Benstyrke

Tidlig udsættelse af avlsdyr som følge af dårlig benstyrke (bensvaghed) er et problem af stor økonomisk betydning. Bensvaghed er et komplekst problem, hvis baggrund ikke er særligt veldokumenteret. Følgende faktorer nævnes ofte som årsager til bensvaghed:

• afvigende benstillinger og bevægelse
• ledforandringer bl.a. osteochondrose
• klovforandringer
• infektioner

Disse årsager kan være indbyrdes afhængige, selv om der hidtil ikke er vist nogen entydig sammenhæng.

For at få en større forståelse for problemkomplekset "benstyrke" med henblik på at skabe grundlag for at kunne inddrage styrke i avlsindexet er der gennemført et forsøg med følgende formål:

Materialet består af Landrace-ornegrise fra 4 grupper (sektioner) fordelt på 2 forsøgsstationer.

Benbedømmelse: grisenes benstilling og bevægelse blev bedømt uden for stien på scanningstidspunktet af to bedømmere. Den gennemsnitlige bedømmelse blev brugt. Skalaen gik fra 1-5 med 1 som normal og 5 som meget afvigende. Gennemsnitsvægten var 88,4 kg med 64 kg som minimum og 112 kg som maximum. Der blev bedømt 301 orner. 7 orner kunne ikke gå og er ikke medtaget i den generelle analyse.

Klove: venstre for- og bagtå blev klippet af på slagteriet efter stikning før skoldning på 274 dyr. Klovene blev bedømt efter en skala på 0 til 5 med 0 som ingen forandring og 5 som svære forandringer.

Led: venstre skulder, hofte, knæ, albue, hase og forknæ blev udbenet. Leddene blev bedømt på ledfladen. Albue, distal ulna epifyse (nederste ende af albuebenet) og knæ gennemsaves og snitfladen blev bedømt for dybereliggende forandringer. Der er i alt bedømt led fra 271 dyr. Leddene blev bedømt efter en skala på 1 til 5 med 1 som ingen forandringer og 5 som svære forandringer.

Røntgen: før udbening var de tilsvarende led og ulna distal epifyse røntgenfotograferet. Der er i alt røntgenfotograferet led fra 271 dyr. Røntgenbillederne blev bedømt efter en skala på 1 til 5 med 1 som ingen forandringer og 5 som svære forandringer.

Daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst, kødprocent

Daglig tilvækst (DGL) var registreret på 282 grise, foderforbrug pr. kg tilvækst (FE) var registreret på 263 grise og kødprocent (KOD) var registreret på 296 grise.

Infektioner: alle grisene blev blodprøvet ved overflytning fra klimastald, ved scanning og eventuelt kort før slagtning. Blodprøverne analyseres for antistoffer mod H. parasvis (Glässers sygdom). De vil senere blive analyseret for antistoffer mod mykoplasma og rødsyge.

Totalt

På 209 grise var alle faktorer registreret. Der var 249 dyr, der havde alle registreringer på nær daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg daglig tilvækst og kødprocent. De 249 dyr fordeler sig på 73 fædre og 130 mødre. En far havde 14 afkom, mens 9 fædre havde 1 afkom.

Frekvenser af samtlige egenskaber og korrelationer mellem henholdsvis de forskellige benstillinger, bevægelsesmønstre, klovforandringer, ledforandringer og røntgenforandringer fremgår af tabel 1-10 i appendiks. De forskellige benstillinger og bevægelser er beskrevet i beretning nr. 631 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

For at undersøge sammenhængen mellem bevægelse/benstillinger og de øvrige egenskaber blev der benyttet 3 forskellige lineære normalfordelingsmodeller med enten benstillinger, ledforandringer eller røntgenforandringer som forklarende variable. Her ud over indgik klovforandringer, gruppe, foderforbrug, daglig tilvækst, kødpct., scanningsvægt og far som forklarende variable.

Modellerne blev først analyseret med summen af forpart- henholdsvis bagpartsegenskaber som forklarende variable, hvorefter modellerne blev analyseret med de enkelte egenskaber som forklarende variable.

For at undersøge om de svære forandringer havde relativt større betydning end de mindre forandringer blev modellerne med led- og røntgenbedømmelserne analyseret igen, hvor såvel led- som røntgenbedømmelserne blev opdelt i to kategorier: ingen forandringer (led: bedømmelse 1,2,3, røntgen: bedømmelse 1,2) og forandringer (led: bedømmelse 4,5, røntgen: bedømmelse 3,4,5).

