Driftsfælleskaber i svineproduktionen

Der er blandt svineproducenter og konsulenter ønsker om et udvidet samarbejde mellem flere svinebedrifter for derved at opnå nogle ledelsesmæssige og økonomiske fordele. Ideerne til driftsfællesskaber kommer bl.a. fra USA, hvor svineproduktionen er specialiseret i sohold, smågrise og slagtesvin i den såkaldte 3-site production. Danske ideer om driftsfællesskaber tager mere udgangspunkt i ønsker om større sikkerhed for den enkelte producent. I dag går det i retning  af specialiserede og dermed ofte sårbare produktioner. Et fællesskab kan samle de specialiserede produktioner til en helhed og dermed fordele risikoen på flere skuldre. Fordeling af risiko betyder større sikkerhed for både den enkelte producent og for kreditorerne, hvilket bør give lavere finansieringsomkostninger.

På ledelsessiden giver et fællesskab mulighed for den dynamik, som ligger i bestyrelser. Der er flere ideer på bordet, og deltagerne virker som sparringspartnere for hinanden. Afgørelser skal dog efter omstændighederne træffes i enighed, hvilket kan sinke beslutningsprocessen.

Forretningsområde

Driftsfællesskabets forretningsområde og organisation skal være klart beskrevet, og alle deltagere skal være enige om og arbejde for fællesskabets mål. Deltagerne skal som udgangspunkt være ligeværdige, og alle skal bidrage til at fællesskabet fungerer. Alle i et driftsfællesskab skal være bedre stillet, end hvis de ikke var indtrådt.

Tabel 1 viser nogle naturlige afgrænsninger af forretningområder inden for svineproduktionen. Tabellen skal forstås på den måde, at et driftsfællesskab som minimum omfatter besætningen. Forretningsområdet kan derefter udvides med beholdninger og efterfølgende med inventar. Dette kan fortsætte, indtil forretningsområdet omfatter hele ejendommen.

Fællesskabet har én fælles ledelse, hvor alle deltagerne indgår. Den fælles ledelse har ansvaret for hele forretningsområdet og kun det område. Hvis f.eks. en række svineproducenter går sammen om besætning og beholdninger, har den fælles ledelse ansvaret for alle spørgsmål vedrørende disse to punkter. Det vil sige indkøb af avlsdyr, fordeling af besætningen på de enkelte ejendomme, udvidelse af besætningen og indkøb af foderstoffer. Den fælles ledelse har mulighed for at uddelegere ansvarsområder til én eller flere personer.

Efter aftale får hver enkelt deltager i fællesskabet stillet en del af besætningen og beholdningen til rådighed. Ved normal drift sker der en værditilvækst i besætningen, og for denne værditilvækst betaler fællesskabet et beløb til landmanden. Konjunkturerne udjævnes via fællesskabet, og landmanden får en "fast" betaling for sin del af værditilvæksten. Hver deltager ejer selv inventar og bygninger, og normalt er det driftsfællesskabet uvedkommende, hvorledes dette er finansieret. Hvis eksisterende bedrifter indgår i et driftsfællesskab, kan de gamle besætninger danne grundlaget for kapitalen i fællesskabet. I denne forbindelse kan der være problemer med pantet i ejendommen, men en forventet ændring i bl.a. realkreditloven vil sikkert løse dette problem.

Juridisk ramme

Overordnet set er der tre juridske rammer i forbindelse med landbrugsejendomme, hvoraf driftsfællesskaber er den ene. Den første juridiske ramme gælder erhvervelse af landbrugsejendomme, hvilket er omtalt i Landbrugslovens §16 - 21. Efter Landbrugsloven kan man erhverve en landbrugsejendom ved sameje, som enkeltperson, i et anpartsselskab eller i et aktieselskab. I alle fire tilfælde kan landbrugsejendommen frit erhverves, når de nærmere regler om uddannelse og bopælspligt er opfyldt. Bemærk, at §16 - 21 kun omhandler erhvervelse af landbrugsejendomme og ikke produktionen på ejendommene.

