1. juni 1995

Notat Nr. 9526

Alternativer til antibiotika/vækstfremmere

Alternativer til antibiotika/vækstfremmere har generelt en relativt dårlig dokumen­teret effekt og forekommer mindre "driftssikre" end traditionelle vækstfremmere. Nogle enkelte stofgrupper påkalder sig dog en vis interesse.

Sammendrag

Alternativer til antibiotika/vækstfremmere har generelt en relativt dårlig dokumenteret effekt og forekommer mindre "driftssikre" end traditionelle vækstfremmere. Nogle enkelte stofgrupper påkalder sig dog en vis interesse. Det drejer sig om (prioriteret):

  • organiske syrer
  • mikrobielle kulturer og enzymer
  • oligosakkarider og gærceller
  • smags- og aromastoffer

Organiske syrer, specielt myresyre og propionsyre, har en pH-regulerende virkning i foder/vand samt drabseffekt over for bl.a. salmonella. De er kraftigt lugtende, korroderende og relativt dyre ved visse anvendelser.

Effekten af mikrobielle kulturer og enzymer er stærkt varierende og afhænger bl.a. af individuelle forhold i besætningen, fodersammensætning mm.

Mulighederne for at anvende oligosakkarider og gærceller, der forhindrer, at patogene bakterier kan etablere sig i mave-tarmkanalen, synes rent teoretisk lovende, men udviklingsarbejdet er kun i de meget indledende stadier.

Smags- og aromastoffer synes interessante til fravænnede grise, idet de stimulerer foderoptagelse og vækst, men ikke alle produkter tåler pelletering.

Vækstfremmende antibiotika og kemoterapeutika anvendes i vid udstrækning i svineproduktionen. Denne praksis kritiseres i stigende grad fra forbrugerside, bl.a. under henvisning til risikoen for overførsel af antibiotikaresistente bakterier til mennesker samt risikoen for restkoncentrationer af vækstfremmere og/eller deres metabolitter i svinekød.

Disse forbrugerreaktioner har affødt et ønske om at finde alternativer til de traditionelle vækstfremmere og et udvalg af disse beskrives og vurderes i det følgende. (Bilaget har været præsenteret på Dansk Veterinær Hyologisk Selskabs forårsmøde den 27. og 28. april 1995).

1. Syrer og disses salte

Visse organiske syrer, specielt fumarsyre eller citronsyre tilsættes fravænningsfoderet for at nedsætte dets syrebindingskapacitet.

Foderets syrebindingskapacitet er defineret som det antal miliækvivalenter (meq) saltsyre, der skal tilsættes 1 kg foderblanding, for at pH falder til 3.

Da grise i 3-4 ugers alderen har en forholdsvis lille saltsyreproduktion i mavesækken, vil en lav syrebindingskapacitet i foderet kunne medvirke til, at pH i mavesækken bliver lavere. Da det proteolytiske enzym pepsin, der udskilles med mavesaften, har optimum ved pH 2, kunne det tænkes, at en lav syrebindingskapacitet ville forbedre proteinudnyttelsen. Desuden kunne det tænkes, at et lavere pH i mavesækken dels ville virke bakteriedræbende og dels medføre ringere opformeringsmuligheder for bl.a. E. coli i tyndtarmens forreste del, hvorved frekvensen af diarré evt. kunne sænkes.

Foderets syrebindingskapacitet kan formindskes ved enten at tilføre syre eller ved at undlade foderstoffer med en høj syrebindingskapacitet, som f.eks. kridt og dicalciumfosfat.

Statens Husdyrbrugsforsøg har gennemført 2 forsøg med nedsat syrebindingskapacitet i foder til grise fravænnet ved 3-4 uger. I det første forsøg blev en kontrolblanding sammenlignet med foderblandinger tilsat 1,5 pct. fumarsyre eller 2,5 pct. citronsyre. Fumar- og citronsyretilsætningen sænkede foderets syrebindingskapacitet fra 750 til henholdsvis 693 og 691 meq. I en forsøgsperiode på 5 uger gav fumarsyretilsætning signifikant højere tilvækst i forhold til citronsyretilsætning, men ingen af de 2 hold var signifikant forskellige fra kontrolholdet.

I det andet forsøg blev en foderblanding uden tilsætning af kridt og dikalciumfosfat afprøvet mod en normal blanding i 3 uger. Blandingen uden mineraltilsætning havde en syrebindingskapacitet på 600 meq mod kontrolblandingens 885 meq. I en efterfølgende periode på to uger fik begge hold en blanding med normalt indhold af Ca og P.

