Sammendrag

Fodring af sopolte er ikke tilstrækkeligt belyst i indenlandske forsøg, og bygger til en vis grad på “formodninger”. Den rullende Afprøvning igangsætter derfor i løbet af kort tid en forsøgsrække med fodring af sopolte i opvækstperioden. Her vil effekten af foderstyrke og foderblanding blive undersøgt.

Der er gennemført en række udenlandske forsøg, hvor effekten af fodring i opvækstperioden er undersøgt, og nedenstående tekst er en sammenskrivning af den udenlandske litteratur.

God økonomi i smågriseproduktionen sikres ved, at soen har en høj produktion og en god holdbarhed. For at sikre dette skal sopolten sikres optimale betingelser i opvækstperioden.

I opvækstperioden udvikles skelet, muskler og reproduktionsorganer, og derfor er fodringen af sopolten af stor betydning.

Alder ved 1. brunst er ikke særlig afhængig af foderstyrke, og kan kun påvirkes ved meget høj foderstyrke.

Restriktivt fodrede sopolte, skal flushes minimum 5 dage før løbning. Herved øges antallet af løsnede æg, og der kan opnås flere befrugtede æg og højere drægtighedsprocent.

Restriktiv fodring af sopoltene giver en bedre holdbarhed, hvorved soen sikres en længere produktionsperiode.

Indtil forsøgsresultaterne fra Den rullende Afprøvning foreligger, anbefales at benytte en af de to foderstrategier i tabel 1.

Strategi 1 er restriktiv fodring, hvor foderstyrken gradvist øges og Strategi 2 er ad lib. fodring op til maks. 2,5 FEs pr. dag.

Foderniveau i opvækstperioden

Fysiologiske baggrund

Udviklingen af æggestokken foregår især fra sopoltene er 70 dage gamle, til de er dage, men denne udvikling kan påvirkes gennem fodring.

De første 2-3 måneder af sopoltens liv foregår udviklingen af æggestokken stort set uden hormonal regulering, hvilket vil sige uden nogen påvirkning fra miljø og fodring. Senere har æggestokken nået et udviklingstrin, hvor væksten i stigende grad styres af hormoner.

Der er to overordnede hormoner, LH og FSH, som udskilles fra hjernen. I den tredje og fjerde måned er koncentrationerne af LH og FSH høje, hvilket fremmer udviklingen af æggestokken. Æggestokken begynder på dette tidspunkt at udskille hormonet østrogen, som virker hæmmende på udskillelsen af LH og FSH.

Samtidig sker der en forøgelse af antallet af virkningssteder for LH og FSH på æggestokken. Ved 5-6 måneders alderen, er udskillelsen af østrogen høj, og derfor er udskillelse af LH og FSH lav.

Ved en alder på ca. 7 måneder bliver sopoltene kønsmodne, hvilket ses ved den første brunst/ægløsning (se figur 1).

Østrogen påvirker modningen af æggene. Ved høje østrogenkoncentrationer vil modningen ske hurtigere, og første brunst indtræder tidligere. Det er fundet, at der sker en omdannelse af androgen til østrogen i fedt- og muskelvæv, og at der derfor dannes mere østrogen i fede grise. Fedt har dog også den egenskab, at det binder østrogen, men alt andet lige vil koncentrationen af østrogen i blodet være lidt højere i fede grise.

Ved høje foderstyrker vil koncentrationen af insulin være høj. Insulin øger effekt af LH og FSH, som fremmer antallet af løsnede æg. Det er denne effekt, der opnås ved flushing.

Alder ved kønsmodenhed

Tidspunktet for indtrædelse af første brunst er normalt afhængig af sopoltens alder, men kan dog påvirkes via fodring i ekstreme tilfælde.

En hollandsk forsker har fundet en sammenhæng mellem rygspæktykkelsen og alder ved første brunst. Ved at fodre med mere end 2,6 FEs pr. dag som gennemsnit over hele opvækstperioden fandt han, at rygspæktykkelsen er afgørende for, hvornår første brunst indtræder.