Næste juridiske ramme er produktionsselskaber. Efter Landbrugslovens §12, stk. 1, nr. 3 kan enhver form for selskab drive produktion i lejede avlsbygninger. Lejemålet kan maksimalt løbe i 30 år. Hvis produktionsselskabet kun omfatter de første tre punkter nævnt under forretningsområdet, kræves der ingen dispensationer, og der er ingen begrænsninger i selskabsform.  Produktionsselskaber er en mulighed for svineproducenter, som ønsker at leje stalde til f.eks. slagtesvin eller får afslag på dispensation fra reglerne i Bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.

Den tredie juridiske ramme er egentlige driftsfællesskaber. Ved et driftsfællesskab forstås et erhvervsmæssigt samarbejde om f.eks. svineproduktion. I følge "Bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber" kan driftsfællesskaber frit etableres, når antallet af deltagere er mellem 2 og 5, og når det er organiseret som et I/S, ApS eller A/S. Hvis der er flere deltagere end 5, eller det er organiseret som f.eks. A.M.B.A., kræver det dispensation fra jordbrugskommissionen. Almindeligt sameje er ikke et erhvervsmæssigt samarbejde, men udelukkende en ejerform af enkelte aktiver som f.eks. maskiner. Det er derfor ikke med under driftsfællesskaber. Tabel 2 viser de juridiske rammer, der kan anvendes ved driftsfællesskaber i landbruget.

Det er på forhånd svært at angive den ideele selskabsform for et aktuelt driftsfællesskab. Hver enkelt sag må belyses, og fordele og ulemper stilles op mod hinanden. Det følgende giver en kort beskrivelse af de juridiske rammer nævnt i tabel 2.

Interessentskab - I/S

Et I/S optræder over for omverdenen som et erhvervsmæssigt samarbejde. I et I/S kan de enkelte deltagere ikke frit råde over deres andele. Et I/S er en selvstændig juridisk enhed, der er forskellig fra de deltagende interessenter. Det betyder, at det er I/S'et som ejer aktiverne, og interessenternes ejendomsret til aktiverne i I/S'et er således indirekte. De enkelte interessenter ejer en nettoandel af den samlede formue i I/S'et.

I et I/S hæfter deltagerne personligt, solidarisk og direkte overfor fælleskreditorer.  Man kan dog aftale pro rata-hæftelse med enkelte fælleskreditorer som f.eks. bank og foderstofforretning. Pro rata-hæftelse betyder, at man kun hæfter for en forholdsmæssig del af gælden. Særkreditorer kan ikke foretage direkte udlæg i aktiverne, men må foretage udlæg i den enkelte interessents nettoandel.

Et I/S fører selvstændigt regnskab, men i skattemæssig sammenhæng opfattes I/S'et ikke som en selvstændig juridisk enhed, og den enkelte interessent anses som ejer af en ideel andel af I/S'ets aktiver. Dette giver ret til forskellige afskrivningsprocenter blandt interessenterne og til at fratrække driftsunderskud i anden indkomst.

Ledelsesbeslutninger i et I/S skal som hovedregel være enstemmige.

Brug af I/S som selskabsform i driftsfællesskaber er mest aktuelt, når et mindre antal producenter er involverede (2 - 5 deltagere). Der er ikke noget krav om minimumskapital ved selskabets oprettelse, og det er derfor de enkelte deltageres personlige kreditværdighed, der danner grundlag for selskabets kreditværdighed. Dog vil en pro rata-hæftelse begrænse kreditværdigheden. Én eller flere af interessenterne kan være et andet selskab som f.eks. ApS eller A/S, hvilket er et alternativ til pro rata-hæftelsen.

