Sammendrag

I Danmark anvendes EDTA-fortynderen af praktiske og økonomiske årsager. Nyere forsøg hvor holdbarheden af sæd opbevaret i EDTA-fortynder er blevet gennemgået.

Det kan konkluderes, at sæden kan holde sig op til 48 timer, før produktionsresultaterne forringes. Herefter sker der et betydeligt fald i produktionsresultaterne.

Da alle undersøgelser er foretaget med én inseminering pr. brunst, kan sæden muligvis opbevares længere, når der, som det anbefales i Danmark, insemineres to gange pr. brunst.

Anvendelse af KS i stort omfang kræver, at sæd til KS kan være holdbar gennem en længere periode, før produktionsresultaterne forringes. I modsat fald må der jævnligt indkøbes sæd. Fortyndingsvæsken, der anvendes, er af væsentlig betydning for holdbarheden. I Danmark anvendes EDTA-fortynderen af praktiske og økonomiske årsager. Fortynderen betegnes ofte i udenlandske undersøgelser som "Kiev-fortynderen".

Med det formål at belyse, hvor længe sæd kan opbevares, før produktionsresultaterne forringes, gennemgås i det følgende de nyeste undersøgelser, hvor EDTA-fortynderen har været anvendt i forsøgsmæssig sammenhæng.

Litteraturgennemgang

Befrugtningseffektiviteten af sæd fortyndet med EDTA tilsat penicillin + streptomycin kontra EDTA tilsat neomycinsulfat er blevet sammenlignet (Meding, 1981). I undersøgelsen blev der opsamlet sæd fra 49 orner, og der blev foretaget i alt 2.657 insemineringer. Sæden blev anvendt på 2. til 5. dagen efter sædopsamlingen. Det ses i tabel 1, at der med begge antibiotikatyper i fortyndingsvæsker, fremkom et fald i såvel drægtighedsprocent som kuldstørrelse. Forskellene i drægtighedsprocent mellem de to antibiotikatyper med sæd af samme alder er ikke entydige, og selvom forskellen på 4. dagen på 9,8 pct. til fordel for den neomycinholdige fortyndingsvæske er signifikant (P<0,01), kan det ikke tillægges afgørende betydning, da en næsten ligeså stor forskel i modsat retning gør sig gældende på 5. dagen mellem de to fortyndingsvæsker.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at der opnås et fald i befrugtningseffektiviteten, selv om der anvendes neomycin (anvendes p.t. i Danmark) som antibiotikum i stedet for penicillin og streptomycin (tabel 1). Det ses, at kuldstørrelsen falder med ca. 0,5 gris, for hver dag sæden ældes. Frisk sæd indgik dog ikke i undersøgelsen.

I Holland er der gennemført et forsøg (Johnson et al., 1982) baseret på sæd fra 12 orner og 2.849 søer og gylte. To fortyndingsvæsker; BL-1 og EDTA blev sammenlignet. Faringsprocenten faldt signifikant, når der blev insemineret med sæd opbevaret ved 18 grader C i mere end 48 timer. Faringsprocenten for sæd, der var fortyndet med EDTA, faldt fra 74,5 pct. ved 1 dags opbevaring til 64,7 pct. efter 3 dages opbevaring. Antallet af fødte grise pr. kuld og levende grise pr. kuld var højere for søer insemineret med daggammel sæd end for søer insemineret med 2 dage gammel sæd (P <,005) eller 3 dage gammel sæd (P <,007) (tabel 2).

I et dansk forsøg er der foretaget en sammenligning af befrugtningseffektiviteten af sæd fortyndet med EDTA og Zorlesco (Meding, 1982). Sæden blev opbevaret ved 18-20 grader C og anvendt på 2. til 5. dagen efter sædopsamlingen.

Forsøget er baseret på 2.433 insemineringer. Som det ses i tabel 3, fremkom der et fald i såvel drægtighedsprocent som kuldstørrelse.

Senere er der foretaget en sammenligning af befrugtningseffektiviteten af sæd fortyndet med EDTA og BTS (Meding, 1984). Sæden blev opbevaret ved 18-20 grader C og brugt på opsamlingsdagen og de 2 følgende dage. Forsøget var baseret på 1.674 insemineringer. Resultaterne i tabel 4 viser ikke nogen markant nedgang i drægtighedsprocenten. Derimod er der et fald i kuldstørrelsen fra dag 1 til dag 3, men det er ikke statistisk sikker, hvilket sandsynligvis skyldes det begrænsede antal insemineringer.

I Norge er der gennemført et forsøg (Blichfeldt et al., 1988a), hvor fortyndingsvæsken EDTA blev sammenlignet med BTS. Forsøget er baseret på 2.351 insemineringer. Insemineringerne blev udført i to forskellige distrikter. I distrikt A blev sæden brugt dag 1 og dag 2, og i distrikt B blev sæden brugt dag 2 og dag 3. Sæden blev opbevaret ved 15-20 grader C. I forsøget blev der ikke fundet forskel mellem fortyndingsvæskerne og sædens alder på hverken faringsprocent eller kuldstørrelse. Der var en tendens til et lille fald i frugtbarheden fra dag 1 til dag 2 og et større fald fra dag 2 til dag 3 for fortyndet sæd (tabel 5).

Senere blev samme forsøg udvidet til 6.097 insemineringer (Blichfeldt et al., 1988b). Her viste det sig, at sæd fortyndet med EDTA resulterede i samme faringsprocent dag 1 (70,3 pct.) og dag 2 (70,9 pct.), hvorimod faringsprocenten faldt signifikant dag 3 (63,9 pct.). Kuldstørrelsen faldt signifikant fra dag 1 til dag 2 og igen fra dag 2 til dag 3 (tabel 6).

Fortyndingsvæsken EDTA er i et tysk forsøg sammenlignet med fortyndingsvæsken Androhep (Waberski et al., 1994). I forsøget indgik 3.100 insemineringer. Befrugtningseffektiviteten af sæd fortyndet med henholdsvis EDTA og Androhep blev målt efter opbevaring ved 17 grader C i henholdsvis 2 og 4 dage (forsøg 1) og 3 og 5 dage (forsøg 2). Resultaterne viste et signifikant fald i både faringsprocenten og kuldstørrelsen fra dag 2 til dag 4. Fra dag 3 til dag 5 var der ingen signifikant forskel på faringsprocenten, hvorimod kuldstørrelsen faldt signifikant fra 10,7 til 10,0 (tabel 7).

Denne undersøgelse viste desuden, at der ikke ved Androhep-fortynderen i modsætning til EDTA-fortynderen, skete et signifikant fald i drægtighedsprocent og kuldstørrelse mellem opbevaring fra 24-36 timer til 72-84 timer.

Diskussion/konklusion

Referencer