Undladelse af mineralstoftilsætning medførte en signifikant lavere vægt ved forsøgets afslutning, ligesom der var en tendens til dårligere foderudnyttelse. Den negative effekt var begrænset til den sidste uge på forsøgsfoder og den første uge efter skift til normalt foder.

I begge forsøg var der færrest behandlinger mod diarré, hvor foderets syrebindingskapacitet var lav, men forskellen i forhold til kontrolholdene var ubetydelige.

Den rullende Afprøvning afprøvede en startfoderblanding med lav syrebindingskapacitet (maks. 650) opnået ved at nedsætte calcium- og fosforindholdet til henholdsvis 7,1 og 6,5 g pr. FEs samt ved at tilsætte 0,75 pct. fumarsyre.

Denne blanding blev afprøvet mod en blanding med "normal" syrebindingskapacitet (min. 750) til smågrise i 14 dage efter fravænning i 2 sobesætninger.

I afprøvningsperioden gav blandingen med lav syrebindingskapacitet en højere daglig tilvækst og foderudnyttelse i den ene besætning, medens der ikke fandtes forskel mellem blandingerne i den anden besætning.

Sundhedstilstanden var gennemgående høj i begge besætninger. Antallet af diarrébehandlinger samt dødeligheden var lav for begge gruppers vedkommende.

Tilsætning af myresyre til valle til pH ca. 4,5 eller tilsætning af 1-2 promille myresyre til vådfoder er med held praktiseret i årevis for at hæmme opformeringen af bl.a. coli.  Myresyre og propionsyre virker pH-sænkende i foder/vand, og har i modsætning til uorganiske syrer også en baktericid virkning. Dette gør de organiske syrer mere effektive end de uorganiske ved samme pH.

Bioteknologisk Institut fandt, at tilsætning af 2-3 pct. myresyre eller propionsyre til tørfoder eller råvarer havde en drabseffekt på salmonella svarende til effekten ved varmebehandling.

Tilsætning af 1 promille myresyre i drikkevandet har i SH-forsøg og hos Den rullende Afprøvning vist sig ikke at påvirke grisenes tarmflora, men synes alligevel at have en vis reducerende virkning på salmonellaforekomsten. Effekten optrådte dog ikke for myresyren alene, men kun i kombination med andre salmonellabekæmpende tiltag, f.eks. god staldhygiejne.

Ulemper ved brug af organiske syrer er, at de er meget kraftigt lugtende, de er stærkt korroderende og dyre i anvendelse  - ca. 6 kr. pr. liter.

Syresalte virker ikke korrosive, idet de ikke ændrer foderets pH. Da der for syrernes vedkommende er fundet en tydelig sammenhæng mellem foder-pH og salmonelladrab, kan saltenes eventuelle virkning formentlig højst bero på deres baktericide egenskaber.

Produktet Bio-Add (blanding af syrer og salte) har ved en dosering på 2 pct. vist en lidt lavere drabseffekt på salmonella end myresyre. Effekten af andre syresalte er dårligt belyst.

Produkterne Bioacid, Probicid, Bactacid og Salkil m.fl. er såkaldte coatede syrer, typisk fosforsyre eller organiske syrer bundet til silikater. Coatningen angives at flytte den pH-regulerende effekt ned i tarmene, hvorved de patogene bakterier hæmmes. Hvorvidt denne teori holder stik, er endnu ikke undersøgt under danske forhold.

Konklusion

Brug af fumarsyre/citronsyre i fravænningsfoder har tvivlsom effekt og er for dyrt i forhold til andre tiltag.

Behandling af råvarer eller tørfoder mod salmonella ved tilsætning af organiske syrer er ikke økonomisk konkurrencedygtigt over for f.eks. varmebehandling. Tilsætning af myresyre til drikkevand eller i vådfoder/valle forekommer økonomisk fornuftigt og må forventes at have en vis bakteriehæmmende effekt og dermed indirekte også en vækstfremmende effekt.

Visse syresalte og blandinger af syrer og salte virker dræbende på salmonella, men knap så effektivt som de rene syrer. Mange syreprodukter inkl. de såkaldt coatede syrer er endnu ikke officielt afprøvet, og kan derfor ikke vurderes.

2. Probiotika

Der skelnes mellem mikrobielle kulturer og enzymer produceret af mikroorganismer. De mikrobielle kulturer er levende mikroorganismer og/eller mikroorganismer på sporeform, mens enzymprodukterne ikke indeholder levende mikroorganismer.