Anpartsselskab - ApS

Et anpartsselskab er efter endelig registrering i Erhvervs- og Selskabstyrelsen en selvstændig juridisk enhed. Ved stiftelsen skal et ApS have en indskudskapital på mindst 200.000 kr. Indskudskapitalen kan berigtiges kontant eller med aktiver. Indskydes aktiver, skal disse  objektiv have  med en økonomisk værdi. Dette kan f.eks. være  besætning og beholdninger. Anpartsselskaber er lovmæssigt regulerede i Anpartsloven. Anpartsloven lægger visse begrænsninger på anpartshavernes dispositionsfrihed. Ved stiftelsen oprettes et stiftelsesdokument med selskabets vedtægter m.m., som sendes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I et ApS hæfter ingen af deltagerne personligt for selskabet forpligtigelser, men kun med den indskudte kapital. Ofte vil kreditorerne dog forlange selvskylnerkaution fra anpartshaverne. Ved selvskylnerkaution forfalder betalingen så snart anpartsselskabet har misligholdt sine betalinger. Kreditorerne skal ikke vente på, at få godtgjort anpartsselskabets manglende betalingsevne.

ApS skal aflægge selvstændigt regnskab og er skattemæssigt en selvstændig enhed. Indkomsten i et ApS beskattes med 34 pct., hvilket er det samme som under virksomhedsordningen. Udbytte fra ApS beskattes med 30 pct., hvis det er under 32.700 kr. (1994), og 40 pct. for udbytte over 32.700 kr. Underskud i et ApS kan ikke fradrages i anpartshavernes skattepligtige indkomst, men kun i selskabets fremtidige overskud.

I anpartsselskaber er der færre krav til bestyrelse og direktion end i aktieselskaber. Ledelsesbeslutninger træffes ved flertalsafgørelser, hvis ikke vedtægterne foreskriver andet.

Brug af ApS som selskabsform er mest aktuelt, når det er afgørende for deltagerne at begrænse deres hæftelse, f.eks. hvis der er store forskelle på deltagernes økonomiske situation.

Aktieselskab - A/S

Et aktieselskab ligner meget anpartsselskabet, hvor ingen hæfter personligt for selskabets forpligtigelser, men udelukkende med den indskudte kapital. Et A/S skal have en indskudskapital på mindst 500.000 kr. Et A/S skal have en bestyrelse, hvor ApS kan have en bestyrelse. Aktieselskaber er reguleret i Aktieselskabsloven, som følger EU's bestemmelser.

Aktieselskaber er især interessante, når det gælder hensynet til fremmede investorer, men ligner som sagt ApS.

Andelsselskab - A.M.B.A.

Andelsselskaber er ikke direkte lovregulerede, men ud fra retspraksis er de karakteriserede ved en række andelsprincipper, som skal være opfyldt. For det første skal selskabsdeltagerne deltage aktivt i selskabets produktion eller afsætning, enten som leverandører eller aftagere af selskabets produkter. For det andet afhænger retten til udbytte af omsætning (og ikke af kapitalindskud), og for det tredie har man lige stemmeret ("der stemmes efter hoveder og ikke høveder").

Ofte vil det af andelsselskabets vedtægter fremgå, at kun virksomheden hæfter over for fælleskreditorer. I så fald er der tale om et andelsselskab med begrænset ansvar - et A.M.B.A. Ofte vil kreditorerne kræve en vis hæftelse af andelshaverne. Der er ikke noget krav om minimumskapital ved selskabets oprettelse.

Som før omtalt kræver et driftsfællesskab, der er organiseret som et andelsselskab, dispensation fra jordbrugskommissionen. Hvis der er tale om et A.M.B.A., skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hæfter én eller flere af  deltagerne derimod personligt for selskabets gæld, skal selskabet ikke anmeldes.

Beskatningsmæssigt er der flere muligheder afhængigt af selskabets formål og antallet af deltagere, men er en række betingelser opfyldt, fastsættes indkomsten som en procentdel (4 pct.) af formuen, og denne indkomst beskattes med 14,3 pct.

Brug af andelsselskaber inden for driftsfællesskaber er især aktuelt, hvis en række smågriseproducenter går sammen om en slagtesvineproduktion. I dette tilfælde er de leverandører af et produkt i andelsselskabet. Eller det kan være slagtesvineproducenter, der går sammen om en smågriseproduktion. I dette tilfælde som aftagere af andelsselskabets produkt. For at opnå den lave beskatning skal en række betingelser som sagt være opfyldt, bl.a. mindst 10 deltagere. Men som før omtalt kræver det en dispensation at oprette et driftsfællesskab som A.M.B.A., ellers er der tale om et produktionsselskab, hvor forretningsområdet er afgrænset til maks. at omfatte besætning, beholdninger og inventar.

