Dette notat er lig med Salmonella-Orientering nr. F.09
Som optakt til en serie rengøringsforsøg på Grønhøj er der
foretaget en analyse af de metoder, som normalt benyttes ved
rengøring af svinestalde. Analysen er gennemført i samarbejde med
en rengøringskonsulent fra SFK. På baggrund heraf kan der drages
følgende foreløbige konklusioner:
Højttryks- og hedtvandsrensning medvirker til at sprede bakterier og afkøle stalden. Rengøring af stalde bør derfor kun foretages med højttryksrenser/hedtvandsrenser, såfremt stalden er helt tom, eller der er opsat vaskedug/afskærmning omkring de stier, som skal vaskes. Alternativt kan rengøring gennemføres med kost, skovl og vandslange. Det er ikke tilstrækkeligt med en såkaldt tørrengøring, hvor stien fejes, skrabes og står tom i nogle dage inden der atter indsættes grise. Kriteriet for rengøring er, at der ikke er synligt snavs på overflader.
Ved brug af hedtvandsrenser bør vandet have en temperatur på ca. 50 °C. Højere temperatur medvirker til at proteiner denaturerer og derved "brændes" fast på overflader.
Efter højttryksrensning vil overfladerne stadig være dækket med en film af snavs, som indeholder masser af bakterier. Hovedformålet med desinfektion er at dræbe disse mikroorganismer, mens der ikke kan forventes nogen effekt på gødnings- eller foderkager. Den bedste virkning opnås, hvis desinfektionen først udføres efter, at stalden har tørret i nogle timer.
Desinfektion bør ikke gennemføres med højttryksrenser, idet doseringen er unøjagtig og vandforbruget er relativt stort (typisk 18 l pr. minut). Vandforbruget alene medfører et uforholdsmæssigt stort forbrug af desinfektionsmiddel. Desuden medvirker nogle desinfektionsmidler til at beskadige højttryksrenserens injektorudstyr, som kun er beregnet til sæber. I stedet bør desinfektion gennemføres med rygsprøjte, hvor koncentrationen af desinfektionsmidlet kan kontrolleres.
Efter vask er det vigtigt, at stalden hurtigt udtørres og varmes op, hvilket kan ske ved igangsættelse af varmeanlæg/varmekanon og ventilationsanlæg. Udtørring er vigtig for at undgå, at fordampning af væske fra staldens overflader og konstruktion baseres på energi fra grisenes varmeproduktion. I denne sammenhæng er nyindsatte grise særligt følsomme, idet deres varmeproduktion er lav pga. af begrænset foderoptagelse. Hvis hele deres varmeproduktion bruges til fordampning af væske, er der ikke nok varme til rådighed til at aktivere ventilationsanlægget. Herved fjernes fugten kun langsomt, luftkvaliteten forringes og bakterieniveauet øges.
Det er vigtigt, at rengøringsarbejdet gennemføres ordentligt. Følgende metode kan anbefales i forbindelse med højttryks-/hedtvandsrensning:
|
1. |
Skrab og fej stierne |
|
2. |
Iblødsæt med havevander fra 12 timer før vask påbegyndes. Vandforbrug kan mindskes, hvis iblødsætningen tidsstyres fx med aktivering af havevandere 5 min. for hver halve time. |
|
3. |
Vask stierne systematisk: - begynd i en sti ved ydervæg i den bageste del af sektionen og gå baglæns ud af stien - vægge og inventar rengøres nedefra og opefter - vær særlig opmærksom på kagedannelser i og under krybber Kriteriet for renhed er intet synligt snavs på overflader. |
|
4. |
Desinficer alle overflader efter følgende anvisning: - brug rygsprøjte, hvor koncentrationen af desinfektionsmidlet kan kontrolleres - udfør desinfektionen tidligst 4 timer efter vask |
|
5. |
Udtør stalden med brug af varmeanlæg/varmekanon og ventilationsanlæg. |
|
6. |
Opvarm stalden til en temperatur, som er et par grader højere end den stald grisene kommer fra. |