Mikrobielle kulturer gives i foderet i effektive doser, der kan etablere sig i fordøjelseskanalen og opretholde eller forstærke tarmfloraens evne til at forhindre etablering af sygdomsfremkaldende organismer og til at sikre optimal foderudnyttelse. De godkendte mikrobielle kulturer indeholder Streptococcus spp., Lactobacillus spp., Bacillus spp. eller saccharomyces spp. Kriterierne for at bakterier kan anvendes som probiotika, er følgende:

  1. Bakterierne må være i stand til at nå frem til mavetarmkanalen og dér danne stabile populationer.
  2. Bakterierne må kunne aktiveres hurtigt og have en høj vækstrate. Der må være et tilstrækkeligt højt antal bakterier i tarmen til at kunne konkurrere effektivt mod patogene bakterier herunder E. coli og Cl. perfringens.
  3. Bakterierne må kunne udskille metabolitter, der virker hæmmende på væksten af patogenerne.
  4. Bakterierne må kunne dyrkes under industrielle forhold, og produkterne må være veldefinerede og holdbare.

Virkningsmekanismen ved anvendelse af probiotika er baseret på en mikrobiel konkurrence i tarmen. Man tilstræber at påvirke og kontrollere sammensætningen af tarmens mikroorganismer, således at de patogene bakteriers forhold og vækst minimeres.

Der er beskrevet forskellige teorier for måden hvorpå probiotika udøver anti-E. coli effekt. Her skal nævnes følgende:

  1. Produktion af mælkesyre, der sænker pH, så aktiviteten af bakteriedræbende stofskifteprodukter øges (tilstedeværelsen af syre alene hæmmer ikke E. coli).
  2. Dannelse af brintoverilte og thiocyanat, der har antibakteriel virkning.
  3. Produktion af naturlige antibiotika (nisin fra streptokokker og acidophyllin fra laktobaciller).
  4. Modvirkning af bakterielt dannede enterotoksiner, især aktivitet mod enterotoksin fra E. coli.
  5. Fasthæftning til tarmslimhinden, så de patogene bakterier forhindres i at kolonisere.

Den bedste effekt af probiotikaanvendelse til smågrise må forventes i perioder, hvor grisene er uden stabil mave-tarmflora. Det drejer sig især om perioden umiddelbart efter fødslen eller i forbindelse med fravænning, ved miljø- og foderskift samt efter behandling med antibiotika i terapeutiske doser.

I Danmark er afprøvet produkterne Probilakt H, Bioplus 2B, Toyocerin og SF 68 S Faecium til smågrise.

Generelt påvirker mikrobielle kulturer ikke foderoptagelse, sundhed og antal grise behandlet mod diarré. Den vækstfremmende effekt varierer meget mellem besætninger og perioder.

BioPlus 2B er det eneste af de afprøvede produkter, der i et egentlig forsøg har vist god effekt på tilvækst og foderudnyttelse.

Toyocerin har vist effekt på daglig tilvækst, men kun når den blev kombineret med Tylosin. De resterende forsøg med mikroorganismer har ikke vist noget positivt resultat.

Det er i belastede perioder, som ved fravænning, foderskift, dårligt klima mv., at mikrobielle kulturer eventuelt har størst effekt.

Enzymer

Enzymer er proteinstoffer, som er i alle plante- og dyrevæv, og de indgår i opbygning og nedbrydning af kemiske forbindelser. Enzymerne virker som katalysatorer, hvor de, uden selv at blive forbrugt, fremskynder kemiske processer, som enten ikke ville forløbe eller også ville forløbe meget langsomt.

Grise producerer selv fordøjelsesenzymer i spyt- og bugspytkirtlen samt i mave- og tarmslimhinde. Enzymerne nedbryder foderets bestanddele af protein, kulhydrat og fedtstof til så små enheder, at de kan passere gennem slimhinden i tarmen og over i lymfen eller blodet. Enzymer er meget specifikke. Det vil sige, at et enzym kun kan bryde en bestemt slags binding. F.eks. spalter enzymet laktase mælkesukker til galaktose og glucose, mens laktase ikke kan spalte roesukker, dertil kræves enzymet sakkarase.

Straks efter fødslen udskiller pattegrise enzymer, som nedbryder og omsætter de næringsstoffer, der er i somælk. Først når grisene er 3-4 uger gamle, producerer de enzymer, der kan nedbryde korn, sojaskrå, ærter m.m. Samtidig nedbrydes en del af kulhydraterne ved mikrobiel gæring, fordi grise ikke selv producerer alle de enzymer, der skal bruges for at nedbryde hele kulhydratdelen. Hos smågrise er mikrofloraen ikke stabil de første leveuger, hvorfor den mikrobielle nedbrydning er begrænset.