Den"sjællandske" model

Den "sjællandske" model er en dansk udgave af den amerikanske 3-site production, hvor sohold, smågrise og slagtesvin er adskilte produktioner. I den "sjællandske" model er det en række svineproducenter, som går sammen i et driftsfællesskab omkring besætning og beholdninger, det vil sige driftskapitalen. Den enkelte producent er så specialiseret i en af de tre produktionsområder. Grisene fravænnes og samles fra sobesætningerne ved 4 uger (ca. 7 kg). De indsættes i klimastalde i 8 uger indtil ca. 30 kg, herefter flyttes de til slagtesvinestalde i 12 uger (ca. 100 kg levende vægt). Efter hvert hold rengøres staldene inden et nyt hold indsættes. På den enkelte bedrift er det muligt, at have et eller flere ugehold. Men flere ugehold kræver, at det er helt adskilte sektioner. Denne produktionsform sikrer, at holddriften kører hele vejen frem slagtning, hvilket har stor sundhedsmæssig betydning.

Denne model blev diskuteret på mødet den 25. november, for at finde ud af hvorledes de enkelte indsatsfaktorer kan fastlægges og fordeles mellem de tre produktionsformer. Tabel 3 viser de diskuterede indsatsfaktorer, og bilag 1 viser hvilke forudsætninger og beregninger, der ligger bag tabel 3. Usikkerheden er størst omkring arbejdsforbruget i smågriseproduktionen i forhold til soholdet. I den "sjællandske" model er kapitalen i selskabet på 7.325 kr. pr. årsso. Hvis der er 2.000 søer incl. slagtesvin i et sådant selskab er kapitalkravet på 14,65 mio. kr. Dette kapitalkrav kan opfyldes ved at lade de gamle besætninger indgå i driftsfællesskabet. Det er i denne forbindelse, der kan være problemer med pantet i de enkelte ejendomme.

Betaling fra driftsfællesskab til landmand

Som før omtalt skal den enkelte landmand i et sådant driftsfællesskab løbende betales for sin del af værditilvæksten. Betalingen kan beregnes efter hver deltagers andel af de samlede indsatsfaktorer, dvs. betalingen skal dække forrentning og afskrivning af det faste anlæg, vedligehold og landmandens egen arbejdsindsats. Det er væsentligt at fastsætte en betaling, der optimerer både landmandens og fællesskabets økonomi. Konjunkturene udjævnes via driftsfællesskabet, der med faste intervaller kan udbetale overskud (eller opkræve underskud).

I tabel 4 og 5 er opstillet forudsætninger for betalingen og den grundbetaling, som blev diskuteret på mødet den 25. november. Tabel 5 skal ses som et simpelt eksempel på en beregning af grundbetalingen inden regulering. Driftsfællesskabet kan vælge kun at udbetale f.eks. 80 pct. af grundbeløbet, hvilket giver mulighed for at samle likviditet i selskabet til konjunkturudligning.

Tilskudsmuligheder ved etablering af driftsfællesskaber

Der kan gives støtte til konsulenthjælp ved etablering af driftsfællesskaber efter følgende retninglinier:

Der gives ikke støtte til almindeligt generationsskifte og driftsfællesskaber, som mest af alt er skattespekulation. Der gives heller ikke støtte til produktionsselskaber.

Støtte gives til driftsfællesskaber, som vil give en bedre indtjening på grund af:

• Bedre kapacitetsudnyttelse
• Bedre harmoni
• Ændret driftsledelse (bestyrelser)
• Teamwork

Omkring produktudvikling i det primære landbrug kan der evt. gives efter reglerne om "mere økonomiske produktionsmetoder". Tilskuddet er 40 pct. af meromkostningen ved udvikling.

I forbindelse med førstegangs køb af ejendom er der problemer med driftsfællesskaber og YJ-lån.

Driftskapital, besætningsværdi og beholdninger

Statusværdi november 1994, 21 ugehold, 10 grise/kuld, 25 grise/årsso