Det vil være en fordel, hvis det er muligt at anvende f.eks. osteochondrose i ulna som markør for osteochondrose i f.eks. albue og knæ, da det vil kunne begrænse antallet af nødvendige røntgenbilleder. Forandringer i albuen, i ulnas distale vækstlinie og i knæet blev derfor sammenlignet ved et Wilcoxon signed rank test (test af, hvorvidt medianen af differencerne mellem to egenskaber er 0) og ved Spearmans rang korrelationskoefficient.

For at undersøge om der var sammenhæng mellem osteochondrose og daglig tilvækst henholdsvis kød% blev der benyttet lineære normalfordelingsmodeller med osteochondrose som afhængig variabel og daglig tilvækst eller kødpct. samt gruppe og far som forklarende variable.

Endelig blev betydningen af antistoffer mod Glässer undersøgt ved et Wilcoxon ikke parametrisk test med infektionsvariablerne som klassevariable og ledsummerne, røntgensummerne, benstillingssummerne og bevægelsesmønstrene som afhængige variable. De forskelige infektionsvariable er beskrevet i tabel a i appendiks.

Sammenhæng mellem benstillinger/bevægelse

Ingen af korrelationerne mellem de forskellige benstillinger var af nævneværdig betydning. Korrelationen mellem stiv bevægelse på forpart og på bagpart var 0,51, mens der blev fundet høje korrelationer (0,7-0,95) mellem stiv bevægelse total henholdsvis bevægelse på bagpart og de egenskaber, hvis sum de er (tabel 2 og 3).

Sammenhæng mellem klovforandringer

Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem de forskellige typer klovforandringer (tabel 5).

Sammenhæng mellem ledbedømmelser

Der er tendens til sammenhæng mellem forandringer set på ledfladen og på snitfladen i albuen medial condyl (L4, L21, L22). I knæet viser korrelationerne tendens til sammenhæng mellem de fleste af de forandringer, der er bedømt (L27, L28, L29, L30). Der var en relativ høj korrelation mellem forandringer i tibia og i talus i hasen (L19, L20) (tabel 7).

Sammenhæng mellem røntgenbedømmelser

Der var der færre nævneværdige korrelationer ved røntgenbedømmelserne end ved ledbedømmelserne. R12 og R17 blev ikke medtaget i analysen på grund af lille variation.

De højeste korrelationer blev fundet mellem albue humerus condyl medial og central opklaring, mellem humerus condyl lateral og femoris condyl lateral og mellem talus og tibia i hasen.

Betydning af benstillinger og led-/røntgenforandringer på bevægelse

Resultaterne fremgår af tabel 11-12c i appendiks. Der var signifikant effekt af sum af benstillinger på stiv bevægelse både på forparten og på bagparten. Derudover var der effekt af de enkelte benstillinger på bevægelse. Specielt havde udaddrejede forben og understillede bagben stor effekt på så godt som alle bevægelsesmønstre, mens stejle koder for havde signifikant effekt for de bevægelsemønstre, der involverer forparten og stejle koder bag havde signifikant effekt på de bevægelsesmønstre, der involverer bagparten.

Derudover var der ofte signifikant effekt af gruppe og - for stiv bevægelse for - af scanvgt. Hornkløften på forkloven havde betydning for stiv bevægelse for og totalt, mens laminitis på bagklovene havde betydning for alle bevægelsesmønstre på nær svingende bagpart. Der var kun 2 grise, der havde laminitis på bagklovene.

Far havde signifikant betydning for alle bevægelsesmønstre.

Summen af røntgenforandringer på bagparten har tilsyneladende sammenhæng med svingende bagpart, ligesom der var sammenhæng mellem stivbevægelse på forpart og sum af ledforandringer på forpart. Summen af ledforandringer henholdsvis røntgenforandringer kan ses som et udtryk for det generelle osteochondroseniveau hos dyret.

Set på de enkelte egenskaber er der stærk signifikant betydning af osteochondrose i albue (ulna pro. ancon., r8) på stiv bevægelse total, når der blev bedømt på en 1-5 skala (se tabel 12b i appendiks). De øvrige effekter er her små og spredte. Ved at betragte forandringerne som to kategorier (forandringer/ikke forandringer) blev der fundet væsentlig andre resultater (se tabel 12c i appendiks). Der blev her fundet stor betydning af forandringer i knæet (L29) og hasen (r19) på svingende bagpart og betydning af forandringer i albuen (L8) og i forknæet L12, r11) på stiv bevægelse på forpart.

Betydning af led/røntgenforandringer på benstillinger

Resultaterne fremgår af tabel 13a-13c i appendiks.