Fiberfraktionen består bl.a. af cellulose, beta-glucaner, hemicellulose (opbygget af bl.a. xylose og arabinose) samt pektin. Tilsætning af industrielt fremstillede enzymer, som er i stand til at nedbryde disse forbindelser, vil antagelig medføre frigivelse af proteiner og simple kulhydrater, som ellers er beskyttet i cellevæggene.

Industrielt fremstillede enzymer produceres af forskellige mikroorganismer. Et enzymprodukt er ikke 100 pct. rent. Det vil sige, at produktet har en deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derudover kan der i visse produkter være mere end 100 andre enzymer.

Det skal understreges, at der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt dansk forsøgsmateriale om enzymtilsætning til at dokumentere en generel god virkning.

Udenlandske og danske undersøglser med tilsætning af enzymer viser, at der er store variationer i udslagene på grisenes foderudnyttelse og tilvækst. Den rullende Afprøvning har gennemført tre undersøgelser med enzymtilsætning. Foderblandingernes sammensætning og tilsætning af enzymer varierede mellem undersøgelser, og der indgik to besætninger i hver. I to af undersøgelserne kunne der ikke påvises positive udslag på grisenes produktionsresultater. Den tredie undersøgelse derimod viste, at der i den ene af de to besætninger var positivt respons af enzymtilsætning på grisenes tilvækst. Også i dette tilfælde var den forbedrede tilvækst delvist forårsaget af forøget foderoptagelse.

Statens Husdyrbrugsforsøg fandt, at tilsætning af porzyme SP til en foderblanding, baseret hovedsageligt på byg og sojaskrå, havde en signifikant positiv indflydelse på grisenes tilvækst. Tilvækstforøgelsen fremkom som følge af ikke statistisk sikre udslag på grisenes foderoptagelse og -udnyttelse.

Sammenfattende må det konstateres, at tilsætning af enzymer til smågrisefoder har givet meget varierende resultater. Der er sandsynligvis flere årsager hertil. Bl.a. kan nævnes forskelle i foderets sammensætning (råvarer) og behandling samt enzymblandingernes sammensætning. Endvidere har forskelle i dosering af enzymer, deres beskyttelse og aktivitet sandsynligvis haft indflydelse på resultaterne. Ved vurdering af resultaterne skal det derfor også tages i betragtning, at der for de her nævnte forhold er foretaget en vis udvikling i de seneste år.

Konklusion

Probiotikakonceptet virker umiddelbart lovende, men har indtil nu ikke givet overbevisende stabile resultater. Der synes at være effekt i nogle besætninger, afhængig af fodersammensætning, smittepres, osv.

3. Oligosakkarider og gærceller

I udlandet har man anvendt oligosakkarider i små mængder som diarreforebyggende midler og som vækstfremmere, tilsyneladende med positive resultater.

En lang række patogene bakterier hæfter sig til tarmepitelet ved hjælp af specifikke lektiner (proteiner) på bakteriernes overflader. Disse lektiner binder sig til kulhydratdelen af specifikke glykoproteiner på tarmepitelets overflade. Udover mange patogene bakterier binder også mange toksiner og virus sig til disse glykoproteiner på tarmepitelets overflade.

Mange bakteriearter og gærsvampe producerer oligo- og polysakkarider. Disse stoffer kan enten frigives til dyrkningsmediet eller forblive bundet til mikroorganismernes overflade. Meget tyder på, at disse polysakkarider også er i stand til at binde til de patogene bakteriers lektiner, og derved forhindre at de patogene bakterier binder sig til tarmepitelets glykoproteiner, hvilket igen medfører, at de patogene bakterier ikke kan etablere sig i mave-tarmkanalen, men "vaskes ud" som følge af tarmmotorikken.

Udover at tilsætning af oligosakkarider til foderet kan bevirke, at patogene bakterier ikke kan binde sig til tarmepitelet i tyndtarmen, vil oligosakkariderne også medføre en øget fermentering i maven, den sidste del af tyndtarmen og i blind- og tyktarmen, med en stimulering af den naturlige bakterieflora til følge. En del af disse bakterier (og gær) vil udskilles med fæces. Da grise indtager en betydelig mængde fæces pr. dag, er en stabil mikroflora i fæces formentlig afgørende for grisenes sundhedstilstand. Specielt for søer med pattegrise er dette vigtigt.

Konklusion

Det undersøges nu, om det er muligt at udvikle specielle gærkulturer, bakteriekulturer eller oligosakkaridprodukter, der er i stand til at binde til patogene bakteriers lektiner, og derved forhindre, at disse bakterier kan etablere sig i mave-tarmkanalen.

