkelte blandinger gennemregnes og mængden vurderes i forhold til restmængden i rørstrengene.

Generelt anbefales det, at der ikke overføres mere end 30 pct. (restmængde) til næste fodring. Da risikoen for fermentering også afhænger af tid kan det dog accepteres, at der overføres mellem 40 og 50 pct. til næste fodring, hvis der udfodres 4 gange dagligt. Flere udfodringer øger imidlertid restmængden forholdsmæssigt, så der skal regnes på mulighedene / konsekvenserne fra besætning til besætning.

Det skal for den enkelte besætning vurderes, hvor store restmængder der overføres til næste blanding og/eller, hvor store restmængder der bliver stående i rørene mellem udfodringerne, med risiko for fermentering. Normalt står der ca. 2½ liter vådfoder pr. meter rør.

7. Tjekliste for optimering af vådfoder 

a.

Kend anlægget

Få kendskab til evt. begrænsninger i anlægget, som der bør tages højde for allerede i optimeringen f.eks. antal mineralpåslag, mulige råvarer, begrænsning i råvaremængder, maks. tørstofprocent (pumpbarhed) mv. vandprocent i korn, valletype. Tjek om der er lige store mængder valle til rådighed hver dag. Hvis ikke så optimer med den gennemsnitlige mængde.

b.

Præmix som specialblandinger

Det er ikke fordyrende at lave mineralske foderblandinger som specialblandinger. Det vil ofte være en fordel, især ved anvendelse af alternative råvarer/restprodukter, som f.eks. valle og gærfløde.

Der optimeres med monocalciumfosfat, salt, kridt og en 0,2-procents vitaminforblanding samt evt. tilsætningsstoffer, hvorefter den mineralske foderblanding trækkes ud som en delblanding, der kan bestilles efter recepten.

c.

Optimer på tørstofprocent

Energiindholdet i blandingen kan være afgørende for foderoptagelsen. Samtidig skal der tages hensyn til pumpbarheden jvf. afsnit 1.1. Optimer med minimum tørstofpct. og energiindhold jvf. tabel 1, afsnit 1.1.

d.

Normer

Der optimeres efter generelle normer, dog kan det anbefales at lægge sikkerhedsmargin ind på aminosyrer eller mineraler, hvor der bruges råvarer med stor variation.

e.

Maks. indhold af råvarer

Forslag til maksimalt indhold af alternative råvarer i fodersuppen er nævnt i afsnit 8 og 9 for gærfløde og valle. For fiskepulp og roepiller i tabel 5 nedenfor.

f.

Råvarekvalitet

Der skal stilles krav til at mineralerne kan opløses/opslemmes i vådfoderet uden at bundfældes i rørene.

Der bør vælges vådfoderfedt, der er tilsat emulgator, af hensyn til homogenitet.

g.

Recepter

Aflever recepterne på udskrifter, der er designet, så de svarer til den måde recepten skal tastes ind i vådfodercomputeren. Det kan være i dele eller pct. af vådblanding, pct. af tørblanding mv.

h.

Udskrift af råvarer

Send en udskrift med af de anvendte råvarers tørstofpct. og FEsv pr. 100 kg. Derved kan svineproducenten tjekke om det stemmer overens med de faktiske forhold og vådfodercomputerens oplysninger.

8. Tjekliste for optimering med valle

Tabellen viser iblandingen af valle i vådfoder. Der er tale om erfaringer med valle i praksis - derfor variationen. Derudover suppleres der med vand til det ønskede tørstof niveau til de enkelte dyrgrupper.

I mange tilfælde kan drægtige søer og slagtesvin fodres med vådfoder, hvor valle alene udgør væskedelen. Dog bør der tilsættes min. 0,5-1 pct. vand i alle blandinger, ellers kan vådfoderanlægget ikke kompensere for skyllevand.

-

Der findes i dag 17 forskellige valletyper fra Arla, hvor der laves store analyser en gang om måneden. Brug disse aktuelle analyseværdier på vallen. Analyserne kan ses på Info Svin. Aktuelle analyseværdier på de forskellige valletyper kan fås hos Arla (Leif Tranekær tlf. 8938 10 35).

-

Hvis der er tale om en optimering med valle fra Arla, er det en god idé at kontrollere ved Arla, hvilken valletype landmanden aktuelt får og om der evt. er udsigt til skift i den nærmeste fremtid.

