PRRS og indkøb af avlsdyr

I tidligere artikler fra Landsudvalget for Svin har vi redegjort for situationen vedr. PRRS, så her vil der kun blive bekrevet den danske situation i hovedtræk.

PRRS nåede til Danmark i slutningen af 1991 eller begyndelsen af 1992. De første diagnoser blev stillet februar-marts 1992, og omfattede knap 30 større besætninger på Als. Kliniske udbrud blev herefter konstateret relativt hyppigt i Sønderjylland. Den 6. maj 1994 slog Veterinærdirektoratet med en ny bekendtgørelse fast, at der kun var tale om PRRS i "eksportmæssig" forstand i tilfælde af kliniske sygdomsudbrud, og siden har Branchen gennemført et større udredningsarbejde til belysning af infektionens reelle udbredelse. Det har vist sig at PRRS er udbredt i det meste af Jylland, og mere sjældent forekommende i det østlige Danmark.

En landsdækkende sanering for PRRS er derfor ikke realistisk. Dels ville en sådan koste mindst 2-300 mio.kr. i første omgang, og dels må vi forvente årlige ny-udbrud i Sønderjylland som følge af smitte fra stærkt inficerede nordtyske besætninger.

Strategien er derfor en anden. For det første tages der skridt til at dokumentere, at der ikke foregår smittespredning på KS stationerne, således at man roligt kan anvende sæd uden risiko for ad denne vej at smitte sin besætning.

Landsudvalget for Svin har for det andet besluttet, at avls- og opformeringsbesætninger fremover skal deklarere for PRRS, altså opgive om besætningen er PRRS positiv eller negativ. Denne deklaration baseres på regelmæssige blodprøvninger af alle besætninger.

Hvordan skal man som køber af avlsdyr forholde sig til en sådan deklaration ?

PRRS giver tab i en periode - men er efter til at leve med

Undersøgelser i sønderjyske besætninger har vist et "typisk" forløb af et PRRS udbrud, hvor der kommer tab i både soholdet (som følge af reproduktionsproblemer) og i slagtesvineholdet (som følge af øget dødelighed). Tabene kan opgøres til henved 400-500 kr. per årsso i soholdet og ca. 25 kr. per slagtesvin i slagtesvineholdet, gennem en problemperiode, der kan vare 2 til 3 kvartaler.

Hovedregelen er, at besætningerne kommer op på sædvanligt leje igen. Men der findes dog besætninger, hvor man ikke indhenter det forsømte.

I mange besætninger giver PRRS sig dog slet ikke eller kun meget forbigående problemer. Her er det kommet en en stor overraskelse for producenten, at måske over halvdelen af de undersøgte dyr er PRRS positive.

Konklusionen er, at PRRS er kommet for at blive, som en produktionssygdom man må leve med. I nogle besætninger kan sygdommen give alvorlige tab, som dog er forbigående. I andre besætninger er besætningen smittet uden symptomer.

I et mindre antal besætninger giver PRRS til stadighed problemer. For sådanne besætninger kan man overvejde forskellige smittereducerende tiltag. Disse vil blive beskrevet i en særlig artikel.

Kend besætningens status

Det første udgangspunkt for valg af leverandør af avlsdyr er, at man som producent kender sin egen status for PRRS. I øjeblikket tester en lang række producenter da også deres besætningen for PRRS.

Ved test af en integreret sobesætning bør både søer og slagtesvin undersøges, med 10-20 blodprøver fra hver gruppe.

I lang hovedparten af de danske besætninger, der er smittet med PRRS, er både søer/gylte og slagtesvin positive for PRRS.

Nedenstående figur viser resulater fra "PRRS-gruppe Syd"'s undersøgelse af 37 besætninger, der alle har været smittet med PRRS i 1-2 år.

Alle besætninger havde positive prøver i slagtesvinene, med en hyppighed på (i praksis) 100 pct. blandt de undersøgte dyr.

Figuren viser, hvor mange pct. positive søer og gylte, der fandtes. Gennemsnittet var 75 pct. positive.

I kun én besætning af 37 (2,7 pct.) er situationen altså således, at søerne er negative og slagtesvinene er positive. I flere af disse besætninger er der igennem hele perioden indkøbt avlsdyr fra negative avls- og opformeringsbesætninger.

Konklusionen er for indeværende, at PRRS forbliver i hele besætningen, selv når sygdomsproblemerne tilsyneladende er gået i ro. Hvis PRRS-infektionen i besætningen efter en periode er blevet til at leve med, gælder det herefter om ikke at forstyrre infektionens "ligevægt". Dette gøres bedst ved at indkøbe avlsdyr fra andre PRRS positive besætninger.

Hvis negative dyr indføres i en positiv besætning vil disse blive smittet. Dette giver en større opformering af virus, der kan medføre tilbagevendende sygdomsproblemer.

Vi mener derfor, at indførelse af PRRS negative dyr ikke vil bidrage til en "hen ad vejen" sanering for PRRS, snarere tværtimod.

I andre situationer kan sanering dog være velbegrundet (se næste afsnit).

Indkøb af avlsdyr med samme status

Man bør derfor indkøbe avlsdyr fra besætninger med samme status.

1. Har besætningen både positive søer og slagtesvin anbefales at indkøbe avlsdyr fra en PRRS positiv besætning.
2. Har besætningen kun positive slagtesvin anbefales at indkøbe avlsdyr fra en negativ besætning.

I den sidste situation kan en eventuel delvis sanering desuden komme på tale. Totalsanering af besætningen er altid en mulighed, også for besætninger med positive søer. Totalsanering bør dog overvejes grundigt i forhold til eventuelt PRRS positive nabobesætninger, og saneringen bør kun komme på tale hvis der (også) er andre sygdomme, man samtidig vil af med (fx. reinfektioner i SPF besætninger).

1. Er besætningen endelig negativ for PRRS anbefales at indkøbe avlsdyr fra PRRS negative besætninger.
2. Har besætningen ukendt status anbefales at indkøbe dyr fra en PRRS negativ besætning. For besætninger beliggende i Syd,- Øst,- Midt,- og Nordjylland bør besætningen dog undersøges snarest.