4. Smags- og aromastoffer

Den rullende Afprøvning sammenlignede smågriseblandinger med og uden Crinarom 696 LC i 2 besætninger med smågrise i alderen 4-10 uger. Crinarom-produkterne er baseret på æteriske olier fra forskellige krydderier. Olierne angives at skulle stimulere dyrenes enzymproduktion.

Med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

I besætning A var der mellem grupperne ikke forskel i produktionsresultaterne. Besætning A anvendte indkøbt pelleteret foder.

I besætning B havde gruppen med Crinarom 696 LC signifikant 29 g højere daglig tilvækst og et signifikant lavere foderforbrug på 0,18 FEs pr. kg tilvækst. Besætning B anvendte hjemmeblandet melfoder.

Mellem grupperne i begge besætninger blev der ikke fundet forskel i foderoptagelse, diarréfrekvens og sundhedstilstand.

Det er sandsynligt, at selve pelleteringsprocessen eller det, at foderet tildeles som piller, er årsag til den fundne forskel i produktionsresultaterne mellem besætningerne.

Resultatet fra besætning B antyder, at crinarom 696 LC har en enzymstimulerende effekt, som giver bedre udnyttelse af foderet, idet den bedre foderudnyttelse i gruppen med Crinarom 696 LC ikke fuldt ud kan forklares af den højere daglige tilvækst.

Når Crinarom 696 LC blev anvendt i melfoder var der god effekt på daglig tilvækst og i særdeleshed på foderudnyttelsen. Modsat viste afprøvningen også, at Crinarom 696 LC med den nuværende teknik ikke er egnet til iblanding i pelleteret foder.

Statens Husdyrbrugsforsøg undersøgte Flavodan, der er betegnelsen for en serie af aroma- og smagsstoffer, beregnet til fodertilsætning. Produkterne fremstilles af Grindsted Produkts.

Ved forsøg med tilsætning af Flavodan aroma- og smagsstoffer til smågrisefoder, fremkom en øget foderoptagelse på ca. 8%. Grisenes tilvækst blev forøget tilsvarende, mens foderudnyttelsen ikke var påvirket.

Forsøget blev foretaget med grise i alderen 2-7 uger. De blev fravænnet ved 4 uger og fodret efter ædelyst. Der blev anvendt fire foderblandinger. En kontrolblanding uden aroma- og smagsstoffer blev sammenlignet med tre tilsvarende blandinger indeholdende 0,03% Flavodan af typerne henholdsvis SW-785, SB-185 og MC-147.

Der var ikke signifikant forskel på virkningen af de tre produkter indbyrdes. Men Flavodan MC-147 havde den største effekt på grisenes foderoptagelse.

Konklusion

Smags- og aromastoffer synes at være interessante til fravænnede grise, men ikke alle produkter tåler varmebehandling.

5. Kostfibre


Pektiner
forekommer i plantemateriale og kan karakteriseres som komplekse polymerer af d-galakturonsyre bundet til fiberbestanddele.

Pektinets mulige diarréhæmmende virkning skyldes antagelig, at dets opkvældende og geldannende egenskaber virker regulerende på mave-tarmkanalens motorik samt, at det formentlig tillige forhindrer tilhæftning af patogene colibakterier til tarmslimhinden. Der angives at være effekt ved såvel forebyggelse som behandling af diarré.

Statens Husdyrbrugsforsøg undersøgte pektinpræparatet Biopect til smågrise fra indsættelsesdagen og 3 uger frem.

I løbet af de 3 uger blev der konstateret diarré hos ca. 20 pct. af samtlige grise i forsøget. Der var ingen forskel i antallet af diarréer mellem kontrol - og forsøgshold. Endvidere fandtes, at det anvendte pektinpræparat var uden indflydelse på den daglige tilvækst og foderforbruget pr. kg. tilvækst.

Kartoffelfibre, som er et biprodukt fra produktion af kartoffelstivelse, markedføres i Sverige under navnet Povex. Povex har et fiberindhold på ca. 70 pct., og produktet er i stand til at binde vand i en mængde, der svarer til 10-12 gange fibrenes egen vægt.

Erfaringer fra Sverige tyder på, at brug af Povex i svinefoder kan reducere antallet af sygdomsbehandlinger samt dødeligheden. Hvorledes iblanding af Povex påvirker produktionsresultaterne, er ikke kendt.

Der anbefales brug af 1,5 pct. kartoffelfibre i perioder, hvor grisene udsættes for en stor belastning, f.eks. de første uger efter fravænning, og i de første 4 uger efter indsættelse i ung-/slagtesvinestalden.