-

Vær opmærksom på at nogle valletyper har meget stor variation i indhold. Specielt mht. mineraler (natrium, fosfor og calcium). Det kan derfor være nødvendigt, at hæve indholdet af disse i optimeringen med f.eks. 0,5 gram pr. FEsv i forhold til normer. Dette gælder specielt for calcium og natrium. Typisk optimeres der med min. 2,0 gram natrium pr. FEsv. Fosfor er sværere at håndtere.

-

Nogle valletyper har så varierende indhold af mineraler, at brugen af dem er meget proble-matisk. Derfor er det vigtigt at bruge valle analyserne med månedsvariation som grundlag for optimeringen og vurdering af den færdige recept.

-

Vær opmærksom på leveringsmønster for valle. Nogle får valle f.eks. 3 gange om ugen. Dvs. at vallen skal bruges over hhv. 2, 2 og 3 dage. Det er ikke hensigtsmæssigt, da man ved dette leveringsmønster typisk går tør for valle sidst i 3 dages perioden. Det medfører som regel lidt lavere foderoptagelse pga. ændret smag. Tilstræb fast antal dage mellem levering.

-

Valletanke skal skylles én gang om ugen. Dette er lettest at gennemføre, hvis der er 2 tanke, som tømmes på skift.

-

Check, at der er god vandforsyning ud over vådfoder i stierne.

9. Tjekliste for optimering med NOVO gærfløde

Optimeringsgrænserne fremgår af nedenstående tabel.

-

Holdbarheden på gærfløde er 8-14 dage fra levering. Holdbarheden afhænger dog meget af temperaturen. I vintermånederne har nogle producenter leverancer hver 3. uge. Opbevares gærfløden i åben tank kan det reducere holdbarheden og det er vigtigt, at holde en god hygiejnen (luk tanken så der ikke kommer f.eks. mus og jord i).

Er man i tvivl om gærfløden er dårlig, kan pH måles. Den bør være under 4,8.

Er pH over 4,8 bør gærfløden kasseres.

-

Ved udendørs tank skal denne samt føderør være frostsikret.

-

Gærfløde leveres med en pH på 4,5.

-

Gærfløde skal opbevares i syrefast tank med omrører.

-

Tørstofindholdet varierer fra 14 til 16 pct. mellem leverancerne. Gennemsnit fra seneste analyse (2000) er på 15,6 pct. tørstof.

-

Der følger en vejeseddel med hver ny leverance af gærfløde, hvoraf tørstofprocent og pH også fremgår.

-

Gærfløde afregnes efter tørstofindhold. Prisen er pt. 16 øre pr. liter.

-

Gærfløde er nedvurderet til 14 FEsv og FEdr pr. 100 kg i det nye energivurderingssystem (skønnet), men nye analyser er på trapperne.

-

Gærfløde indeholder meget fosfor og meget natrium, kalium og klorid. Sidstnævnte øger væskeoptagelsen. Husk derfor altid supplerende vand.

-

Hold øje med indholdet af totalfosfor i foderblandingen, hvis der ikke anvendes en mineralblanding med fytase. Fosforindholdet kan overstige normtallet og måske blive problematisk for en producent, der skal ”passe på fosforbalancen”.

-

Der skal en speciel mineralblanding til foder med gærfløde. Ved store udsving i iblanding af gærfløde (skift af recept) skal mineralblandingen også justeres.

-

Der er et fint aminosyrebidrag fra gærfløde (især lysin og treonin).

-

Husk at udarbejde en nødrecept, når gærfløde ikke er til rådighed (typisk ved ferier og ved driftsstop på NOVO).

-

Se i øvrigt notat 0139, Landsudvalget for Svin vedr. gærfløde til diegivende og drægtige søer.

10. Tjekliste ved planlægning af vådfoderanlæg

Dimensioneringsfase

Tjekliste for faglig assistance ved dimensionering af anlæg: Beskriv hvilke funktionskrav, der stilles til anlægget.

-

Skal der fodres med ad lib, fasefodring, fermenteret foder, vådmineraler.

-

Antal og typer af råvarer. Antal blandinger, herunder hvilke blandinger, der skal udfodres til hvilke dyregrupper og i hvilke staldafsnit.

-

Beskrivelse af dagsrytme samt forventede mængder af de anvendte blandinger pr dag og pr fodring. Herunder skal der tages hensyn til muligheder for og rækkefølge af tilsyn. Skal der f.eks. kunne udfodres 2 blandinger samtidig?

Se et eksempel på beregning i FRATS-afsnittet, afsnit 6.3.

