På basis af analyser på svinelevere har Levnedsmiddelstyrelsen konkluderet, at A-vitaminniveauet i lever er af en størrelsesorden, der gør det nødvendigt at advare kvinder mod overdrevent indtagelse af lever.
De analyserede svinelevere svinger meget i A-vitaminindhold, hvilket kan være forårsaget af forskellig A-vitamindosering i svinefoderet.
DANSKE SLAGTERIER har i oktober 1990 udsendt nye reviderede vitaminnormer til svin, herunder anbefaling af A-vitamintildeling til søer, smågrise og slagtesvin.
De reviderede A-vitaminnormer er følgende:
| Avlsdyr | 8.000 |
| Smågrise (3-5 uger) | 8.000 |
| Smågrise (5-10 uger) | 5.000 |
| Slagtesvin | 4.000 |
Der skal gøres opmærksom på, at ovenstående normer inkluderer forhold, der normalt øger A-vitaminbehov, hvilket betyder at der ikke er nogen grund til at øge doseringen af A-vitamin.
Alligevel opererer mange svineproducenter med væsentlig højere doseringer. Visse blandinger til avlsdyr indeholder op til 20.000 i.e.A/FEs.
Normalt indeholder færdigblandet slagtesvinefoder 4-5.000 i.e.A/FEs, hvilket næppe udgør et problem.
Derimod indeholder mineralfoderblandinger, som hjemmeblandere anvender med 3-4 pct. af totalfoderet ofte noget højere A-vitaminmængder, idet de fleste leverandører af mineralfoderblandinger udbyder to typer mineralfoder: 1) Normal vitaminiseret (ca. 4.000 i.e.A/FEs) og 2) Ekstra vitaminiseret (ca. 8-9.000 i.e.A/FEs).
60-70 pct. af salget af mineralfoderblandinger er ekstra vitaminiseret.
Derfor anses specielt svin opfodret med hjemmeblandet foder på basis af mineralfoder at udgøre den største risiko for forhøjet leverindhold af A-vitamin.
Det anslås, at ca. 10 pct. af danske slagtesvin opfodres ved hjælp af ekstra vitaminiseret mineralfoder.
Årsagen til den store variation af A-vitamin i danske svinelevere kan således skyldes, at nogle svin opfodres med normal vitaminiseret færdigfoder og andre med ekstra vitaminiseret hjemmeblandet foder.
Der findes ingen faglige ernæringsmæssige begrundelse for anvendelse af ekstra høje doser A-vitamin til slagtesvin, hvorfor der opfordres til at anvende de anbefalede normer såvel i færdigfoder som i mineralfoder.