Den rullende Afprøvning sammenlignede foder med 1,5 pct. kartoffelfibre med foder uden kartoffelfibre i to besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger.

Grisene i gruppe 1 fik foder uden kartoffelfibre. I gruppe 2 fik grisene de første 14 dage efter fravænning (4-6 uger) foder, som var iblandet 1,5 pct. kartoffelfibre. Grisene i gruppe 3 fik i hele smågriseperioden (4-9 uger) foder, som indeholdt 1,5 pct. kartoffelfibre.

I perioden 4-9 uger var der ikke forskel i daglig foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Det kostede ca. 22 kr. pr. 100 kg foder at tilsætte 1,5 pct. kartoffelfibre (Povex). Resultaterne fra denne afprøvning viste, at grisene ikke var i stand til "at betale" for iblanding af kartoffelfibre.

Fibremin er et organisk varmebehandlet produkt, som tilbydes pattegrisene fra 3. levedøgn til fravænning. Fibremin fremstilles af Pindstrup Mosebrug A/S. Ifølge firmaets egne undersøgelser skulle Fibremin øge pattegrises daglige tilvækst samt reducere diarréfrekvensen.

Den rullende Afprøvning afprøvede Fibremin til pattegrise fra 3. levedøgn til fravænning. Fra 10. levedøgn fik grisene tilbudt tørfoder.

Der var signifikant færre diarrétilfælde i 2. og 3. leveuge, når der blev tildelt Fibremin. Dødeligheden i dieperioden og daglig tilvækst var ens i grupperne.

Produktionsresultaterne blev ikke forbedret tilstrækkeligt til at kunne modsvare en udgift til Fibremin på 55,00 kr. pr. kuld.

Konklusion

De afprøvede fiber-produkter synes ikke at være interessante som alternative vækstfremmere.

6. Ammoniakbindere

Et højt indhold af ammoniak i staldluften er uønsket, da ammoniak kan forårsage luftvejslidelser og nedsat produktivitet hos mennesker og dyr.

Stoffer, som tilsat foderet eller gyllen hævdes at kunne nedsætte ammoniakfrigivelsen fra gylle, er derfor af interesse.

Yucca

Fra en californisk ørkenplante, Yucca Schidigera, udvindes et ekstrakt, som udover at anvendes som aromastof også hævdes at reducere staldluftens indhold af ammoniak og svovlbrinte. (reduktioner på helt op til 50 pct. er målt, de højeste dog under ekstremt høje gaskoncentrationer). Dertil kommer en afledt positiv virkning på grisenes produktionsresultater.

Hvordan yucca-ekstrakt i givet fald virker, vides ikke med sikkerhed. Virkningsmekanismerne kan i øvrigt meget vel være forskellige, idet der findes forskellige yuccaarter såvel som forskellige udvindingsmetoder. Produktet Micro-Aid angives således at indeholde saponiner og urease-hæmmende stoffer, mens produktet De-odorase i modsætning hertil oplyses ikke at indeholde disse stoffer, men derimod visse glucoproteiner, mikroindkapslede bakterier og enzymer.

Saponinerne i Micro-aid hævdes at virke som emulgatorer, det vil sige, at foderets faste bestanddele holdes opslemmet i en homogen vandig masse. Det skulle derved være muligt at opnå bedre kontakt mellem foderpartikler, fordøjelsesenzymer og tarmtrævler, således at næringsstofferne fordøjes og absorberes bedre.

Midro-Aid antages at forhindre frigørelsen af ammoniak fra urinstof gennem en hæmning af ureaseenzymet. Det hævdes, at De-odorase opnår en tilsvarende effekt ved binding af ammoniak, altså en væsentlig forskellig virkemåde.

Hvorvidt Micro-Aid, som indeholder ca. 30 pct. Yucca-ekstrakt, også virker i danske stalde med sædvanligvis moderat ammoniakbelastning er undersøgt under Den rullende Afprøvning. Der blev iblandet 80 g Micro-Aid pr. ton foder.

Resultaterne viste en lavere daglig foderoptagelse og en bedre foderudnyttelse i forsøgsgruppen. Forsøgsudslaget var statistisk sikkert. Der var ingen effekt af Micro-Aid på de øvrige produktionsresultater.

Ammoniakkoncentrationen blev målt i fire sektioner, som parvis var sammenlignelige, dels i sensommeren, dels om vinteren. Der var ingen forskel mellem grupperne med og uden Micro-Aid, hverken i sommer- eller vinterperioden. Ammoniakkoncentrationen var væsentligst afhængig af udetemperaturen og staldens belægningsgrad.