-

Krav til minimering af restmængder mm.

-

Styring af tørblander.

-

Såfremt der er specifikke tekniske krav kan disse medtages. F.eks. antal og størrelse af blandetanke eller pumpetype (centrifugalpumpe eller snekkepumpe).

Der skal være bygningstegninger inkl. beskrivelse af inventar til rådighed for firmaet, der skal dimensionere anlægget.

Kontrakt ved køb af vådfodringsanlæg

Det anbefales, at funktionskravene og de tekniske krav til anlægget indføjes i en kontrakt, se eksempel i afsnit 11.

Køber skal være opmærksom på, hvis sælger stiller yderligere krav som ligger ud over de, der er fastsat i Købeloven. F.eks. anvendes NL 92, som er en brancheaftale vedr. ”Almindelige leveringsbetingelser for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande” og NLM 94 ”Almindelige betingelser for levering og montering af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande”.

Standardbetingelserne kan købes i DI Shoppen (Dansk Industri).

Afleveringsfase

Formålet er at sikre, at køber sættes i stand til at betjene og udnytte anlæggets muligheder og at der er svinefaglig assistance i forbindelse med aflevering af anlæg. Se eksempel på afleveringsbetingelser i bilag 1.

11. Eksempel på kontrakt ved køb af vådfodringsanlæg

MELLEM

Firma (sælger)

OG

Besætningsejer (køber)

OM

Køb af vådfodringsanlæg (anlægget)

1. Tekniske krav til anlægget

1.1.

Opbygning og placering af silosystemer skal være udført, således at der er fuld kontrol med transport og fordeling til formalingsudstyr. Anvendes der suge-/tryktransport fx fra hammermølle, skal det opbygges, således at der er adgang og mulighed for kontrol af udstyret (luftventiler mm.) langs transportvejen.

Tilførslen af de enkelte råvarer til blandetankene skal udføres med snegl med mindre andet er aftalt. Ved ifyldning af små portioner anvendes små, korte og langsomtgående snegle. Transporteres der flere komponenter, skal fællessneglen tømmes ved hvert komponentskift.

1.2.

Blandetankene skal være forsynet med mandehul, så det er muligt at føre tilsyn. Alle forbindelser til blandetankene skal placeres, således at det er muligt at kontrollere, at det er den korrekte vare, der kommer i tankene. Antallet af indløb til blandetankene reduceres til ét for alle tørre komponenter undtagen mineralsk foderblanding. Alle forbindelser fra snegle og formalingsudstyr skal således samles i et indløb. Dette krav kan dog fraviges ved aftale. Ved anvendelse af blæsertransport skal der monteres udstyr for bortseparering af luft. Indvejes der foderstoffer med så stor hastighed, at der er risiko for overtryk i blandetankene, skal overtrykket bortledes ved udluftningssluse på blandetankene.

Alle tilgange til blandetankene skal være monteret som fleksible forbindelser, således at de på ingen måde og på intet tidspunkt kan påvirke vægtsystemet. De fleksible forbindelser på tilgangene til blandetankene, skal være lette at aftage , således at der er let adgang til at rengøre rørene indvendigt. Flydende komponenter skal tilføres i rør med fald bort fra blandetankene. Ventiler skal placeres umiddelbart over nedløb til blandetankene.

Der skal være et effektivt skyllesystem (evt. højtryksrenser) i blandetankene, således at der ikke dannes kager af foderrester i tankene.

Omrøresystem og fodertilførsler skal monteres, således at foderet hurtigt og effektivt iblandes sammen med væsken. Omrørevingen skal ”blande” i den aktuelle fodermængde. Omrøreren skal stoppe ved indtag af små mængder, f.eks. alt under 10 kg.

1.3.

Der skal leveres en betjeningsvejledning, som beskriver anlæggets daglige anvendelse samt ibrugtagning af computer. Køber skal af sælger uddannes i brugen af anlægget (jf. bilag 1, punkt 7).

2. Funktionskrav til anlægget

2.1

(Skriv hvilke krav der stilles til kapaciteten af fodringsanlægget). Eksempel: Foderanlægget har kapacitet til at udfodre tre blandinger til FRATS-grise i otte sektioner á 10 dobbeltstier (60 grise pr. dobbeltsti indtil 30 kg derefter 30 grise pr. dobbeltsti) ved maksimalt fire daglige fodringer pr. blanding.

