Sammendrag
Der findes faste regler for, hvorledes der kan indhentes tilbud på arbejde og leverancer ved byggeri. Reglerne er formuleret i liciationsloven, lov nr. 216 af 08.06.1966. Desuden gælder lov nr. 102 af 31.03.1955 Monopolloven. Reglerne har til formål, at beskytte tilbudsgiveren, der ofte har store udgifter i forbindelse med udarbejdelse af tilbud.
Tre former for indhentning af tilbud
Tilbud kan indhentes/afgives som:
A:
Underhåndstilbud
B: Bunden
licitation
C: Offentlig
licitation
Der kan med visse undtagelser vælges frit mellem de tre udbudsformer.
A. "Underhåndstilbud"
Underhåndstilbud må højst indhentes i to omgange under forudsætning af, at der kun tages ét tilbud i første omgang. Er der indhentet mere end ét underhåndstilbud i første omgang, eller afholdes licitation, må der ikke indhentes underhåndstilbud fra andre, før 6 mdr. efter at de allerede indhentede tilbud er annulleret, eller der foreligger et nyt projekt. Annulleres underhåndstilbudene, kan der afholdes licitation når som helst.
B. "Bunden licitation"
Ved bunden licitation rettes der henvendelse til en lukket kreds af håndværkere om at give tilbud, idet der oplyses, at også andre giver bud. Ved bunden licitation er bygherren forpligtet til at antage de lavest indkomne bud. Ønskes det laveste bud ikke anvendt, annulleres alle bud, og der kan umiddelbart herefter holdes offentlig licitatiton.
C. "Offentlig licitation"
Ved offentlig licitation forstås, at der gennem dagspressen rettes henvendelse til interesserede håndværkere om at afgive tilbud. Ved offentlig licitation er bygherren berettiget til at vælge mellem alle indkomne tilbud, og til at forkaste dem alle.
Forkastes alle tilbud kan der afholdes ny licitation, når alle tidligere afgivne bud er annulleret. Men der kan først indhentes underhåndstilbud når der er gået 6 mdr.
Ved alle former for tilbud gælder, at budene kun må åbnes til et i forvejen fastsat tidspunkt. Alle der byder, skal have lejlighed til at være til stede.
Efter dansk rets almindelige regler, er tilbud normalt bindende for afgiveren.
Ved alle former for tilbud er bygherren sikret den endelige pris for det arbejde, der gives pris på. Der kan dog blive tale om betaling af officielle pris- og lønstigninger, der vedtages i byggeperioden, med mindre tilbudet er påført, at det er et fastpris-bud.
Foretages der ændringer af arbejdets omfang under byggeriet, bør der udfærdiges underskrevne aftalesedler, der angiver de økonomiske konsekvenser af ændringen.
Uanset hvilke prisaftaler, der træffes, bør de altid være skriftlige og underskrevne. Der bør henvises til, at "Almindelige betingelser for arbejde og leverancer" (AB 72) er gældende. Der bør altid være anført, om merværdi og andre omkostninger er indeholdt i prisen.
Uvildige rådgivere
Ved byggeri af et vist omfang kan det være af afgørende betydning, at bygherren har en bisidder/rådgiver, som er økonomisk uafhængig af leverandørerne. Rådgiveren har bl.a. til opgave at sikre, at materialer og udførelse svarer til det aftalte.
Honoraret til denne rådgiver er en god forsikring som de fleste bygherrer, efter endt byggeri, finder godt anvendt.
Lovgivning samt andre forhold ved udførelse af landbrugsbyggeri er godt beskrevet i publikationen Landbrugsbyggeri-Byg Bedre, der er udgivet af Landbrugets Informationskontor 1991.