Naturligt E-vitamin?

Naturligt E-vitamin markedsføres i stor stil af flere forskellige firmaer. Nedenstående gives et overblik over effekten af E-vitamin i kroppen, hvad der er naturligt E-vitamin og i hvilke tilfælde det kan være en fordel at anvende naturligt E-vitamin. Desuden gives en oversigt over de forskellige E-vitamin produkter, der markedsføres som naturligt E-vitamin.

E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der er livsnødvendigt, idet grisene ikke selv kan danne det. Ud over at være vigtigt for et velfungerende reproduktionssystem og immunforsvar er E-vitamin en antioxidant, der forsvarer kroppens celler mod aggressive oxidationsprocesser. Overalt i kroppen foregår disse oxidationsprocesser (afgivelse af en elektron); de fleste af disse forløber som de skal, men i nogle tilfælde løber de løbsk. Ved for eksempel en infektion dannes der frie radikaler som følge af en oxidationsproces i kroppen, disse frie radikaler reagerer med andre molekyler, der igen kan oxideres, hvorved der dannes et nyt frit radikal. Man kalder denne proces ”autooxidation”, fordi den foregår af sig selv, og hvis den foregår med en fedtsyre i en cellevæg, betyder det, at denne cellevæg bliver ustabil eller ødelægges og dermed er cellens funktion ødelagt. E-vitamin kan i sin egenskab som antioxidant afgive en elektron til det skadelige frie radikal og hermed stoppe autooxidationen. Når E-vitaminet har  afgivet en elektron, kan den enten gendannes i kroppen ved hjælp af C-vitamin eller bindes til andre stoffer, hvorefter det udskilles. E-vitamin er derfor en vigtig stabilisator i en cellevæg. Det er i cellevæv, at E-vitamin findes i høje koncentrationer i kroppen.

Ud over at E-vitamin stopper oxidationsprocesser, er der også nogle undersøgelser der viser, at ekstra forsyning af E-vitamin ud over normen kan forbedre immunforsvaret, idet E-vitamin kan være med til at forbedre immunforsvarets effektivitet imod indtrængende skadelige stoffer og bakterier o.a.

De symptomer der i besætningerne oftest karakteriseres som E-vitaminmangel er: nedsat immunforsvar, muskeldegeneration (ødelæggelse af musklernes fiberstruktur), Mulberry Heart disease (forstørret hjerte) og levernekrose (nedbrydning af væv i leveren). Flere af disse symptomer opstår netop på grund af ustabile cellevægge.

E-vitamin former

E-vitamin forekommer i naturen som både tokoferoler og tokotrienoler og disse kan forekomme som både  alfa-,  beta, gamma- og delta-tokoferol henholdsvis tokotrienol. Alfa, beta, gamma og delta betegner strukturen på hovedet af selve molekylet (figur 1). Alfa tocoferol er den form der hovedsageligt absorberes i væv, men også gamma-formen har en om end noget mindre E-vitamin aktivitet i vævene. Alfa-tokoferol er den E-vitamin form, der primært forhandles som E-vitaminpræparat til dyr og mennesker, da den har den højeste biologiske aktivitet. I visse vegetabilske olier kan indholdet af gamma-tokoferol være højere end indholdet af alfa-tokoferol, mens d-gamma-tokoferol kun besidder 10 pct. af d-alfa-tokoferol’s E-vitamin aktivitet.

Når der tales om E-vitamin, er det alfa-tokoferol der menes og den kan forekomme i otte forskellige isomere former afhængigt af, hvordan strukturen på den lange hale af molekylet er. De otte forskellige former betegnes d, dl eller l, men det er kun d-formen af alpha tocoferol der er den naturlige E-vitamin (figur 1). Ved syntetisk fremstilling af E-vitamin (alfa-tokoferol), dannes lige dele af de otte former, det vil sige at d-formen udgør 12,5 pct., og dl-formerne tilsammen 87,5 pct.