Det var ikke muligt at påvise nogen klar sammenhæng mellem benstillinger og ledsummer henholdsvis røntgensummer.

Der blev derimod fundet enkelte tendenser til sammenhæng mellem ledforandringer/røntgenforandringer i de enkelte led og de forskellige benstillinger. På forparten var der en sammenhæng mellem udaddrejede forben og osteochondrose i ulna (r22, L24). Dette er interessant, da det er et fænomen, der også ses hos hunde, og da der er en umiddelbart logisk fysiologisk baggrund for det.

Ved at opdele led/røntgen bedømmelsen i to kategorier blev der på bagparten fundet sammenhæng mellem understillede bagben og tynd brusk i hoften (L13) og forandringer i hasen (L19). Der blev ligeledes på denne måde fundet sammenhæng mellem stejle koder på bagbenene og forandringer i hasen (L20 og r20). For udaddrejede bagben var resultatet mere uklart. Der blev fundet en positiv sammenhæng til formændring i hoften (L14, r14) (dvs. jo mere forandret desto mere udaddrejede bagben), men en negativ sammenhæng til forandringer i hasen (r20) (det vil sige jo mere forandret desto mindre udaddrejede bagben) og en både positiv (L29) og negativ (L16) sammenhæng til forandringer i knæet. Der var 7 grise, der ikke havde kunne gå. Ved at sammenligne deres led- og røntgenbedømmelser med de øvrige grise, var der en tendens til, at de havde højere led- og røntgensummer, og de havde signifikant flere forandringer i knæet (L18-formændring, r18-central opklaring), i hasen (R21-central opklaring) i albuen (r8-ulna proc.coronoid) og i skulderen (L1.cav,glen.) 7 grise er dog ikke nok til, at der kan drages nogen konklusion af dette.

Endelig havde kødpct. og daglig tilvækst positiv - det vil sige ugunstig - sammenhæng med understillede bagben. og der var effekt af far på samtlige benstillinger.

Markøregenskaber

Det blev undersøgt om der var sammenhæng mellem osteochondroseforekomsten i albuen, knæet og ulnas distale vækstlinie. Det var ikke muligt at påvise en sådan sammenhæng. Det er derfor ikke muligt at bruge osteochondrose forekomsten et sted som markør for osteochondroseforekomst de øvrige steder.

Effekt af daglig tilvækst, kødpct. og far på osteochondrose

Der blev fundet en vis sammenhæng mellem daglig tilvækst og osteochondrose i albue og i knæ og mellem kødpct. og osteochondrose i albue. Sammenhængen er for daglig tilvækst primært positiv i albuen og negativ i knæet, mens det omvendte gælder for kødpct.. Sammenhængen er dog ikke væsentlig signifikant og estimaterne for regressionskoefficienten er lave. Der er derimod en tydelig signifikant sammenhæng mellem far og osteochondrose både målt som enkeltegenskaber og som ledsummer det vil sige, det generelle niveau af osteochondrose i forpart henholdsvis bagpart. Dette tyder på den genetisk baggrund for osteochondrose.

Betydning af antistoffer mod Glässer

Der var kun få spredte signifikante resultater. Det må derfor konkluderes, at antistoffer mod Glässer ikke har haft betydning for grisens bevægelse, benstilling eller osteochondrose forekomst.

Cirka 70 pct. af grisene havde stiv bevægelse enten på forparten eller bagparten. Der var dog kun få, der havde stiv bevægelse i mere udbredt grad. Tilsvarende var ledforandringer meget udbredt. Godt 95 pct. havde fortykket brusk i knæet bedømt på et snit af leddet, mens 90 pct. havde forandringer i knæet på røntgenbilledet. I albuen havde godt 75 pct. fortykket brusk bedømt på et snit af leddet, mens godt 55 pct. havde forandringer i albuen på røntgenbilledet. Generelt var der dog kun tale om få slemme forandringer bortset fra i albuen, hvor der blev fundet 59 tilfælde af osteochondritis dissecans (23,7 pct.). Disse meget høje frekvenser er på niveau med det, der er fundet i svensk landrace. Hos galte havde 58 % forandringer i albuen, mens 93 pct. havde forandringer i knæet (Lundeheim, 1993). For sogrise var de tilsvarende procenter lidt lavere, mens undersøgelsen ikke omfattede ornegrise.

