Sammendrag

Mineraler i ny forklædning er dukket op på markedet. Det drejer sig om de såkaldte chelater (udtales ke-later). Disse mineraler er bundet til aminosyrer og kan muligvis optages og omsættes i kroppen som aminosyrer.

Tildeling af jern-chelater til drægtige søer har i nogle tilfælde medført en forøget jernabsorption. Pattegrisene blev født med et større indhold af jern, og var som følge heraf mere livskraftige. Også søernes reproduktion kan i nogle tilfælde forbedres ved tildeling af jern-chelater. I en række udenlandske undersøgelser er der dog kun fundet en ringe eller slet ingen effekt af disse jern-chelater. Der er således ikke nogen sikker effekt ved brug af jern-chelater.

Jern-chelater er desuden et forholdsvis dyrt produkt. Tilsætning af 100 mg jern pr. kg foder vil koste 2,50 - 5,00 kr. pr. 100 kg sofoder.

På grund af den usikre effekt og den forholdsvis høje pris, kan tilskud af chelerede mineraler ikke anbefales.

Chelater

Et chelat er en metal-ion omgivet af en gruppe af atomer eller molekyler. Et chelat har en ringformet struktur og er altid elektrisk neutral.

Chelater forekommer flere steder i naturen, f.eks. er hem-gruppen i hæmoglobin et chelat. Men når vi taler om chelater, som mineraltilskud til svin, er metal-ionen bundet til to aminosyrer eller til et hydrolyseret protein. Disse benævnes også metalosater.

De tre vigtigste chelater på det danske marked er:

Jern-chelater, som kan gives til drægtige søer med det formål, at øge søernes jernabsorption og overførslen af jern til fostrene. Cheleret mangan, der kan gives til slagtesvin med lav kødprocent. En blanding af cheleret zink, kobber og mangan, som kan anvendes i besætninger, hvor der er problemer med pludselig dødsfald på grund af stress.

Kun jern-chelaterne bliver omtalt i det følgende, idet der ikke findes forsøgsresultater, der beskriver effekten af de andre former for chelerede mikromineraler.

Absorption og omsætning af jern

Størstedelen, af det jern der findes i foderet, går direkte gennem dyrets mave-tarmkanal uden at blive absorberet.

Jern findes både som Fe²+ (ferro-ioner) og Fe³+ (ferri-ioner), men kun ferro-ionerne kan passere tarmvæggen. Jern absorberes i første del af tyndtarmen. Her danner jern-ionerne komplekser med ascorbinsyre, visse aminosyrer, citrater og sukkerstoffer, således at jern-ionerne bliver på den form, der er absorberbar. Samtidig sker der en chelering mellem carbonater, phosphater, phytater og jern. Det jern, der er bundet på denne måde, er ikke tilgængeligt for absorption.

I tarmvæggen findes et proteinkompleks, apoferritin, som ferro-ionen danner kompleks med under absorptionen. Idet jernet overføres til blodbanen, danner det forbindelse med et nyt proteinkompleks, herved dannes transferrin. I kroppen er jernet hele tiden bundet til et proteinkompleks, idet frit jern er giftigt for cellerne. Det er denne komplicerede regulerings- og transportmekanisme, man søger at omgå ved at tildele jernet i form af chelater.

Absorption og omsætning af jern-chelater

Ved tildeling af jern-chelater, mener man at kunne opnå en større jernabsorption. Teorien går ud på, at jern fra jern-chelater ikke bindes til transferrin, som jern dextran og andre uorganiske jernforbindelser gør. Jern-chelater optages og transporteres i blodbanerne som aminosyrer. Derved omgås kroppens naturlige reguleringmekanisme, og en øget absorption skulle være muligt. Der er ikke fremsat teorier om, hvornår og hvordan jernet skilles fra aminosyrerne.

Nogle undersøgelser viser, at absorptionen af jern i form af jern-chelater er betydelig større end absorptionen af jern, når det gives som jern-sulfat. Også tilbageholdelsen og omsætningen i kroppen synes at være større for jern-chelater end for jern i form af jern-sulfater.

Aminosyrer kan passere placenta, jernet er bundet til disse aminosyrer og passerer således også placenta. På det laboratorium i USA, hvor jern-chelaterne er udviklet, har man ved en radioaktiv mærkning af jern i foderet til drægtige søer 10 dage før forventet faring fundet, at nyfødte pattegrise indeholdt 42 gange så meget jern fra jern-chelater end fra jern-sulfat. Dette tyder på, at jern-chelater lettere optages end jern-sulfater. Det skyldes muligvis, at jern-chelater i blodet har en meget lavere molekylvægt (ca. 300 dalton) end det stof, der normalt transporterer jernet rundt i blodet, transferrin (ca. 90.000 dalton).

Ideen med at tildele jern-chelater til de drægtige søer er således, at pattegrisene derved fødes med et jerndepot, hvorved jernmangel undgås i den første vækstperiode.

Hvis søerne får jern-chelater i foderet i diegivningsperioden, stiger somælkens indhold af jern. Stigningen er dog ikke så stor, at det er tilstrækkeligt til, at dække pattegrisenes behov for jern. Samtidig øges risikoen for udvikling af yverbetændelse, idet det højere jernindhold gør mælken til et bedre substrat for mikrobiel vækst.

Priser og produktionsresultater

De firmaer, der forhandler produkterne, hævder, at tilskud af jern-chelater til søer øger smågrisenes fødselsvægt, øger antallet af levendefødte og reducerer dødeligheden indtil fravænning. Jern-chelater menes desuden at have en gunstig effekt på søernes reproduktion. Dette er vist i en række produktionsforsøg, mens man i andre undersøgelser kun har fundet en ringe eller slet ingen effekt. Der er altså fundet meget varierende forsøgsresultater. Det vides ikke, hvad denne variation skyldes, og dermed heller ikke, om chelater har en større effekt i nogle situationer end i andre.

En forbedring af produktionsresultaterne skal stå i forhold til prisen på chelaterne. Der findes to produkter på markedet:

- IRON METALOSATE fra Orffa. Den anbefalede iblandingsmængde er 1 kg pr. ton foder, derved opnås et jernindhold på 100 mg pr. kg foder. (Normen til avlsdyr er på 80 mg pr. FEs). Det koster ca. 50 kr. pr. kg, og fordyrer således sofoderet med 5 kr. pr. 100 kg.

En billigere og noget mere besværlig løsning er at give jern-chelaterne som top-dressing i minimum 3 uger før faringen. Med ca. 3,5 kg foder pr. so pr. dag og 2,5 faringer pr. so pr. år giver det en ekstra udgift på 9 kr. pr. årsso.

- Bioplex jern fra NutriScan. Den anbefalede iblandingsmængde er 600 g pr. ton foder, hvilket giver et jernindhold på 90 mg pr. kg foder. Prisen er 40 kr. pr. kg, merudgiften er således 2,40 kr. pr. 100 kg sofoder.

Diskussion og konklusion