E-vitamins biologiske aktivitet baseres på vitaminets evne til at forebygge eller modvirke specifikke E-vitamin mangelsymptomer. Måling af den biologiske aktivitet er baseret på et rotteforsøg, og i henhold til dette varierer den biologiske aktivitet for de syv dl-former af alfa-tokoferol fra 21-90 pct. af d-alfa-tokoferol formen, der er 100 pct. Der har været megen debat om anvendelsen af resultaterne fra disse rotteforsøg. Hvis man i stedet sammenligner den biologiske aktivitet af de forskellige E-vitamin former til deres koncentration i blod og væv, viser det sig, at d-alfa-tokoferol er dobbelt så biologisk aktiv som all-rac-alfa-tokoferol hos både rotter, mennesker, hunde og svin.

Ud over at E-vitamin alkoholformen kan forekomme i mange forskellige former med vidt forskellig biologisk aktivitet, kan den også være acetatbundet. Bindingen på acetat sker for at stabilisere E-vitamin under foderfremstilling og opbevaring af foder. Hvis E-vitamin tilsættes foderet i form af  alkohol, vil den med det samme virke som antioxidant i foderet og måske allerede være forbrugt inden den når grisen.

E-vitamin fra foder til celle

Når E-vitamin tilsættes foderet på acetatform kræver det, at der er enzym til stede i tarmen, der kan omdanne det til alkoholformen, idet E-vitamin kun kan absorberes af dyret som alkohol. Ud over at enzymet (carboxylester hydrolase – CEH) skal være tilstede, skal der desuden foregå en micelledannelse med andre fedtstoffer i tarmen, og det kræver tilstedeværelse af galde. Disse to processer er nødvendige, for at E-vitaminet kan optages fra tarmen. Via lymfen transporteres E-vitaminet videre til leveren. I leveren bindes E-vitaminet til et specifikt protein, der sørger for, at E-vitamin transporteres videre ud i blodbanerne til cellerne. I leveren bindes fortrinsvist den naturlige form af E-vitamin (d-alfa-tocoferol). Det vil sige at i tarmen skelnes der imellem acetat- og alkoholformen og i leveren skelnes der imellem de otte former af E-vitamin, således at der er en præference for alfa-tokoferol i forhold til gamma-, delta- og beta-tokoferol, og en præference for d-alfa-tokoferol i forhold til de øvrige syv former af dl-alfa-tokoferol.

Hos smågrise er kapaciteten for omdannelse af acetatformen (via enzymet CEH) og evnen til at danne miceller begrænsende for optagelsen af E-vitamin. Smågrisene har måske ikke så stor evne til at skelne mellem de otte forskellige former for alfa-tokoferol i leveren, idet proteinet nok ikke er tilstede i så udbredt grad som hos ældre dyr. Hos søer og slagtesvin er der ikke den store begrænsning i produktionen af enzym (CEH) i tarmen, men derimod i sorteringen i leveren af de otte former, der begrænser indlejringen af E-vitamin i vævene.

En høj dosering af A-vitamin (retinol-acetat) i foderet kan konkurrere med E-vitaminet om enzymet CEH i optagelses processen i tarmen.

E-vitamin er ikke et depotvitamin som A-, D- og K-vitamin. Dog kan man øge indholdet i specielt muskler, fedt og lever ved at øge indtaget over 2-3 uger. Det er derfor ikke nogen god ide at give E-vitamin i støddoser, da grisene ikke er i stand til at oplagre en stor mængde E-vitamin på en gang - de får blot problemer med at udskille overskuddet. Det er derimod bedre at give lidt mere E-vitamin over en længere periode for at hæve depoterne. Hvis grisen har ringe K-vitamin status, kan et overskud af oxidationsproduktet (hydroquinonen) af d-alfa-tokoferol give blødningsforstyrrelser, idet det (d-alfa-tokoferol hydroquinon) har anti-K-vitamin aktivitet.

Indholdet af E-vitamin i vævene siger noget om grisenes langtidsstatus, mens koncentrationen i blod (plasma) afhænger af om der mobiliseres (hentes) eller deponeres i vævene. Der er også en variation i blodets indhold af E-vitamin afhængigt af tidspunktet i forhold til sidste foderindtagelse. Der er nogle retningslinier der siger, at når indholdet er over 1,5 mg/ml plasma, er grisen i god form, og hvis det er under 0,5 mg/ml er grisen død, men man kan sagtens finde grise med et E-vitamin indhold i blodet under 1,5 mg/ml, uden at de er i en egentlig mangelsituation. Vævenes (fx muskel- og fedtvævs) indhold af E-vitamin er nok det bedste mål for om grisen mangler E-vitamin, og en enkelt tilfældigt udtaget blodprøver har ingen værdi.