2.2

(Skriv hvilke krav der stilles til udfodringen). Eksempel: Der skal kunne udfodres to blandinger samtidig i samme sektion (via to foderstrenge). Fodercomputeren skal kunne håndtere at udfodre to blandinger ad libitum (i forskellige sektioner) i samme tidsrum. Ved multifasefodring skal de to foderblandinger blandes til et homogent foder ved udfodring til hver sti.

2.3

(Skriv hvilke krav der stilles til pumpekapaciteten hvis firmaet vil give en garanti for dette) Eksempel: Der skal kunne udfodres en foderblanding med op til 25 pct. tørstof under forudsætning af, at der ikke anvendes roepiller eller andre fodermidler med samme egenskaber.

2.4

Restmængden i rørstrengene skal begrænses. I smågrisestalden må restmængden i rørstrengen maksimalt udgøre 50 pct. af den samlede fodermængde i rør og tank inden udfodring.

2.5

Fodercomputeren skal sikre, at de valgte og indkodede råvarer og færdigblandinger indgår i den færdige blanding med en afvigelse på maksimum 5 pct. for hver råvare, beregnet ud fra råvareforbruget pr. uge eller ved et forbrug på minimum 100 kg.

2.6

Der må maksimalt være 50 kg foder tilbage i hver tank efter udfodring, når der ikke undervejs i fodringen er ændret på data i computeren. Returventilen skal placeres over det lodrette nedløb, så der ikke forekommer efterløb.

2.7

Al udfodringsregistrering skal foregå på ventilniveau og sektionsniveau, og ved skift af foderblanding summeres videre, hvis der ikke manuelt foretages reset. Registrering af foderforbruget skal være i kg og/eller i FEsv.

2.8

Fodercomputeren skal tildele foderet i henhold til en foderkurve. I stier, hvor der fodres ad libitum, styres udfodringen desuden af en niveauføler ved hver ventil . I de tilfælde, hvor grisene ikke æder op, vil niveauføleren begrænse fodertildelingen, og den faktisk udfodrede mængde bliver registreret.

2.9

Foderet til hver ventil skal udvejes i portioner beregnet ud fra foderkurven og FEsv/FEdr pr. kg fodersuppe. Fodermængden registreres på ventilniveau for hver udfodring. Udfodringsnøjagtigheden skal være som følger: Der må maksimalt være en forskel på 5 pct. mellem det computeren registrerer og det, der ved manuel kontrol udvejes fra en ventil ved én prøveudtagning svarende til én udfodring (minimum 10 kg udfodret). Ved 10 prøveudtagninger fra samme ventil må den gennemsnitlige afvigelse maksimalt være 3 pct.

Det skal være muligt at aflæse den ønskede mængde pr. ventil, såvel som den faktiske leverede mængde pr. ventil.

2.10

Fodercomputerens data skal sikres imod tab og ødelæggelse som følge af lynnedslag, strømsvigt m.m. gennem automatisk daglig overførsel af data til en pc og manuel eller automatisk back up af harddisken en gang om ugen. Køber skal opstille en pc, der lever op til de krav sælger stiller. Sælger skal tilslutte fodercomputeren til pc’en samt levere og installere kommunikationsprogram samt program til dataopsamling, således at fodercomputeren kan betjenes via pc’en. De ønskede data udtrækkes fra fodercomputerens skærmbillede og placeres på pc’ens harddisk. Det er forudsat, at kommunikationsprotokollen mellem fodercomputer og pc’er er ens, således at softwaren kan genbruges. Denne pc’er skal endvidere forsynes med døgnur til stop og start af dataopsamlingen.

3. Leveringstid og leveringsbetingelser

3.1

Levering og monteringen af anlægget skal påbegyndes senest den xx/xx-200xx. Anlægget skal være færdigmonteret og driftsklart senest den xx/xx-20xx.

3.2

Første afleveringsforretning afholdes, når anlægget er færdigmonteret og driftsklart. Dette omfatter kontrolpunkterne i bilag 1. Hvis køber ønsker det, kan der deltage en foderrådgiver ved afleveringsforretningen.

Indkøringen udføres af sælger, der er ansvarlig for anlæggets funktioner i henhold til de stillede krav (jf. punkt 2.1-2.8).

3.3

Anden afleveringsforretning afholdes 15 uger efter første afleveringsforretning. Foderanlægget kontrolleres jf. bilag 1.

3.4

Endelig aflevering er sket, når foderanlægget har været i drift i 15 uger, og eventuelle konstaterede mangler er afhjulpet. Sælger skal skriftligt underrette køber om, hvornår endelig aflevering anses for at være sket.