Resultaterne af denne afprøvning viste således, at Micro-Aid nedsatte foderoptagelsen og øgede foderudnyttelsen hos slagtesvin. Der kunne ikke påvises effekt af Micro-Aid på ammoniakkoncentrationen i staldluft. Hvorvidt andre Yucca-produkter giver samme resultater under danske forhold er ikke forsøgsmæssigt undersøgt.

Lermineraler

Lermineraler anvendes i en vis udstrækning i foderstofindustrien som binde- og antiklumpningsmidler. Visse lermineraler er desuden af miljømæssig interesse, idet de fungerer som ionbyttere. Det vil sige, at deres indhold af positivt ladede ioner (kationer), typisk calcium og natrium, delvis kan udveksles med fx ammonium-ioner.

De lermineraler, som er relevante i denne sammenhæng, er naturligt forekommende mineralkomplekser af vulkansk oprindelse, såsom bentonit og zeolit. De indeholder typisk 60 - 70 pct. siliciumoxid, bundet til et eller flere metaller, såsom aluminium, kalium, natrium eller calcium. Desuden kan der forekomme bl.a. magnesium, mangan og jern.

Den rullende Afprøvning har undersøgt to forskellige typer af lermineraler med udprægede ionbytteegenskaber, nemlig Bionit-S, der består af rent bentonit, samt Klinofeed, der overvejende består af klinoptilolit.

Produkterne blev iblandet med henholdsvis 2 pct. (Bionit-S) og 3 pct. (Klinofeed), svarende til ca. 4 - 6 kg lermineral pr. produceret gris.

Fodring med Klinofeed havde ingen effekt på grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. I begge besætninger steg kødprocenten i Klinofeed-gruppen signifikant med gennemsnitligt 0,4 point. Der var ingen forskelle med hensyn til pct. døde og kasserede grise. Hangrises frasorteringspct. på grund af skatol var generelt lav og ikke forskellig i de to grupper.

Laboratorieundersøgelser viste, at der blev bundet op til 4,8 mg ammoniumkvælstof pr. g Klinofeed, afhængigt af pH og reaktionstid. Beregninger viste, at Klinofeed højst kunne binde 1,1 pct. af gyllens ammoniumkvælstof.

Klinofeed havde ingen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluften.

Bundfældning af Klinofeed i gyllekanalerne kunne ikke påvises, men Klinofeed forårsagede ekstraordinært slid på en flex-snegl i den ene besætning.

Anvendelse af Bionit-S øgede signifikant grisenes daglige tilvækst med 49 g og nedsatte foderforbruget med 0,12 FEs pr. kg tilvækst i den ene besætning. Faldet i foderforbruget tenderede signifikans. Bionit-S havde ingen sikker effekt på foderoptagelse og kødprocent. I den anden besætning var foderoptagelsen signifikant lavere i Bionit-S-gruppen, men der var ingen sikre forskelle mellem grupperne med hensyn til de øvrige produktionsresultater.

Laboratorieundersøgelser viste, at der blev bundet op til 3,4 mg ammoniumkvælstof pr. g Bionit-S, afhængigt af pH og reaktionstid. Beregninger viste, at Bionit-S højst kunne binde 0,5 pct. af gyllens ammoniumkvælstof.

Bionit-S havde ingen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluften.

Bundfældning af Bionit-S i gyllekanalerne kunne ikke påvises.

Fodring med Bionit-S øgede vandforbruget med ca. 37 liter pr. produceret svin i besætningen med tørfodring.

Tilsætning af Klinofeed eller Bionit-S fordyrede foderet med 6-7 øre pr. FEs. Selv om de opnåede forbedringer blev indregnet, var det økonomiske nettoresultat negativt.

Den rullende Afprøvning har også undersøgt gylletilsætningsstofferne Amalgerol, Penac G og Calfog 100 D.

Amalgerol: Et østrisk produkt, der markedsføres af APL Import. Amalgerol skulle medføre en homogen og letflydende gylle samt derudover forbedre staldmiljøet ved at mindske frigivelsen af gyllegasser. Produktet er opløseligt i vand og består af mange forskellige planteolier, herunder flere etheriske olier. Produktets virkemåde ifølge importøren er, at planteolierne i Amalgerol fremmer en positiv mikrobiologisk omsætning i gyllen.