Det vides ikke med sikkerhed hvor tidligt udviklingen af osteochondroseforandringer begynder. Hill et al. (1984, 1985) fandt mindre forandringer hos 6 ud af 21 nyfødte grise. Ved 15 dage alderen var der flere og lidt større forandringer, mens de hos 25 dage gamle grise var blevet endnu større. Uhlhorn (1992) mener, at makroskopiske forandringer først er synlige ved 16 ugers alderen og at kliniske symptomer først forekommer fra 6 mdr. alderen. En mindre dansk undersøgelse, hvor 8 grise er røntgenfotograferet hver tredje uge fra 23 kg til 70 kg viser, at der er forandringer allerede ved 23 kg. Nogle af forandringerne forsvinder, mens andre bibeholdes og forværres (Arnbjerg & Bittegeko, 1993). Dette kan tyde på, at det tidlige miljø evt. også det prenatale miljø har betydning for senere osteochondroseforekomst og dermed måske for dyrenes holdbarhed. Det vil dog kræve væsentlig større undersøgelser, før der kan konkluderes noget om dette.

Der var ingen klar sammenhæng mellem osteochondrose og bevægelse/benstillinger. Der er dog en tendens til, at slemme ledforandringer kan medføre ændrede benstillinger. Specielt blev der fundet en vis sammenhæng mellem understillede bagben og forandringer i hofte og hase og mellem stejle koder på bagben og forandringer i hasen. Dette stemmer overens med flere andre undersøgelser, hvor det også antydes, at det kun er osteochondrose i svær grad, der medfører kliniske symptomer, mens mindre osteochondroseforandringer tilsyneladende ikke har nogen betydning (Nakano et al., 1987; Lundeheim, 1993). På denne baggrund er det vigtigt, at vide om de ledforandringer, der kan ses ved 100 kg forværres og dermed måske får betydning for dyrenes holdbarhed, eller om de forbliver uforandrede eller evt. heler op. For at klarlægge dette har røntgenafdelingen, KVL i samarbejde med avlsafdelingen, LU, startet et projekt i en avlsbesætning, hvor 70 landracepolte er blevet røntgenfotograferet og benbedømt. Dette gentages efter hver faring indtil soen udsættes. Forsøget ventes afsluttet i 1995.

En forudsætning for at benstyrke er et relevant avlsmål er, at det er arveligt. Ved både bevægelse, benstillinger og led/røntgenforandringer var der stor effekt af far, hvilket antyder en genetisk baggrund. I en dansk undersøgelse (Jørgensen, 1987) blev der fundet arveligheder på bevægelse og benstillinger mellem 0,17 og 0,61, mens svenske undersøgelser (Lundeheim, 1993) finder en arvelighed på ca. 0,2 for osteochondrose i albue og knæ. For at undersøge arveligheden af osteochondrose i den danske avlspopulation er der startet et forsøg på Bøgildgård, hvor 3000 Landrace- og Yorkshire-individprøveorner røntgenfotograferes og benbedømmes. Den praktiske del af forsøget ventes afsluttet i 95, mens beregningerne først ventes afsluttet i 97 Ud over at undersøge arveligheder, giver forsøget også et stort materiale til at lave en grundigere undersøgelse af sammenhængen mellem benstillinger/bevægelse og ledforandringer.

Der er fundet enkelte sammenhænge mellem daglig tilvækst henholdsvis kødpct. og osteochondrose i knæet og i albue. Sammenhængen var negativ i knæet, det vil sige jo mere osteochondrose desto lavere daglig tilvækst. I albuen var sammenhængen primært positiv. For kødpct. var det omvendte gældende d.v.s. i knæet var sammenhængen positiv (ufordelagtig), mens den var negativ (fordelagtig) i albuen. Resultaterne er altså vanskelige at tolke. Andre undersøgelser tyder på, at der kun er en lille sammenhæng mellem daglig tilvækst og styrke (Woltmann et al., 1987; Rothschild et al., 1988, Lundeheim, 1993). Der er der i mod tendens til, at der er sammenhæng mellem mindre rygspæk og dårlig styrke (Jørgensen, 1987; Woltmann et al., 1987; Rothschild et al., 1988).

Forsøget viste at osteochondrose var meget udbredt. Ca. 75 pct. af grisene havde forandringer i knæet. Der var ikke sammenhæng mellem forekomst af osteochondrose i de forskellige led. Det var ikke muligt at påvise nogen tydelig sammenhæng mellem bevægelse/benstillinger og osteochondrose, men der var dog en tendens til at store ledforandringer medførte dårligere bevægelse henholdsvis ændrede benstillinger. Endelig var der signifikant indflydelse af far på såvel osteochondrose, bevægelse og benstillinger, hvilket tyder på en genetisk baggrund.

Tabeller findes kun i papirudgave, og kan rekvireres hos Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V