Hvilken fremtid har kvalitetsstyring i dansk svineproduktion?

Mødet blev indledt med en kort præsentation af status og resultater fra ISO-projektet. Derefter var der fem korte faglige indlæg:

Emne 1: Min oplevelse af kvalitetsstyring. Ved svineproducent Erik Larsen, Dalmose.

Emne 2: Min oplevelse af at virke som auditor for Dansk Standard. Ved svineproduktions­konsulent Hans Chr. Dahl, Slagelse.

Emne 3: ISO på slagtelinien. Ved fabrikschef Lars Pedersen, Steff-Houlberg.

Emne 4: Hvorfor tænker og arbejder vi i Steff-Houlberg efter "Jord til bord koncept"? Ved adm. direktør Ole Jakobsson, Steff-Houlberg.

Emne 5: Kvalitet og markedsføring af jordbrugsprodukter. Ved projektleder Karsten Bruun Rasmussen, Slagteriernes Forskningsinstitut.

Efter de korte faglige indlæg blev deltagerne delt op i 4 grupper og diskuterede på skift i ca. 30  minutter med de enkelte foredragsholdere. Til sidst diskuterede og opstillede deltagerne fordele og ulemper for brug af kvalitetsstyring i dansk svineproduktion samt diskuterede fremtiden - hvordan opfattes begrebet "kvalitetsstyring i  dansk svineproduktion" i år 2000.

Deltagere:

• Formænd og ledende konsulenter for de lokale svineproduk­tionskontorer
• DANSKE SLAGTERIERs bestyrelse og de adm. direktører
• Slagteriernes Forskningsinstituts bestyrelse
• Landsudvalget for Svin

Formålet med diskussionerne var at opnå indsigt i nuværende vilkår og produktionsforhold i forhold til forventning fra marked/forbruger, samt om hvad der kan forventes i år 2000.

Tilbagemelding fra grupper:

Hvilke ulemper er der ved kvalitetsstyring?

• Økonomisk - en pris på 18.000 kr. pr. bes. er måske for dyr
• Der skal være stor tilslutning fra et lokalområde før der kan startes kvalitetsstyring
• Arbejdsmæssigt - det kræver ekstra tid
• Kræver kvalifikationer
• Der er et bureaukratisk system
• Kontrol/audit - konflikt i forhold til betroede rådgivere
• Manglende synliggørelse af merfortjeneste

Hvilke fordele er der ved kvalitetsstyring?

• Forbedret styring af bedrift og produktion
• Øget motivation hos driftsleder
• Øget bevidsthed om kvalitet og ansvar hos landmænd
• Bedre forståelse af reaktioner hos forbrugere
• Dokumenteret kvalitet
• Der kan opbygges et eget og fleksibelt system
• Det er et dynamisk system
• Uddannelse af landmænd og rådgivere
• Indtjening over tid - spare tid på sigt
• Nemmere med introduktion af generel rådgivning
• Bedre udnyttelse af ressourcer
• Lettere adgang til markeder - kan holde markedsandel på sigt (evt. merpris)
• Kunden får hvad hun ønsker

• Hvordan er dansk svineproduktions nuværende image i forhold til lovgivning, markeder og forbrugere - konsekvens på kort/lang sigt?
• Hvilke tiltag er nødvendige for at vedholde et acceptabelt image-niveau, og hvordan skal dette gennemføres?
• Hvad skal vi gøre i 1995 for at opnå det ønskede niveau for image i år 2000?
• Hvilken udvikling skal ske på markederne, før der sker ændringer i balancen mellem fordele og ulemper for brug af kvalitetsstyring i dansk svineproduktion?
• Hvordan skal dansk svineproduktion forholde sig til begrebet "kvalitetsstyring" år 2000?