Der blev fundet en forskel på 9 dage ved første brunst mellem sopolte, som gennemsnitligt blev fodret med henholdsvis 2,1 og 3,3 FEs pr. dag i opvækstprioden. Forskellen er dog ikke statistisk sikker (se tabel 2). Sopoltene med højt foderindtag vejer ca. 19 kg mere. Det betyder, at det tilsyneladende er muligt at fremme kønsmodenheden nogle få dage ved at øge foderstyrken betydeligt.

Fodringens betydning for ægløsningen

En række udenlandske forskere har undersøgt, hvilken effekt foderstyrken i opvækstperioden har på ægløsningen. Det blev fundet, at foderstyrken i opvækstperioden har en statistisk sikker effekt på antallet af løsnede æg. Resultaterne af Hartog´s forsøg er gengivet i tabel 3.

Disse resultater viser, at antallet af løsnede æg var højere hos sopolte med højt foderindtag i opvækstperioden i forhold til sopolte med lavt foderindtag. Dette forhold kan der kompenseres for ved at flushe sopoltene inden løbning.

Ved flushing forstås fodring efter ædelyst i en periode på minimum 5 dage før løbning. Dette sikrer, at der løsnes 1,9 æg mere (se tabel 4). Der opnås ingen ekstra effekt ved flushing af sopolte, som er fodret med høj foderstyrke i opvækstperioden.

Forskellen i foderforbruget ved høj foderstyrke i hele opvækstperioden i forhold til lav foderstyke var på ca. 117 FEs. Der er altså en foderbesparelse at hente ved at begrænse foderoptagelse i opvækstperioden og flushe minimum 5 dage før løbning, selv om denne foderstrategi vil medføre en højere foderoptagelse i den første drægtighedsperiode.

Betydningen af foderstyrke i opvækstperioden på drægtighedsprocent og dødeligheden af fostre

Det er fundet, at lav foderstyrke i opvækstperioden øger drægtighedsprocenten og mindsker fosterdødeligheden. Det er således fundet, at høj foderstyrke i opvækstperioden øger fosterdødeligheden i forhold til lav foderstyrke.

Det er også fundet, at restriktiv fodring i opvækstperioden kombineret med flushing i minimum 5 dage før løbning gav flere befrugtede æg end ved fodring med henholdsvis høj eller lav foderstyrke i opvækstperioden.

Holdbarhed

Den rullende Afprøvning gennemførte først i 80'erne en undersøgelse af udsætterårsager i 97 sobesætninger. Der blev i alt udsat 12.561 søer i den undersøgte periode, og årsagerne til udsætning var følgende:

Det fremgår, at ca. 50 pct. af de udsatte søer blev udsat på grund af reproduktionsproblemer.

I en anden undersøgelse fra 1981 blev det fundet, at manglende brunst især var et problem for førstelægs søer (33,8 pct. af udsatte), mens manglende drægtighed var det største problem for gylte (59,3 pct. af udsatte).

Ved en gennemgang af litteraturen er der ingen steder fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem udsætning og foderstyrke i sopoltens opvækstperiode. I forsøg udførst af “Forskningscenteret for Grise” i Holland er det fundet, at flere gylte og søer med stigende foderstyrker i opvækstperioden udsættes.

I forsøgene udført af Hartog blev der også udsat flere grise i grupperne med højt foderindtag i forhold til grupperne med lavt foderindtag. Udsætterårsagen i Hartogs forsøg var hovedsageligt benproblemer. En høj foderstyrke sættes ofte i forbindelse med benproblemer. Det er således fundet, at brusktykkelsen i visse led øges med stigende foderindtag i opvækstperioden. For meget brusk i leddene kan give ledlidelser (osteochondrose).

Diskussion

Referencer