4. Dagbøder

4.1

Hvis stalden ikke er færdigbygget, således at monteringen af anlægget ikke kan påbegyndes til den aftale tid (jf. punkt 3.1) betaler køber kr. 1.000 pr. dag til sælger indtil monteringen kan påbegyndes. Ved overskridelse af monteringsfristen (jf. punkt 3.1) betaler sælger kr. 1.000 pr. dag til køber indtil alle dele er monteret og anlægget er driftklar.

5. Betalingsbetingelser

5.1

(Aftales mellem køber og sælger i hvert enkelt tilfælde). Eksempel: 50 pct. af tilbudsprisen betales senest 8 dage efter levering af anlægget. 40 pct. af tilbudsprisen betales senest 8 dage efter første afleveringsforretning. Restbeløbet betales senest 20 dage efter den endelige og godkendte aflevering.

6. Reklamationsret

6.1

Snarest muligt og senest 1 år fra første afleveringsforretning.

7. Serviceaftale

7.1

Akutte fejl, det vil sige fejl, der medfører, at anlægget ikke kan blande og udfodre, skal rettes/udbedres senest dagen efter, at sælger er blevet kontaktet angående fejlen. Øvrige fejl skal rettes/udbedres snarest muligt efter at fejlen er indberettet til sælger. Udbedring af fejl/rettelser er uden beregning til og med den endelige og godkendte aflevering.

8. Ordrebekræftelse

8.1

Nærværende kontrakt vedrører ordrebekræftelse nr. xxx.

Firma (sælger)

Besætningsejer (køber)

Bilag 1 - Afleveringsbetingelser ved igangsætning af vådfodringsanlæg

Første afleveringsforretning

Når anlægget er driftsklart afholdes første afleveringsforretning omfattende nedenstående syv punkter.

1)

Vægtsystemet indjusteres ved tom og næsten fuld tank. Ved disse fyldningsgrader

kontrolleres med minimum belastning på 100 kg. Herunder gennemføres en kontrol af udfodret mængde i samme størrelsesorden som det, der under normal drift skal uddoseres.

Kontrol af udfodret mængde skal være aktuelt udfodrede antal kg i forhold til, hvad computeren har registreret/opsummeret (minimum 10 kg). Der må maksimalt være en forskel på 5 pct.

2)

Indjustering af restmængder/sikkerhedsmængder i blandetanke. Opsætning af data for

udkompensering herunder alarmgrænser for restmængder.

3)

Indtastning (kontrol) af nødvendig omrøretid for de enkelte blandinger under hensyntagen til råvarernes opblødningstid og tankenes fyldningsgrad (cirka 20-30 minutter).

4)

Manuel afprøvning af alle foderventiler, omløbsventiler samt indvejningsventiler/-motorer (fedt, vand, m.m.) for korrekt aktivering. Herunder kontrol af om der uhensigtsmæssigt aktiveres ventiler/motorer på forkerte tidspunkter.

5)

Kontrol af råvaretilførsel til blandetankene.

Kontrol af motorværnsindstilling for samtlige motorer.

Kontrol af omdrejningsretning på alle motorer.

Kontrol af sugesystem for tilførsel af råvarer til formalingssystem.

Kontrol af åbne/lukke-funktion på sugespjæld/-ventiler.

Kontrol og indjustering af sugespidser/luftsluser.

Kontrol af recirkuleringstid.

6)

Gennemføre en komplet blanding og udfodring fra hver tank for at sikre, at alt arbejder, som det skal.

7)

Grundig gennemgang af betjeningsvejledning samt instruktion i indkodning af nødvendige data i computeren (råvaredata, blandinger/recepter, fodertider, fodringsrækkefølge, dagsfoderprogram med optimal procentfordeling, omrøretider, recirkulationstider, restmængder, foderkurver, stidata, mm.). Herunder udarbejdelse af planer for rengøring, vedligeholdelse og kontrol af anlægget samt plan for udtræk af data f.eks. til P-rapport og særskilt vejledningsmanual for tilsætning af medicin mm.

Anden afleveringsforretning

15 uger efter første afleveringsforretning afholdes anden afleveringsforretning, hvor foderanlæggets funktioner kontrolleres. Der skal især lægges vægt på at kontrollere punkterne 1 og 6 i ovenstående samt en gennemgang af punkt 7, hvor brugen af styring og anlæg suppleres med nødvendige forklaringer for en korrekt forståelse og betjening af anlægget.