Tilbagemelding fra grupper:

1. Der er behov for større åbenhed
2. Forbedre dokumentation før vi bliver tvunget til det
3. Erkende egne problemer før pressen gør det for os (drægtighedsbokse, fuldspalter, belægningsgrad, medicin/vækstfremmere)
4. Erhvervet skal være på forkant med udviklingen, frem for at melde hus forbi
5. Der skal handles før vi får kniven for struben - erfaringen med salmonella er, at dette område blev speedet op (4-6 år) på grund af pressen - betød handlingsplan for salmonella
6. Vi kan forudse, at myndighederne kommer med mere kontrol - kan vi klare os med egenkontrol - kan vi udnytte vores organisation bedre - udbygning af E-kontrol inden for 3 år
7. Omkostning skal tjenes hjem igen - kan det betale sig at lade være

Nuværende niveau for image:

• Ikke så dårligt endda (i udlandet)
• Tager ikke opinion alvorlig
• Mangler mod og vilje fra organisationer, svineproducenter og rådgivere

Ønsket niveau for image:

• Accept og opbakning fra befolkning
• Godt at være svineproducent (kunne leve af det)
• Journalister skal være stolte af dansk svineproducenter - bedre kommunikation
• Danmark skal være stolt af svinebranchen - som vi er af Lego og Carlsberg

Hvordan når vi det ønskede niveau for image:

• Godt landmandsskab - et begreb til debat - stille krav til os selv
• Øget tillid til at vi gør hvad vi siger
• Evne omstilling til specialproduktion
• "Bløde parametre" skal kunne dokumenteres
• Dokumentation af produktionsforhold
• Bedre kommunikation til omverden - presse og forbrugere
• Lobbyisme
• Skal forudse kommende problemer noget tidligere
• Sikrer formidling af viden til bedrifter
• Målsætning i arbejde
• For mange organisationer
• To strategier - 1. kort sigt - 2. langt sigt
• Selvjustits - gribe i egen barm
• Kvalitetsstyring - på frivillig basis - skal det gøres nu?
• Det er en forudsætning at alle grise er med (eller mindst en stor del af grisene)

Konkret forslag:

Mange ting skal allerede i dag dokumenteres: Gødning, gylle, sprøjtemidler, braklæg­ning, dyrlægelov (medicin), tilsyn fra kredsdyrlæge, osv.

Frem til 1998 gennemføres der et udvidet forsøgsprojekt af det ISO-projekt som Landbrugets Rådgivningscenter startede i efteråret 1994. ISO-projektet skal omfatte 200 bedrifter, og der indføres systemer for egenkontrol med ekstern audit.

Det er en forudsætning at projektet er godkendt og financieret af landbrugsministeriet, og at dette system skal erstatte alle nuværende igangsatte kontrolsystemer. Ideen er, at det kun er nødvendigt, at der kommer én ekstern person i bedrifterne om året som auditor.

Der skal være løbende opfølgning og justering af projektet. Der er aflægges rapport i 1998 med beslutning om det fortsatte forløb.

Fra år 2000 skal dette system med egenkontrol kunne tilbydes alle som erstatning for alle nuværende kontrolsystemer.

A. Toft Fensvig sluttede dagen af med følgende ord

"Vi er i en situation, hvor mange er optaget af begrebet kvalitet, og dagen i dag har indeholdt mange vedkommende emner. Vi tager de mange indtryk med hjem, og bruger disse som oplæg til mulige fremtidige konklusioner. Emnet bør desuden tages op i kvalitetskomiteen i DANSKE SLAGTERIER.

Det er vigtigt at kunne vurdere, hvad der vil ske i fremtiden samt at kunne tage rette værktøjer i brug til rette tidspunkt. Vi skal også kunne gribe i egen barm, og vi kan starte med en diskussion, om hvordan vi fanger de 3-5 pct. af producenterne, som ikke overholder spilleregler­ne.

Vi skal dog altid huske, at der skal være en økonomisk afvejning i forhold til indsats."

Eksempel på tidsplan og forløb for start af ISO-kvalitetsstyring i landbrugsbedrifter

Ved start af ISO-kvalitetsstyring skal både den ansvarlige og andre, som får ansvar for at gennemføre delelementer i ISO-kvalitetsstyring gennem en uddannelse på 4-6 kursusdage plus, at der skal bruges flere dage, hvor personerne er med i ISO forløb hos fx Steff-Houlberg.

Der skal desuden videreuddannes nogle konsulenter af fx Dansk Standard som på vegne af Dansk Standard kan auditere den enkelte bedrifter.

Som eksempel på et forløb er der i det følgende beskrevet hvilke faser man skal igennem, hvis man vil starte ISO kvalitetsstyring op i fx 100 bedrifter. Dette forløb tager 2 år.