Calfog 100 D: Et japansk produkt, der blev importeret af Fog Agentur & Agroteknik A/S. Produktet har ikke været udbudt til salg, idet produktet først skulle afprøves under danske forhold. Calfog 100 D er en vandig opløsning bestående af en række ioner, hvoraf jern(II)-ioner udgør størsteparten. Produktets virkemåde ifølge importøren er, at det fremmer en positiv omsætning i gyllen, der mindsker frigivelsen af bl.a. ammoniak.

Penac G: Et tysk produkt, der i starten af undersøgelsen blev forhandlet af Humanitas Aps, Glamsbjerg. Forhandlingen overgik senere til Christian Petersen Consulting, Lübeck. Produktet består af fintformalet kvartssand, der er behandlet med "System Plocher". Det angives at være en proces, hvor kvartsmelet tilføres energi, der danner negative ioner med katalytisk virkning. Ionerne ilter gyllen og starter en aerob proces, der homogeniserer gyllen, hvorved flydelag og bundfald opløses. Processen skulle ydermere reducere lugtgener og ammoniakfordampning.

Gylletilsætningsstofferne blev hver især undersøgt i én slagtesvinebesætning med sektionerede stalde, hvor sektionerne var identiske med hensyn til indretning. Stoffet Penac G blev undersøgt i to besætninger.

Gylletilsætningsstofferne blev fordelt efter anvisning fra firmaerne:

Amalgerol: I to sektioner blev der to gange ugentlig fordelt ialt 2,6 liter Amalgerol fortyndet med vand til 60 liter. Opløsningen blev fordelt jævnt ud over spaltegulvet ved hjælp af en rygsprøjte.

Calfog 100 D: En opløsning bestående af 70 ml Calfog 100 D, 110 ml flydende brun sæbe og ca. 20 liter vand blev forstøvet udover staldrummet via et forstøvningsanlæg. Opløsningen blev fordelt ved 3 daglige oversprøjtninger á ca. 40 sekunders varighed.

Penac G: 2 kg Penac G blev blandet med vand i forholdet 1:100. Denne mængde blev hver uge fordelt på 2 forsøgssektioner i besætning 1. I besætning 2 blev der i undersøgelsens første uge fordelt 1 kg Penac G opblandet i vand i forholdet 1:150. Opløsningen blev fordelt i forsøgsstalden ved hjælp af en vandkande. I de efterfølgende uger blev der kun brugt halv dosering.

Undersøgelsen viste, at ingen af gylletilsætningsstofferne havde en markant reducerende effekt på ammoniakkoncentrationen. Derimod blev der registreret forskelle i ammoniakkoncentrationen på 2-3 gange imellem de besætninger, der indgik i undersøgelsen på trods af, at staldene indbyrdes var næsten ens mht. belægningsgrad. Dette tyder på, at det er forhold vedrørende fodring, staldindretning, ventilation, gyllehåntering mv., som har en langt større effekt på ammoniakkoncentrationen end de undersøgte gylletilsætningsstoffer.

På det svenske Landbruksuniversitet i Lund er der gennemført en grundig undersøgelse af forskellige gylletilsætningsstoffers indflydelse på ammoniakfordampningen. Undersøgelsen viste, at Stalosan og et produkt fra Kemira, der hovedsagligt indeholder superfosfat og gips, kan nedsætte ammoniakfordampningen med henholdsvis ca. 60 og 40 procent den første uge. Efter seks uger var der en reduktion på kun ca. 15 procent ved Stalosan, mens der ikke var nogen effekt af produktet fra Kemira.

Virkemåden angives i begge tilfælde at være en pH-regulering med overskud af calciumioner. Aktuelle svenske prisrelationer viser, at ét kg forøget kvælstofindhold i gyllen koster henholdsvis 260 og 760 svenske kr. ved Stalosan og produktet fra Kemira. Set i det lys er stofferne for dyre at anvende.

Øvrige produkter herunder bl.a. Penac G og et bakterieprodukt, ADD-A havde ingen effekt på ammoniakfordampningen.

Konklusion

Ingen af de afprøvede produkter havde påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluft. Effekten på produktionsresultaterne var varierende, og bortset fra Microaid, ikke stor nok til at betale for produkterne.

7. Naturlægemidler mm.

Der markedsføres talrige produkter, der angives at virke mod stort set alle dårligdomme. Produkternes virkning skulle bero på indholdet af lægeurter, mineraler og vitaminer, evt. kombineret med homøopatiske principper.

Det konkluderes, at disse produkters virkning sjældent/aldrig er dokumenteret i kontrollerede forsøg og derfor må bero på tro alene.

 


Institution: Landsudvalget for Svin, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret | Svin

Forfatter: Niels Ove Nielsen

Udgivet: 1. juni 1995

Fagområde: Ernæring