E-vitamin til søer, pattegrise og fravænnede grise

Somælk er en vigtig kilde til E-vitamin for pattegrisene, og det er derfor vigtigt, at søernes E-vitaminstatus er god ved faring og i diegivningsperioden. En øget tildeling af E-vitamin sidst i drægtigheden medfører ikke, at der sker er et øget indhold af E-vitamin i de nyfødte grises væv, men derimod, at der er et øget indhold af E-vitamin i soens blod og i somælken. Det øgede indhold af E-vitamin i somælken medfører et øget indhold af E-vitamin i pattegrisenes blod og væv. Samme dosering (lige mængder) af (d-alfa-tocoferyl acetat) eller syntetisk E-vitamin (de otte former på acetatform, all-rac-alfa-tocoferyl acetat) til diegivende søer bevirkede, at søerne og pattegrise havde en bedre E-vitamin status ved anvendelse af d-alfa-tocoferyl acetat. Men den samme effekt kan opnås ved en øget dosering af syntetisk E-vitamin. Dog ved man ikke, hvilken betydning omsætningen af disse forskellige former i vævene har. Interessant er det, at hjernevæv har en særlig præference for at holde på den naturlige E-vitamin form (d-alfa-tocopherol form).

Smågrise oplever et fald i E-vitamin status lige efter fravænning som følge af stress, infektioner og reduceret foderoptagelse. Når en fravænnet gris har diarré, medfører det, at den har en meget begrænset foderoptagelse og der sker oftest en beskadigelse af tarmen og dermed en reduktion i næringsstofoptagelsen. I det foder vi giver de fravænnede grise, er indholdet af fedt lavere og indholdet af fibre meget højere end det der er i somælken. Endvidere er smågrisenes udskillelse af det enzym, der skal omdanne E-vitamin fra acetat til alkoholformen (CEH), også begrænset. Disse forhold bevirker, at absorptionen af E-vitamin er begrænset. Mangel på E-vitamin i fravænnede grise kan afhjælpes enten ved en god forsyning via somælken, eller ved at give de fravænnede grise den lettere optagelige naturlige E-vitamin (på alkoholform). Et af de E-vitamin produkter, der er på markedet i dag, er et produkt, der indeholder naturligt E-vitamin på micelleret form (og derfor skulle kunne springe over disse to trin i tarmen). Hvis dette produkt kan passere den første del af mave-tarmkanalen uden at blive ødelagt, vil det betyde, at den fravænnede gris burde kunne springe de to mest begrænsende led i optagelsen af E-vitamin over (enzymsekretion og micellering). Hos grise mangler der dog endnu dokumentation for, at dette produkt reelt optages bedre end andre naturlige E-vitaminprodukter.

Undersøgelser gennemført på Danmarks JordbrugsForskning viser, at ud af det syntetiske E-vitamin, der er tilsat foderet, optager grisene uge 1 efter fravænning 0-10 pct., uge 3 efter fravænning 25 pct. og hos ældre dyr optages 60-65 pct.

Nogle af de muligheder der er, for at forbedre smågrisenes E-vitaminstatus omkring fravænning er:

• at pattegrisene tildeles mere E-vitamin via somælken ved at øge E-vitaminindholdet i soens foder (- er fundet i forsøg)
• at sammensætningen af fravænningsfoderet ændres, således at fedtfordøjeligheden øges (- er ikke endeligt bevist)
• at der anvendes E-vitamin på alkoholform (- er ikke endeligt bevist)

Slagtesvin

Slagtesvin har ikke nedsat enzymproduktion eller nedsat evne til at danne miceller, så fordøjeligheden af acetat-bundet alfa-tokoferol er ikke noget problem for disse grise. Der er ingen oplysninger om, at indtag af d-alfa-tokoferol i forhold til dl-alfa-tokoferol har en positiv effekt på immunforsvaret.

E-vitamin og reproduktion

Ud over de kritiske perioder i forbindelse med fødsel og fravænning er grisenes E-vitamin status afgørende for en succesfuld reproduktion. Navnet ”tokoferol” kommer fra det græske ord for barnefødsel, og i gamle dage blev E-vitamin kaldt frugtbarhedshormonet. Utilstrækkelig E-vitamin giver flere faringsproblemer, særligt hos yngre søer, hvor forekomsten af mælkefeber (MMA mastitis-metritis-agalactia) er mere udbredt end hos ældre søer. Fra amerikanske undersøgelser ser det ikke ud til, at tildeling af d-alfa-tokoferol har en yderligere positiv effekt på reproduktionsegenskaberne end tildeling af samme mængder dl-alfa-tokoferol, når der tildeles niveauer på 30-60 IU/kg foder.

E-vitaminnormen

Normen for E-vitamin tilsat foder til smågrise og slagtesvin er 36 mg pr. FEsv. Normen kan i nogle tilfælde være utilstrækkelig fx i perioden omkring faring eller ved fravænning. Hvis der anvendes fedt af ringe kvalitet eller meget umættet fedt er normen 55 mg/FEsv, og i perioden lige efter høst kan der også være et behov for at tilsætte ekstra E-vitamin, da der i frisk korn foregår mange oxidationsprocesser, der forbruger det E-vitamin, der tilsættes foderet.

Andre forklaringer på hvorfor det kan give en effekt at øge indholdet af E-vitamin i foderet kan være, at der sker en afblanding af især melfoder i foderstrengene. Nye undersøgelser viser, at der kan være tre gange så meget E-vitamin først som sidst på rørstrengen. Et andet forhold er, at den norm der er for vitaminer, gælder den tilsatte mængde vitamin, og der kan ske tab af vitaminer undervejs i foderfremstillingsprocessen (varme og fugt) eller under lagring.

I dag eksisterer der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at ændre den nuværende norm for E-vitamin til grise i Danmark.

I tabel 1 er listet en oversigt over de naturlige E-vitamin produkter til svin, der er på markedet i dag. I tabellen er endvidere anført informationer om produktets indhold, samt de priser der oplyses af forhandleren. Ingen af de beskrevne produkter er testet under Den rullende Afprøvning. Oplysningerne i tabellen er udelukkende baseret på forhandlernes informationer.

Hvad siger loven?

En svineproducent der ikke er godkendt af Plantedirektoratet, må ikke håndtere rene vitaminer. Det vil sige at man ikke selv må hælde E-vitamin i en tørfoderblanding eller bruge det som topdressing. Iblanding af rene vitaminer i foder skal enten ske på foderfabrikken eller via en forblanding. Da vand p.t. ikke er et godkendt bærestof for næringsstoffer, må der ikke tilsættes E-vitamin til drikkevandet.

Undersøgelser viser, at en øget doseringen af E-vitamin i sofoder i diegivningsperioden medfører en øget deponering i vævene hos pattegrisene. Men der er intet der taler for at anvende de meget dyre naturlige E-vitaminprodukter til søer, idet en øget dosering af syntetisk E-vitamin forventes at kunne give den samme effekt. Endvidere kan det være fordelagtigt at give smågrisene naturligt E-vitamin i de første uger efter fravænning, men den naturlige E-vitamin (d-alfa-tocoferol) er meget ustabil og foder tilsat naturlig E-vitamin har en begrænset holdbarhed (1-2 dage).

E-vitamin må ifølge Plantedirektoratet ikke håndteres i besætninger, der ikke er registreret og ikke gives i drikkevand. Det anbefales ikke at tilsætte naturligt E-vitamin via medicinblander på den almindelige drikkevandsforsyning, da det kan medføre nogle meget uheldige bakterievækster i vandrørene.

Hvis man vil måle grisenes status for E-vitamin, er det bedste mål en vævsprøve (fx muskelprøve fra en aflivet gris), idet en blodprøve ikke siger noget om vævenes E-vitamin status. Støddosering af E-vitamin kan ikke anbefales. Hvis man ønsker at forbedre grisenes E-vitamin status, skal det gøres ved at øge den daglige tildeling lidt og over en længere periode.

Figur 1. E-vitamins molekylestruktur

Tabel 1. Oversigt over de produkter med naturligt E-vitamin der er på markedet i dag. Ingen af produkterne er testet af Den rullende Afprøvning. Alle informationer er baseret på forhandlernes oplysninger